Bag om historiens største tennisduel

”Det er de svenske kronjuveler, jeg er inde at befamle. Det giver mig en følelse af både stolthed og ærefrygt at genskabe disse øjeblikke, der har haft så stor betydning for så mange.”

Ordene stammer fra Janus Metz, som de fleste læsere vil kende som instruktøren bag Armadillo. 

Det er seks år siden, at den skræmmende og fascinerende krigsdokumentar skabte overskrifter. I mellemtiden har Metz instrueret et afsnit af True Detective samt et par kortfilm, men frem for alt har han forberedt på at debutere som spillefilminstruktør.

Efter at have haft flere lovende projekter på tegnebrættet blev det noget overraskende en film om tennislegenderne Bjørn Borg (Sverrir Gudnarson) og John McEnroe (Shia LaBeouf), som han kastede sig over. 

”Borg vs. McEnroe er hverken en film om tennis eller om de to personligheder. Det er en film om mig selv,” siger Janus Metz, da vi møder ham i en frokostpause under optagelserne i Prag. 

”Jeg vil ikke lave en tennisfilm, og så vil jeg alligevel gerne lave en tennisfilm. Det er jo altid dramaet og karaktererne, der bærer en historie. For mig er historien om Borg og McEnroe en historie om to vidt forskellige personligheder, der hver især repræsenterer to meget forskellige måder at være menneske på.”

– Mr. Cool vs. Mr. Fuck the World?

”I modsætning til John McEnroe lærte Bjørn Borg meget tidligt at lægge låg på sine følelser. McEnroes aggressive opførsel med at skælde ud på dommere og smadre sine ketchere er faktisk en opførsel, der mindede om Bjørn Borgs egen opførsel som barn. Men så lærte Borg at lægge låg på sine udbrud,” forklarer Janus Metz. 

Individualist i fællesskab
Borg vs. McEnroe bliver med andre ord ikke en klassisk sportsfilm. Det handler ikke om kampene, men om det menneskelige drama bag dem.

”Det er deres søgen efter det perfekte, efter det, vi ikke kan forklare, men som åbenbarer sig i øjeblikket. Her ligner Borg og McEnroe soldaterne i Armadillo, der jagter selvfølelsen og at være i live.” 

– Har Bjørn Borg nogen form for vetoret, når det kommer til hans egen historie?

”Bjørn Borg har læst manuskriptet og udtalt sig om det. Men ellers er han ikke involveret. Vi fortæller vores historie uden hans godkendelse. Han gør det kloge: Hvis vi laver en god film, kan han glæde sig over den, men hvis filmen bliver dårlig, er han frit stillet til at tage afstand fra den.”

– Er det ikke sært?

”Borg blev nationalhelt, men han fik også et problematisk forhold til Sverige og svenskerne. Han var individualist i en tid, hvor Sverige var et fællesskab. Det socialdemokratiske Sverige var i sin største blomstringstid, og Bjørn Borg blev ikonet, der blev holdt frem som et eksempel på, hvor godt det gik.”

”Men samtidig var han et problembarn, fordi han boede i skattely i Monaco og på den måde havde meldt sig ud af samfundet i Sverige. Svenskerne havde et ambivalent forhold til ham.” 

Succes som menneske
Janus Metz lader hånden køre igennem sit eget hår, mens han tænker. Selv om han startede vores snak med at sige, at vi nok havde omkring tyve minutter, er den veltalende, 42-årige instruktør ikke til at stoppe, selv om nye optagelser ånder ham i nakken.

”Når man som Bjørn Borg gang på gang skulle fastholde sin position som verdens nummer ét i en sport som tennis, der lægger et psykologisk pres på spilleren, er det voldsomt hele tiden at skulle lægge låg på sig selv. Dér tror jeg også, filmen fortæller noget om, hvordan man egentlig bliver en succes som menneske.”

– Eller hvad man er for et menneske? 

”Ja, er man umiddelbar og råber og skriger som et lille barn, sådan som McEnroe gjorde det – en opførsel, der måske i virkeligheden er nødvendig for at være til stede? Eller lukker man som Borg i for at kunne koncentrere sig fuldstændigt med det øjeblik, man befinder sig i, for at kunne præstere sit ypperste?”

