Til kamp mod organiseret had

John David Washington og Adam Driver kigger på hinanden med et grin. 

De to skuespillere, der er kendt fra hver deres HBO-serie: Ballers og Girls, sidder i foråret 2018 sammen på Cannes-festivalen som medvirkende i Spike Lees racekomedie BlacKkKlansman. Filmen vandt den næstbedste pris på den franske festival, mens Lars Bukdahl giver fem stjerner i Ekko. 

Det er dog naturligt nok ikke derfor, at de to skuespillere sidder og morer sig under interviewet med Ekkos udsendte i Cannes. Det gør de, fordi Spike Lee sidder ved et andet bord lidt væk, hvor han råber og griner så højt, at Washington og Driver næsten ikke kan høre, hvad de selv og hinanden siger. 

”Han skaber passion omkring sig, ligegyldigt hvad han laver. Vi sidder ved det her bord og snakker sammen, men hans energi tiltrækker sig opmærksomheden – det er totalt smitsomt,” siger Adam Driver, mens John David Washington supplerer: 

”At lave filmen var en masterclass. Jeg lærte så meget ikke bare om skuespil, men også hvordan man begår sig på et set og holder fast i energien. Spike var den mest energiske på settet, dybt entusiastisk hver dag, og det smittede af på os andre.” 

I hovedkvarteret for KKK
BlacKkKlansman fortæller den virkelige historie om en afroamerikansk politimand, Ron Stallworth, der i 1970’ernes USA infiltrerer den racistiske organisation Ku Klux Klan. 

Fortællingen præsenteres med en masse humor i fremstillingen af de dumme racister, men der er også seriøse betragtninger om en højredrejning i samfundet i dag. 

Adam Driver og John David Washington er født i henholdsvis 1983 og 1984. De har dermed ikke oplevet den tid, som de med højt humør og henvisninger til nutidens politiske situation skildrer i filmen. Alligevel kan begge forholde sig til den satiriske fortælling om Ku Klux Klan. 

Adam Driver tager ordet. 

”Jeg voksede op i Indiana, der var hovedkvarter for KKK, og hvor klanmøder blev afholdt i byen ved siden af min. Det var en del af min opvækst, at der ofte var slagsmål mellem klanmedlemmer og andre dele af befolkningen,” fortæller 34-årige skuespiller, der de seneste år har oplevet et stort gennembrud med roller i film som Paterson, The Meyerowitz Stories og de nye episoder af Star Wars. 

”Det var uhyggeligt med den form for organiseret had, så jeg er allergisk over for alle slags grupper, der siger, at en anden gruppe mennesker er mindre værd. Nu virker racismen og kampen mod den til at have fået en mere verdensomspændende karakter, men den har altid eksisteret.” 

Som søn af ingen ringere end Denzel Washington – der spillede Malcolm X i Spike Lees film af samme navn fra 1992 – har ligeledes 34-årige John David Washington haft en mere privilegeret opvækst end de fleste. Men gennem sin mor, skuespilleren Pauletta Washington, har han hørt, hvordan racisme kan påvirke menneskers liv. 

”Den slags had lader til at være institutionaliseret og del af et system, som stadig lever og bliver givet videre nogle steder. Min mor fra North Carolina har oplevet racisme direkte på egen krop, så jeg ved godt, hvordan det føles.” 

Sidemandens betydning
I det aktuelle Ekko #79 kan man læse et essay om Spike Lee som USA’s samvittighed og et interview, hvor instruktøren skyder med skarpt mod præsident Donald Trump, der også indgår lidet flatterende sidst i BlacKkKlansman. 

Spike Lee kritiserede allerede Trump under filmens pressekonference i Cannes, hvor ordet ”motherfucker” flere gange blev brugt. Ifølge hans skuespillere er det den intensitet, der gør instruktøren så dygtig. 

”Jeg vil ikke kalde pressekonferencen ’vred’, snarere ’passioneret’. Når folk har stærke holdninger, bliver de gode filmskabere. Og Spike er ikke bange for at dele sine synspunkter. Det er netop det, jeg elsker ved hans film,” siger Adam Driver og fortsætter: 

”Han giver skuespillere mere energi og medbestemmelse end de fleste instruktører. Han tilskynder til improvisation og impulsivitet, og så skaber han en tro på, at man kan stole på sine instinkter. Han går virkelig i brechen for folk, ikke bare dem, han arbejder med direkte, men også unge filmskabere. Han er professor på universitetet i New York, selv om han har travlt med alt muligt. Han har samlet et fast hold omkring sig, og man føler virkelig, at man er del af en familie, hvor man har en stemme.” 

Samme holdfølelse gjorde sig gældende for John David Washington, der før han slog igennem som skuespiller faktisk spillede amerikansk fodbold på professionelt plan. 

”Både i sport og film er man afhængig af personen ved siden af sig. Og de er afhængig af dig, så holdet har den største chance for at sejre. Det gælder alt fra fotograferne til hår og makeup, at alle har et job, som ikke er mere eller mindre vigtigt end de andres. Det påskønner jeg, for med BlacKkKlansman føltes det, som om alle var der for at lave den bedst mulige film.”