”Børns adgang til sociale medier er for nem”

Asghar Farhadi har vundet en Oscar for både Nader og Simin – en separation og Sælgeren. Men den iranske instruktør har endnu ikke fået Guldpalmen i Cannes.

Det kan dog ændre sig i år, hvor Farhadis Ghahreman – der på engelsk hedder A Hero – er den eneste film i Ekkos stjernebarometer, som to kritikere har som favorit til at løbe med festivalens hovedpris.

A Hero handler om Rahim (Amir Jadidi), der er på udgang fra fængslet, hvor han sidder på grund af en gæld, han ikke har kunnet betale. Han øjner dog en chance for at tilbagebetale gælden, så han kan komme ud til sin kæreste og søn fra et tidligere ægteskab.

Kritikere har kaldt filmen Farhadis bedste siden mesterværket Nader og Simin – en separation, og den er opstået på samme måde som instruktørens andre film.

”Mine film får jeg som en drøm. Jeg sætter mig ikke ned og beslutter mig for at lave en film. Det er noget, der kommer til mig. Så jeg er spændt på, hvornår jeg får min næste drøm,” siger 49-årige Asghar Farhadi på en solbeskinnet terrasse i Cannes.

”Jeg lavede min første kortfilm som trettenårig, og som ung havde jeg en drøm om en dag at lave en film om en biografoperatør. Men så kom Cinema Paradiso mig i forkøbet.”

– Er du bange for pludselig ikke at drømme mere?

”Nej, jeg er ikke bange, men en dag skal det nok stoppe. Livet er kort, og jeg har ikke noget imod, hvis jeg en dag ikke skal lave film mere. Så skal jeg nok finde på noget andet.”

– Hvad kunne det være?

”Jeg vil gerne være landmand. Det er min drøm at få et stykke land og begynde at dyrke jorden.”

Sværger til klassikere
Asghar Farhadi var senest i Cannes i 2018 med den spansksprogede Alle ved det, hvor Penelope Cruz og Javier Bardem spiller hovedrollerne i en kidnapningshistorie.

Med A Hero er han tilbage i Iran, men også tilbage med en af den slags humanistiske fortællinger, der har gjort ham til en af tidens store instruktører.

Det er tydeligt, at instruktøren er inspireret af europæisk film, særligt italiensk neorealisme i 1940’erne, hvor Vittorio De Sicas Cykeltyven er det mest berømte eksempel.

Det er dog ikke Cykeltyven, der er Farhadis personlige favorit blandt De Sicas film. Iraneren sværger til Tag over hovedet fra 1956, der også handler om mennesker med meget få økonomiske midler, men som alligevel finder en glæde i livet.

Selv har Asghar Farhadi haft mindre at glæde sig over det sidste halvandet år. Han har ikke følt sig synderligt inspireret i det corona-nedlukkede Iran. Til gengæld har han udnyttet muligheden for at vende tilbage til sine yndlingsfilm.

”Jeg har for mig selv brugt noget af tiden på at se film fra italiensk films guldalder. Jeg har set dem alle en masse gange, men vender konstant tilbage. Det er den bedste filmperiode nogensinde.”

– Kan du bedre lide at se klassikere end at opdage nye film?

”Ja, desværre!”

Glæde ved Facebook
Undervejs i vores samtale ryger Farhadi en cigaret, drikker kaffe fra sin egen termokande – hvor der er sat et mærkat med navnet ”Asghar” på – og tjekker sin telefon, når kvinden ved siden af ham oversætter fra iransk til engelsk.

Det sidste er en smule sjovt, for A Hero handler i høj grad om, hvordan brugen af sociale medier spiller en stadig større rolle i menneskers liv.

Mens mange betragter sociale medier som Facebook og Twitter – hvor al slags kommunikation flyder frit – som tidens største trussel mod demokratiet, ser instruktøren dem mere som et gode end et onde.

”Sociale medier er blevet en stor del af folks liv i hele verden, og for unge mennesker er det blevet den førende form for kommunikation. Det er godt for nogle mennesker, som ellers ikke havde nogen måde at udtrykke sig på,” mener Asghar Farhadi.

”Man kan ikke kalde sociale medier gode eller onde. Det er bare kanaler, som er defineret af, hvordan folk bruger dem.”

”Men i det store hele ser jeg dem som mere gavnlige end skadelige, fordi de har skabt en forbedring i vores liv. Afstanden mellem mennesker er blevet mindre. Det har samtidig måske skabt mere distance inden for en familie, men nu kan helt fremmede mennesker blive forbundet.”

Ifølge Asghar Farhadi er det dog vigtigt, at børn bliver skærmet fra for stor påvirkning fra sociale medier.

”Det optager mig meget, at børn har så nem adgang til sociale medier. På den måde bliver de tidligt lukket ind i en verden, som er alt for barsk og seriøs for dem. Det er nærmest umuligt at styre, men jeg finder det meget problematisk.”