Bror, min bror

Det er bare bag over med hende – og smak!

Theis på 9 har styr over tingene, når han skal forklare lillebror Nico, hvordan det foregår, når man kysser piger. Hans forbillede er også selveste Rhett Butler, og så bliver det ikke meget finere, når det kommer til de store filmkyssere. Men Nico er ikke sådan at dupere. ”Så gør det!” siger han til Theis, og dermed er grunden lagt til et drama, der umiddelbart handler om at kysse den smukke pige, men som måske allermest handler om strid og ære mellem to brødre.

Det er ikke første gang i filmhistorien, vi støder på det fænomen, at det, der umiddelbart ligner et trekantsdrama med kvinden i centrum, i virkeligheden mest handler om strid og ære i forholdet mellem de to mænd. Filmen lægger ikke skjul på, at den har filmhistoriens store kærlighedsdramaer som reference. I første indstilling ser vi et postkort med filmplakaten fra Borte med blæsten. Det er flot og ikke mindst modigt, men filmen kan bære det.

Det store drama med de små aktører er novellefilmen Bror, min bror fra 1999 af Henrik Ruben Genz. Den har fået et hav af priser og anerkendelser, hvoraf de betydeligste er en krystalbjørn i Berlin og en Oscar-nominering for bedste kortfilm. Filmens helt store styrke er formidable skuespilpræstationer af de tre børn og især Nico, spillet af Maurice Blinkenberg (som mange vil huske som Skrubsak i Buldermanden) er forrygende. Og så kan Henrik Ruben Genz skrive mundrette og troværdige replikker, så det er en fryd bare at nyde drengenes dialoger og hele det indbyrdes spil, der ligger i dem.

Filmen lægger ud som en temmelig enkel historie, men pointen bliver elegant vendt på hovedet et par gange. Det er derfor også en fin film til at blive lidt klogere på, hvordan man kan skrue en historie sammen, så den fænger og overrasker. Den kan ses i indskolingen, men den kan også nydes af de lidt større elever, der stadig er i en alder, hvor kysseri nok både er lidt ulækkert og lidt spændende. Dette materiale retter sig mod elever omkring 2. – 5. klasse, men filmen kan ses og nydes af børn og voksne i alle aldre, og der er rigeligt stof til filmfagligt at arbejde med den også i de ældre klasser.

Handling og dramaturgi
Filmens hovedkonflikt skifter flere gange gennem historien, og det er med til at gøre filmen overraskende og uforudsigelig. Den dramaturgiske konstruktion er for så vidt klassisk, men konflikten optrappes i flere omgange for så pludselig at tage en ny drejning. Filmen falder således i en række temmeligt afgrænsede faser:

Anslag: Postkortet ligger på asfalten. Motivet er filmplakaten fra Borte med blæsten, med vel nok filmhistoriens mest berømte kyssescene. Brødrene spiller basket og storebror driller lillebror. Temaet er slået an – det hér handler om at kysse og om to brødres indbyrdes strid.

Præsentation: Basketspillet foregår på en bane, der hører til de højhuse, hvor drengene bor. Nico finder et postkort med plakaten fra Borte med blæsten, og Theis fortæller ham, hvordan man skal gøre, når man kysser piger. Pludselig dukker en pige op – en smuk én fra Indien med brune øjne og et sødt smil. Hun hedder Giinjha, og hun har fødselsdag. 9 år bliver hun, ligesom Theis. Nico er kun 6. Giinjha bor i en lejlighed i et højhus, der ligger lige over for drengene.

Uddybning: ”Hvorfor kyssede du hende ikke,” spørger Nico, da drengene igen er alene. ”Du er alt for lille, og du ved ikke en skid om at kysse,” svarer Theis. Han er svimmel og tør i munden og tydeligvis forelsket i den smukke pige. Giinjha kommer med en fødselsdagsinvitation.

