Heksejagt og power-damer

Det var en åbenbaring, da Filmskolen sidste år præsenterede afgangsfilmen Sorte måne. Med en betagende og overbevisende visualisering af en heksejagt i 1500-tallet understreger filmen moderne gnidninger i forhold til sexisme og familierelationer.

Ekkos chefredaktør gav filmen sjældne seks stjerner, og nu er den strøget ind på en femteplads på Ekko Shortlist.

”Da vi skrev Sorte måne, spurgte vi os selv, om der er en begrænsning på en forælders kærlighed. Det var en tese, som vi arbejdede ud fra,” siger Amalie Næsby, som er medforfatter på filmen.

”Det er godt at finde én linje, som spidsformulerer hele filmen. Vores lød: ’Vil hun redde sig selv, eller vil hun redde sit barn?’ På den måde gjorde vi dramaet helt enkelt,” forklarer filmens instruktør, Kasper Skovsbøl.

Shemales i Indien
De unge talenter har sammen med filmens fotograf Catherine Pattinama Colemann inviteret Ekko til kaffe på Vesterbro. Vi skal tale om tilblivelsen af Sorte måne i anledningen af premieren på Ekko Shortlist, men til sidst i interviewet løfter de også sløret for næste projekt.

”Et manuskript starter for mig ekstremt personligt, men i skriveprocessen kommer det længere væk fra mig og bliver mindre og mindre noget privat. Det personlige er forholdet til familie og seksualitet, som går igennem mine film,” fortæller Kasper Skovsbøl og fortsætter:

”Min lærer på Filmskolen sagde, at hvis man ikke ved, hvad man skal lave afgangsfilm om, skal man tage alle de ting, man godt kan lide og lave film om det. Vi elsker det dystre og det sort-hvide og har kigget meget på historiske film.”

Kasper Skovsbøl og Catherine Pattinama Colemann havde været i Indien sammen, og den tur gav dem inspiration til Sorte måne.

”Vi fulgte nogle shemales i Deli, hvor der blev snakket meget om overtro og hekse i forbindelse med det transkønnede. På den måde var idéen faktisk ret meget en-til-en. Men det var ikke meningen fra start, at det skulle være en transkønnet,” siger Kasper Skovsbøl.

Mænd bliver bange
Modellen May Simón Lifschitz spiller hovedrollen i Sorte måne. Hun er transkønnet og har en særlig udstråling, der gjorde, at hun passede perfekt til rollen som filmens smukke outsider.

”Hun har en vildskab, som passer til ørnen i filmen, og når man tog alt makeuppen af hende, fik hun et virkelig fascinerende udseende. Mændene i filmen er bange for hende, fordi de bliver tiltrukket og ikke helt ved, hvad der sker,” siger Kasper Skovsbøl.

”Hun fungerede også godt som Karen-Lise Mynsters datter. Rent visuelt var det vigtigt, at de ligner hinanden,” siger Amalie Næsby og tilføjer:

”Det var også vigtigt, at det var et dragende menneske, som man ikke kan sætte i bås. Når man ser hende på gaden, tænker man: ’Hvem er det der?’ Fordi man er fascineret af, hvor smuk hun er.”

Skovsbøl smiler til Amalie Næsby.

”Skønhed gør, at man godt kan lide en person. Hun er jo ikke den onde i filmen – det er alle de andre. Publikum skal holde af hende,” siger han.

Middelalderen på Bornholm
Sorte måne foregår i middelalderen og er primært optaget på Middelaldercenteret på Bornholm.

”Naturen i filmen er optaget forskellige steder på Bornholm: Ekkodalen og Krystalsøen, og Fangekælderen er fra Hammershus,” siger Kasper Skovsbøl.

”Desværre lignede det lort i farver. Især kostumerne. Det var virkelig ikke godt,” sukker han og kigger over på sin fotograf Catherine Pattinama Colemann.

”Så vi bestemte os for at lave en moderne sort-hvid film. Vores egen middelalder. Vi arbejdede tæt sammen med production designeren og sørgede for, at landsbyens beboere blev hvide i tøjet,” forklarer Colemann.

”Ja, hovedkaraktererne – moren og datteren – blev dystre og mørke,” tilføjer Kasper Skovsbøl.

Nutiden i fortiden
Selvom Sorte måne foregår i middelalderen handler den om tidsløse temaer som seksuel lyst, moderkærlighed og fremmedfjendskhed.

”Situationen i Sorte måne kunne sagtens finde sted i nutiden,” siger Catherine Pattinama Colemann og ser betænksomt på Kasper Skovsbøl.

”Ja, det sjove ved at lave en film, som foregår i middelalderen, er, at man kan gøre handlingen mere ekstrem. Man kan tage nogle temaer fra i dag og sende dem tilbage i tiden og gøre dem endnu mere voldsomme. Der er mere på spil, fordi døden er en mulighed,” tilføjer Kasper Skovsbøl.

”Der er efterhånden rigtig mange film om at være ung homo. Se bare på Ekko Shortlist. Det her er ikke endnu en ung-homo-film,” siger Amalie Næsby.

