Børnene har svaret på klimakrisen

Uden for Palads-biografen i København tripper Gry, Ella og Noah på ti, elleve og tretten år utålmodigt.

De går meget op i klimaet og er kommet på Buster-filmfestivalen, fordi de gerne vil vide mere. De læser om klimaet på de sociale medier, siger Noah, og de har også set og hørt Greta Thunberg på tv i skolen.

”Så begynder alle at snakke om klimaet, og hvad der skal gøres ved det,” forklarer Ella.

”Men det er i frikvartererne. Vi burde høre mere om klimaet i skolen. For det er jo ret vigtigt,” tilføjer Gry med en alvorlig mine.

Det er søndag formiddag. Om lidt starter arrangementet Klimagalla: 2040, hvor filmen 2040, som handler om at finde løsninger på klimakrisen, bliver vist. Dernæst er der paneldebat med unge klimaaktivister.

Stjæler stemmen tilbage
Salen er godt fyldt af små grupper af børn med en voksen eller unge på egen hånd.

Festivaldirektør Tine Fischer byder velkommen og påpeger, at børns engagement i klimakrisen er blevet en afgørende faktor i samfundsdebatten.

”I er den første generation, der har ændret dagsordenen for et folketingsvalg!”

Dét engagement vil Buster-filmfestival gerne være med til at understøtte, siger Tine Fischer.

”Vi vil rigtigt gerne sammen med jer lave en ny festival, hvor vi kan tale om at være engageret, og hvad det vil sige at være aktiv i dag. Også når man slukker telefonen og sidder 90 minutter i et mørkt rum sammen med sine venner.”

Fjortenårige Selma Montgomery fra miljøbevægelsen Fridays For Future indtager scenen. Trods børns indflydelse på valget konstaterer hun, at børn fortsat bliver set som fremtidens ressource – ikke nutidens.

”Vi kan umuligt handle i fællesskab, hvis vi udelukker en hel befolknings stemme,” siger Selma Montgomery og appellerer direkte til børn og unge i biografsalen.

”Buster-filmfestivalen er et forum, hvor vi kan stjæle en lille bid af vores stemme tilbage og blive lyttet til.”

”I skal afbryde!”
I stedet for at udmale klimaforandringernes rædselskabinet præsenterer 2040 publikum for viden og teknologi. De udgør løsninger, som allerede er mulige i dag og blot skal implementeres, lyder det.

Hvis den politiske vilje altså er der.

Filmen varer kun halvanden time og virker alligevel lang. Den er meget informationsmættet. Som voksen kan jeg knap nok følge med. Et par børn og voksne siver ud, da filmen slutter, og paneldebatten tager over uden pause.

Det er instruktør og klimaforkæmper Anders Morgenthaler, som skal være ordstyrer. I panelet sidder to deltagere fra Fridays For Future, én fra Ungdom Noah og et ganske ungt forskertalent på femten år.

Det er Emma Weiss Nielsen fra Astras Unge Forskere. Hun har vundet en pris for optimering af malkekøers produktivitet. ”Så vi kan skære ned på bestanden af køer og redde klimaet,” som hun akkurat når at sige, før Morgenthaler haster videre.

Debatten skal i gang.

”I må gerne afbryde hinanden – I skal afbryde hinanden,” beordrer han panelet, og han er ikke selv bleg for at afbryde.

Ineffektive politikere
Med en bevidst overtagelse af stilen fra radioprogrammet Mads & Monopolet insisterer Morgenthaler på en polemisk tone. Når de unge i panelet bliver for høflige opfordrer han til uenighed og klare, personlige meldinger: ”Hvad vil du gøre her?”

Ifølge de unge går personligt ansvar og aktivisme i fællesskab hånd i hånd.

Linne Windfeldt fra Noah Ungdom oplyser, at hun er holdt op med at spise kød – selv flæskesteg, som hun elsker. Hun har også købt en pladespiller for at høre musik analogt (musik-streaming bruger åbenbart mere strøm).

En voksen spørger, hvad man skal stille op med en forurenet dam. Rikke Damgaard Nielsen fra Fridays For Future opfordrer ham til at gå sammen med naboer og i direkte dialog med den skyldige landmand.

Paneldeltagerne understreger, at klimaproblemerne er vores alle sammens ansvar.

”Det politiske system er ineffektivt. Delmål bliver ikke opfyldt, og tit er de så langt ude i fremtiden, at de nuværende politikere kan undgå at tage ansvar for dem,” forklarer attenårige Adrian Preisler fra Fridays For Future og opfordrer til, at borgerne tager magten.

Håb for fremtiden
Med Greta Thunberg i spidsen har børn og unge bevist, at de har viljen til at handle og ændre livsstil. Men denne formiddag er der ingen børn, der tager turen op til mikrofonen.

Tilbage i dagslyset siger fjortenårige Luna og Linea, at de undrede sig over det. De overvejede selv at stille spørgsmål, men der var for meget information at tage stilling til.

Begge har dog fået meget ud af at se filmen, selv om de ikke fik fat i det alt sammen.

Især filmens fokus på løsninger af klimaproblemer har været inspirerende. I Bangladesh overtager folk energiforsyningen i små byer og distribuerer den selv.

Samtidig viser filmen, at store aktører som industrien og landbruget må være en del løsningen og ikke bare problemet.

”Det er meget befriende at se, at vi har det, der skal til for at lave om på det her,” siger pigerne.

Der er ikke bare håb forude. Der er en fremtid.