Opbygning af 1. konflikt: Theis åbner invitationen, men det er Nico, der er blevet inviteret! Theis er enormt skuffet og jaloux på Nico, og nu vil han forhindre sin lillebror i at komme af sted. Han låser Nico inde på værelset og lader, som om låsen har sat sig fast. Efter en tid bliver der mistænkelig stille inde på værelset, og Theis må kigge efter, om der er sket noget. Han finder Nico i færd med at fire sig ud af vinduet i et lagen og får ham med møje og besvær hevet indenfor igen. Theis erkender, at det nok ikke kan lade sig gøre at holde Nico væk fra fødselsdagen.

Opbygning af 2. konflikt: Nu vælger Theis i stedet at få Nico til at give Giinjha et rigtigt kys. Måske er det for at få Nico til at dumme sig. Måske for at vise, at han selv har styr på det med at kysse og dermed kan demonstrere sin overlegenhed som storebror. Og det er jo også gratis for ham, for eftersom han ikke selv skal med til fødselsdagen, kan han jo sagtens fortælle Nico, at nu skal der kysses. Nico bliver da også tydeligt nervøs, og nu er det hans tur til at blive svimmel og tør i halsen. Han spørger, om han ikke skal have en gave med, men Theis siger nej: ”Du skal bare kysse hende.” Presset og forventningerne er store, da lillebror drager af til fødselsdagsfesten. Hvordan vil det gå?

Opbygning af 3. konflikt: Men kort efter kommer Nico tilbage: ”Theis, det er dig der skal til fødselsdag.” Fryd – og skræk! Pludselig er hele presset lagt over på Theis’ skuldre. Nico har de største forventninger til sin storebror, og da Theis stammer noget om, at han jo ikke har nogen gave, siger Nico, at det er lige meget: ”Du skal bare kysse hende!” Theis er fanget i sit eget garn. Han forsøger at smutte, men Nico holder ham ubønhørligt fast, og der er ingen vej udenom. Hvis han ikke vil tabe fuldstændigt ansigt og anseelse over for sin lillebror, må han gennemføre det.

Klimaks: Det er en større fødselsdagsfest, med musik og mange gæster, og alle øjne hviler på Theis, da han ankommer. Men vigtigst af alt er Nicos forventningsfulde blik. Theis griber Giinjha, lægger hende bagover – og kysser! Alle kigger, og først er Theis ikke sikker på, om Giinjha er blevet sur. Alle kigger måbende, men så begynder Nico at klappe. Han er stolt over sin storebror, der bare har styr på det med at kysse. Og lidt efter lidt klapper alle gæsterne med. Og Giinjha smiler.

Udtoning: Giinjhas indiske familie tror vist, at kysset er et specielt ritual, og alle gæsterne gør nu det samme og udvikler en helt ny form for ”kyssedans”.

Konflikter
Man kan diskutere, om der er tale om tre selvstændige konflikter, eller om det er den samme konflikt, der udvikler sig i tre faser. Det er naturligvis et definitionsspørgsmål, men det er bemærkelsesværdigt, at de tre faser dels har hver sit konflikt-tema, men samtidig spiller sammen i en opbygning af vore forventninger hen mod det endelige klimaks.

Den første konflikt handler om, hvorvidt det vil lykkes Theis at holde Nico helt væk fra fødselsdagen – en konflikt Nico vinder. Ud over at denne konflikt skaber sin egen dynamik, giver den et billede af, hvor alvorligt forelsket og dermed jaloux Theis egentlig er. Og den får Nico til at træde i karakter som den kompromisløse og handlekraftige karakter, han er. Denne viden om de to brødre er vigtig for os i det videre forløb og skærper intensiteten i de efterfølgende faser.

Den næste konflikt handler om, hvorvidt det vil lykkes Nico at kysse Giinjha til festen, eftersom det jo kun er ham, der er inviteret. Dette forløb sætter Theis yderligere i karakter som storebroderen, der vil vise sin lillebror, at han har styr på sagerne, når han instruerer i, hvordan der skal kysses. Nico viser også, at han er standhaftig og klar over, at det nu er ham, der må kysse, selv om han er meget nervøs ved situationen. Men samtidig ligger der jo i denne fase hele det set-up, der gør, at Theis i den næste fase bliver fuldstændigt fanget i sit eget spil.