– Noget inden i Bjørn Borg døde meget tidligt og gjorde, at han som ung og succesfuld sportsmand mistede lysten til tennis. Han holdt en pause og forsøgte derefter at komme tilbage? 

”Jeg tror, at Borg godt vidste, det var slut, da han holdt pause. Og jeg tror også, at Borgs drøm blev hans forbandelse, og at det i hans tilfælde handlede lige så meget om angsten for at tabe som glæden ved at vinde. Hvad er det for en menneskelig konstruktion, der gør, at man overhovedet bliver verdens bedste? At man overhovedet indlader sig på det monstrøse ridt det er at skulle nå den tinde: At blive verdens bedste? Det kræver en meget særlig psykologi, og det er noget, der interesserer mig”

– Og døden? 

”Måske gav Bjørn Borg det sidste af sig selv for at opnå det ypperlige, hvilket muligvis udfoldede sig til en slags dødsoplevelse. Og det var det jo på sin vis også for John McEnroe. Han levede i et evigt afsavn efter Borg, da Borg stoppede i en alder af bare 25 år. Det var en tragedie for John McEnroe – som en yin, der pludselig manglede sin yang.”

Poetisk sandhed
Janus Metz nikker genkendende til de spørgsmål, som Bjørn Borg konfronteres med i tiden omkring den berømte Wimbledon-finale. 

”Jeg søger altid ud, hvor det bliver farligt – ud på yderste grænse, når jeg laver film. Der skal det være for at blive godt.” 

”Borg vs. McEnroe er en fortælling om mødet med eksistentielle spørgsmål: Hvorfor er jeg her? Hvordan bliver jeg accepteret? Hvordan bærer jeg mig ad med at få kærlighed og føle mig god nok?” 

”Når det er sagt, er det selvfølgelig også en historie om to af tennisverdenens største ikoner og den måske nok største kamp, der nogensinde er spillet på en tennisbane, nemlig Wimbledon-finalen i 1980.”

Netop den finale bliver en nøglescene i den kommende film, og Janus Metz forsøger at genskabe dele af finalen ned til mindste detalje.

– Med din baggrund, hvordan oplever du så forskellen på dokumentar og fiktion?

”Jo mere film jeg laver, jo mindre forskel synes jeg, at der er på dokumentar og fiktion. Det handler alt sammen om at indfange og fabrikere et liv, der opstår foran kameraet. Når man arbejder med skuespillere, har man en større kontrol. Man skaber en verden sammen med nogle mennesker og skal ikke indfange en kaotisk verden dokumentarisk.” 

”Men når noget føles rigtigt, er der ikke så stor forskel på at lave fiktion og dokumentar. Jeg går jo også rundt på en dokumentarfilm og taler om, hvor kameraet skal stå, og hvilke scener vi er interesseret i.” 

– Ligesom du også tilføjer effekter i efterarbejdet af dokumentaren? 

”Film er film, og film benytter sig af filmiske greb for at fabrikere en oplevelse af en virkelighed. Som dokumentarist har man nogle gange brug for at trække seeren hen til et poetisk sted. Der er jo også en grund til, at vi har digte til at beskrive kærligheden.”

– Er du poetisk?

”Ja, det synes jeg. Jeg forsøger at beskrive ting poetisk. Men hvad betyder det egentlig at være poetisk? Jeg forsøger at fortælle gennem billeder, og billedsprogets styrke har en poesi i sig. Så på den måde kan du godt kalde mig poetisk. Men jeg er i lige så høj grad en sandhedssøger, og nogle gange findes sandheden i det poetiske. Andre gange findes den i det umiddelbare, reelle, kyniske eller pragmatiske.”

Overrasker Stellan Skarsgård
– En af dine skuespillere på rollelisten er Stellan Skarsgård, der spiller Borgs træner og manager. Hvordan er han at arbejde sammen med?

”Vi har været heldige og dygtige med castingen. Det her er Stellans første svenske film i tyve år, så det i sig selv er noget særligt. Han har arbejdet med rigtigt mange forskellige instruktører, og jeg tror, han går ind i processen på ny hver eneste gang. Stellan er utroligt samarbejdsvillig og skide skæg at arbejde med. Han er meget sjov, og han og jeg deler såvel humoren som det, at det også skal være farligt.”

