Branchen hilser instruktøralliance velkommen

Den tid, hvor de danske instruktører indgik i et ægteskabeligt forhold med deres produktionsselskab, er forbi. 

Der er opbrud i filmbranchen, nye selskaber spirer frem, og det nyeste og hidtil mest prominente skud på stammen har nu set dagens lys: andelsselskabet Creative Alliance, som en håndfuld af de største hjemlige instruktører står bag. 

Per Fly, Thomas Vinterberg, Ole Christian Madsen (alle fra Filmskolens '93-årgang) og Lone Scherfig fører an, og også Armadillo-instruktør Janus Metz og islændingen Dagur Kári er med i truppen, skriver Politiken i dag. 

Slipper for at belåne huset
Selskabet skal i første omgang være arnested for udviklingen af instruktørernes engelsksprogede projekter, som primært skal produceres i New York. 

Oprettelsen af Creative Alliance udspringer af et ønske fra instruktørerne om at skabe et kreativt fællesskab, hvor de sparrer om hinandens projekter, og hvor de får større kontrol over og flere penge for udviklingsfasen ved at sælge rettighederne til projektet videre til det amerikanske marked. 

”Det er noget nyt i Danmark, men man kender det fra udviklingsselskaber i USA, hvor man har en first look-deal med et stort studie, som har førsteret på projektet, men ikke ejer det i udviklingen,” forklarer Ole Christian Madsen til Ekko. 

”Den store udfordring i dansk film for øjeblikket er, at der ikke er særlig mange penge at udvikle filmene for. Man kan gå et halvt år uden at tjene penge på en film – og så bliver den måske ikke til noget. Vi vil prøve at sikre, at instruktøren får så meget til udviklingen, at man ikke behøver belåne sit hus eller sin bil hver gang,” fortsætter han. 

Som United Artists
I branchen tager man imod den nye spiller med åbne arme. 

”Vi kan kun bakke op om initiativer, der styrker instruktørens forhold, vilkår og ejerskab over egen ide. Der har ofte i filmhistorien været store fremskridt, når en gruppe instruktører har haft samarbejde. United Artists, New Hollywood, dogme. Vi har brug for gode fællesskaber, hvor instruktørerne kan hjælpe hinanden,” siger Martin Strange-Hansen, formand for Danske Filminstruktører. 

Hos to af landets største selskaber byder man også den nye klassekammerat velkommen uden dog at føle sig truet på sin egen eksistens. 

”Hos Zentropa laver vi helst ikke engelsksprogede projekter med skandinaviske instruktører. Det har vi tidligere tabt mange penge på, og markedet efterspørger det ikke. De vil gerne have etniske film,” siger Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen. 

”Så jeg synes bare, det er super godt, at den nye alliance kaster sig over det og sørger for, at de her folk kommer til udlandet. Og så bliver der mere plads til den nye bande med instruktører som Nikolaj Arcel, Tobias Lindholm, Anders Morgenthaler og Pernille Fischer Christensen til hjemlige produktioner.” 

Producenter kan ikke løse problem
Enslydende toner lyder fra Nimbus Film, hvor Ole Christian Madsen har lavet sine danske produktioner. 

”Det er et fint initiativ, og hvis man har lyst til at gå sine egne veje, synes jeg bestemt, man skal gøre det. Det har jeg selv gjort engang,” siger direktør Birgitte Hald. 

Hun er enig med Ole Christian Madsen i, at vilkårene i udviklingsfasen er barske, men hun mener ikke, at de store produktionsselskaber kunne have gjort noget for at tage sig bedre af de store instruktører, der nu starter op selv. 

”Det er svært at leve af udvikling, og hvis man ikke skriver selv, er det svært som instruktør at få det til at slå til. Men det er et problem, vi som producenter har svært ved at løse,” siger hun. 

Udviklingsstøtten steget
Nimbus-direktøren mener, at Det Danske Filminstitut er blevet bedre til at prioritere udviklingsfasen, men hun mener stadig, at der kunne gøres mere. 

”Det ville være gavnligt for alle, for det er ikke helt fair, at det skal være velgørenhed, når folk bidrager med deres arbejdskraft i en udviklingsfase. Men det er et strukturelt problem, vi alle lider under.” 

Hos Det Danske Filminstitut hilser man også det nye andelsselskab velkomment, men områdedirektør Claus Ladegaard melder hus forbi, når det kommer til at skulle sørge for bedre vilkår for instruktørerne. 

”Vi kommer til at støtte, som vi hele tiden har gjort, men det er et spændende initiativ. Vi har haft en branche, der i mange år har været skruet sammen på samme måde, og hvis vi stiller krav om originalitet på lærredet, er det også vigtigt med innovation på branchesiden,” siger han. 

”Men hvordan en producent aflønner sine medarbejdere, hverken kan eller vil vi regulere. På spillefilmområdet er vi hos Filminstituttet gået fra, at udviklingen udgjorde seks procent af det samlede budget, mens det i dag er tyve procent. Det er udtryk for, at man laver meget grundig udvikling.” 

Gevinst for branchen
– Har producenterne sovet i timen, når nu stjerneinstruktørerne går egne veje med deres engelsksprogede film? 

”Det generelle svar er nej, men det betyder ikke, at instruktørerne ikke kan synes det. Og hvis instruktørerne havde haft mulighed for at gøre det, de gerne ville i et dansk produktionsselskab, så havde de nok næppe lavet denne her konstellation.” 

– Får dansk film gevinst af, at vi bruger penge på de her engelsksprogede film? 

”Jeg er helt overbevist om, at branchen får en gevinst ved, at instruktører og filmarbejdere arbejder uden for Danmark. Hvordan publikum så vil tage imod det, det må vi vente at se.” 

Dansk producer i New York
Creative Alliances har tilknyttet to producere, Jacob Jørgensen og Nikolaj Vibe Michelsen, der holder til i København, samt to producere, der holder til i New York: danske Lars Knudsen og hans makker Jay van Hoy, som har opnået succes med independent-film som Beginners i USA, og som ifølge Ole Christian Madsen er ”seriøse, grundige og troværdige i en verden, der tit er præget af hurtige biler og et liv i overhalingsbanen”. 

De fire producere er nye navne i dansk filmsammenhæng, men kan blive et centrum for en bølge af dansk-amerikanske film. Hos Nimbus Film ærgrer man sig dog ikke over, at man ikke rider forrest. 

”Jeg tager det helt roligt. Hvis de her instruktører skulle fordufte til udlandet, er der jo mulighed for, at en ny generation kommer til. Vi har også i nogle år været i gang med at bringe nogle nye frem, så det tror jeg er en forfriskende tendens,” siger Birgitte Hald.