Dermed har de to første faser bygget op til den tredje og altafgørende fase, hvor stafetten pludselig havner hos Theis. I samme sekund vi får at vide, at det er Theis, der er inviteret, ved han (og vi!), at der nu ligger et forventningspres på ham, som der ikke findes nogen vej udenom. Og var den foregående fase et set-up, så kommer her pay-off, hvor Theis kommer med alle de samme undvigemanøvrer og undskyldninger, som Nico gjorde – og Nico tilbageviser dem alle med Theis’ egne ord: ”Du skal bare kysse hende!”

Ydre og indre historie
Film er nødt til at have en konkret og visuel ydre historie for overhovedet at fungere på lærredet, men gode historier handler om store følelser og begreber, og derfor må den ydre handling også referere til en betydelig indre historie. Det hører med til en grundlæggende forståelse af, hvad film er for noget, at man bliver opmærksom på dette spil mellem den indre og den ydre historie.

En af styrkerne ved Bror, min bror er netop, at de store følelser får helt konkrete udtryk, der bliver utroligt stærke og troværdige gennem de flotte skuespilpræstationer. Vi kan se jalousien i Theis’ øjne og mærke, hvordan den martrer hans sjæl, når han demonstrativt dribler med basketball’en inde i lejligheden, efter at invitationen er kommet, og det er Nico, som er inviteret.

Der er mange muligheder for at sætte fokus på konkrete handlinger, som viser os noget vigtigt om aktørernes indre følelser, men måske er det allerstærkest i scenen, hvor Theis instruerer Nico i at kysse, lige inden Nico drager af til fødselsdagen. Da Theis f.eks. er allerbedst i gang med kysseinstruktionen, og Nico ligger tilbagelænet i hans arme og laver kyssemund, kan han ikke dy sig for at give slip, så Nico ryger ned og slår hovedet i gulvet. Et klart tegn, der viser os, at Theis stadig er dødeligt jaloux. Men Nico er heller ikke for stolt ved situationen, og da Theis puffer ham ud af døren, foreslår Nico pludselig, at de skal spille basket.

Dramaets centrale rekvisit
På film er det ofte meget håndgribelige ting eller rekvisitter, der kommer til at spille en nøglerolle. Det gør det nemmere helt konkret for tilskueren at følge med i handlingen i dette visuelle medie.

Den centrale rekvisit i Bror, min bror er i fokus fra filmens allerførste indstilling: Postkortet med filmplakaten fra Borte med blæsten – filmhistoriens kyssescene nummer et! Kortet giver på én gang nogle vidtrækkende filmhistoriske referencer og en helt konkret og praktisk anvisning på, hvordan det egentlig foregår dét der med at kysse. Og dette postkort optræder i mange sammenhænge gennem filmen. For eksempel sidder Theis og kigger på det i lænestolen foran døren til Nicos værelse, mens Nico råber og dunker på døren, og det understreger tydeligt, hvor Theis’ tanker i virkeligheden er, selv om han umiddelbart ser ud til at være godt fornøjet med at drille lillebror.

Theis studerer også kortet omhyggeligt, da han skal instruere Nico i at kysse. Da Nico er gået til fødselsdag, og Theis sidder alene tilbage på basketbanen, river han kortet i småstykker, hvilket jo tydeligt viser hans kærlighedssorg. Men på en måde får det os også til at tro, at historien nu er slut. Hele historien har lige fra anslaget været hængt op på postkortet, og da det bliver revet i stykker, er vi nok tilbøjelige til at opfatte det som et signal om, at historien ender her. Så meget desto mere overraskende bliver det, da Nico pludselig dukker op og meddeler, at det er Theis, der skal til fødselsdag.

Det er ofte sådan, at filmens anslag rummer en lille historie, som gennemgår samme forløb som filmens samlede handling, og det kan man også sige sker her. Nico finder postkortet på asfalten, samler det op, studerer det og gemmer det på ryggen. Theis ser det og hugger det fra ham. Kampen om kysset – i kort form: Det er Nico, der sætter tingene i spil, brødrene kæmper, og Theis ender med at vinde kysset.



Mere undervisningsmateriale til Indskolingen.