”Han er som et ocean af erfaring, man kan trække på, men samtidig kan det også være faren. Alle skuespillere gemmer sig bag et eller andet, og Stellan kan godt gemme sig bag sin erfaring. Vi har udviklet nogle kneb til at få ham ud af busken – og det elsker han. Sådan er det tit med skuespillere: De skal lokkes. Der skal være noget, som sætter dem i spil.” 

– Kan du give et eksempel på et af dine kneb over for Stellan?

”Det kunne være at brage ind med håndholdt kamera uden prøve – og så se, hvad der sker. Så sker der måske pludselig noget helt magisk, som du hverken kunne forudse eller skrive. Jeg har oplevet Stellan blive rørt her på settet under en optagelse, hvor vi bagefter har været helt forelskede i hinanden, fordi det var fantastisk. Det er de momenter, hvor man får en ægte oplevelse på kamera, som man søger som instruktør,” siger Janus Metz.

Amatør med et åbent hjerte
Ikke bare Stellan Skarsgård, men hele rollelisten til Janus Metz’ første spillefilm lader til at være et udtryk for instruktørens ambitioner. Med navne som Shia LaBeouf, Tuva Novotny og Sverrir Gudnason i de bærende roller har han ikke bare fået et hold af stjerner, der kræver, at han selv må levere sit ypperste.

”Med de spillere betyder det, at tingene bliver løftet op på højeste niveau hele tiden. Og at jeg hele tiden skal være på tæerne for at give dem de bedste betingelser. Det skaber stor intensitet og professionalisme. Og så redder de også min røv engang imellem. For er jeg dårlig, er de stadig gode.”

– Det er en meget ærlig bekendelse? 

”Sådan er det jo. Det er sværere at instruere dårlige skuespillere, end det er at instruere gode skuespillere. Omvendt kan gode skuespillere også være dårlige, hvis ikke de får de betingelser eller den instruktion, de skal have for at kunne præstere.”

– Så hvor placerer det dig som instruktør?

”Jeg er bare en amatør med et åbent hjerte. Det er min metode. Jeg interesserer mig for processen og de mennesker, der er inde i skuespillerne. Det er mødet mellem skuespilleren og den karakter, vedkommende spiller, der interesserer mig. Vi skal sammen fremelske noget, der virker ægte og rigtigt.”

”Selv om vi har lavet scener hernede med 400 statister, stuntdoubles og kæmpe kulisser, så er det vigtige stadigvæk det, som foregår lige omkring kameraet med skuespilleren, fotografen og instruktøren. Hvis dét er godt, så er det hele godt. Vi har haft dage, hvor vi har været helt høje, dage med drukture bagefter, dage hvor vi har klappet hinanden på ryggen og givet kæmpe krammere, fordi vi er glade for os selv og hinanden på denne produktion.”

De mørke huller
Det kan godt være, at Janus Metz befamler de ædlere dele af den svenske stolthed i sit arbejde med historien om Bjørn Borg. Men han gør det med sin egen jyske ydmyghed og i håbet om, at filmen rammer en ægte menneskelighed.

”Jeg håber, at filmen vil opleves som en vedkommende film, der transcenderer sport og ikoner til noget mere, som vil røre alle. Og forhåbentlig bliver det en film, som har et menneskeligt ansigt forstået på den måde, at jeg prøver at kommunikere noget om tilværelsens vilkår – om mening og mørke, om huller og afgrunde.”

– Er filmen en tragedie?

”Jeg kan ikke sætte et mærkat på den. Men det er hverken en komedie eller en hyldestfilm,” smiler Janus Metz, mens den højre hånd endnu en gang glider gennem det rødblonde hår for at samle tankerne.

”Filmen anerkender selvfølgelig også Bjørn Borg for den fantastiske tennisspiller, han var,” siger han.

De tyve minutter blev til fyrre, inden vi siger Game, Set & Metz og sammen med instruktøren haster videre til eftermiddagens optagelser i den lokale tennisklub uden for Prags centrum.