”Det er fedt, at den foregår i middelalderen, men det, der sker i filmen, sker også i øjeblikket. Det handler ikke kun om det seksuelle, det handler også bare om at være anderledes,” siger Catherine Pattinama Colemann.

”Ja, vores hovedrolleindehaver er speciel på flere måder. Hun er heller ikke helt dansk, men halvt argentinsk. Jeg kan godt lide at bruge skuespillere, som ikke er den typiske, hvide heteroseksuelle mand,” tilføjer Kasper Skovsbøl.

Blik for stærke kvinder
Instruktøren interesserer sig ikke for hekse i en overtroisk forstand. Han interesserer sig for de virkelige kvinder, som blev beskyldt for at være hekse.

”Det var jo tit stærke kvinder, som man troede var hekse. De kunne noget, som folk blev bange for. På den måde er jeg fascineret af hekse, ligesom jeg er fascineret af folk, der bryder med kønsrollerne,” forklarer Kasper Skovsbøl.

– Føler du dig anderledes?

”Ja det gør jeg, men det tror jeg, at de fleste mennesker gør. Det var nok mest i mine teenageår. Når man laver film, søger man ofte tilbage til den tid, hvor man følte sig anderledes. På grund af min homoseksualitet var jeg en mand på en anderledes måde end de fleste mænd,” siger han.

Amalie Næsby tager over.

”Det, der inspirerer mig mest ved Kasper, er hans måde at kigge på kvinder på. Han giver dem lov til at være stærke og lader dem overtage rummet. Det er helt vildt spændende for mig, at den del af kvinden bliver forstået, og vi får lov til at se det,” siger Amalie Næsby og fortsætter:

”Kasper ser helt klart noget andet i kvinders seksualitet. Han og jeg synes aldrig, at de samme er lækre. Han finder poweren og maskuliniteten i kvinder, den naturlige power vel at mærke.”

I mange film bliver det ofte meget kunstigt. Man laver en stærk kvinde, og så er der én scene, hvor hun bryder sammen, forklarer Amalie Næsby.

”Det gør Kasper aldrig. Det er nemmere for ham at lave film om kvinder end om mænd. Han laver film om kvinder, der ikke handler om at være kvinde, men om at være menneske.”

Livets og dødens vogn
Kasper Skovsbøl og Catherine Pattinama Colemann er i gang med at forberede indspilningen af en ny spillefilm, som de laver samme med skuespilleren og manuskriptforfatteren Trine Appel.

”Som vi arbejder med filmen bliver den efterhånden mere og mere art. Både fordi det er det, vi elsker, men også fordi det giver plads til at eksperimentere mere og lave den mere nyskabende,” understreger Kasper Skovsbøl.

”Jo smallere filmen bliver, jo større chance er der for, at den kommer ud på det udenlandske marked. Hvis man vil ud til resten af verden, er det vigtigt, at man virkelig tør at være radikalt eksperimenterende.”

Filmen handler om Christian IV og hans forhold til sin ekskone Kirsten Munk. Og så handler den om utroskab, sex og mord. Den følger ham på den sidste dag i hans liv, hvor han tager fra Helsingør til København for at dø.

”Handlingen udspiller sig kun i en hestevogn. Man ser en masse flashbacks fra Christians liv med Kirsten Munk, som også har foregået i en hestevogn. Det er livets vogn og dødens vogn, der smelter sammen,” forklarer Kasper Skovsbøl.

Kongens mentale tilstand
Ligesom Sorte måne vil dele af den nye film også være i sort-hvid.

”Vi havde planlagt filmen i farver, men det endte med at blive meget teateragtigt. Derfor træder vi et skridt tilbage, ligesom vi gjorde med Sorte måne, og designer figurerne sorte og mørke,” siger Catherine Pattinama Colemann og ser på Kasper Skovsbøl, der tilføjer:

”Ligesom med Sorte måne prøvede vi at gøre det meget historisk korrekt, men det kan godt risikere at komme til at se falskt ud. Derfor tænker vi det nu mere som et eventyr, hvor vi laver nogle vilde karakterer i vores eget univers.”

På trods af det sort-hvide udtryk og et eventyrligt univers er den nye film markant anderledes i forhold til Sorte måne.

”I Sorte måne er billederne meget afhængige af deres locations, og der er megen skønhed i dyr og ansigter. I den nye film er vi på én location i hele filmen, så det er nogle helt andre måder, vi skal gøre det spændende på,” siger Kasper Skovsbøl, hvorefter Catherine Pattinama Colemann tager over:

”Vi har prøvet at bygge hestevognen, så den kan en masse ting. Det er en kasse, som production designeren har været med til at lave. Den er lavet, så man kan ændre motivet.”

”Vi arbejder med bagprojektioner af det, som vognen kører forbi, ligesom vi kan splitte vognen ad og forlænge den. På den måde kan vi virkelig lege med rummet. Måske laver vi lige pludselig rummet kæmpestort, så det virker uvirkeligt. Vi vil gerne lege med publikum.”

”Kareten bliver et udtryk for kongens tilstand,” supplerer Kasper Skovsbøl. ”Men det her bliver en film, hvor det virkelig er kvinderne, man ser – stærke kvinder.”

Det er planlagt, at filmen om Christian IV går i produktion til sommer næste år.