Nyhed
19. juni 2007 | 20:24

Bruce Willis: Jeg gider ikke sige fuck

Eksklusivt interview i anledning af Die Hard 4.0, der sendte superstjernen til plastickirurg.

Af Ray Arco

Han stråler af verdensmand. Han er manges favorit og en af de få skuespillere, der har en lige stor fanskare blandt kvinder og mænd. Og selv efter 22 år og op mod 50 spillefilm er han stadig et efterspurgt navn blandt de store filmselskaber.

52-årige Bruce Willis kom frem i tv-serien De heldige helte i 1980'erne, Shyamalans dystre gyser, Den sjette sans (1999), gav ham anerkendelse blandt kritikerne, men det er og bliver rollen som politimanden John McClane i Die Hard (1988), vi forbinder Bruce Willis med.

Onsdag den 27. juni er der premiere på Die Hard 4.0, og det er lykkedes EKKO at få et eksklusivt interview med superstjerne. Med sin vanlige, afslappede stil og cool, ironiske humor møder Bruce Willis vor reporter, Ray Arco, i Hollywood:

"Så er jeg her, Ray! Nå, lad os komme til sagen. Hvad vil du vide, ud over alle rygterne, selvfølgelig?"

Drillepind, som sædvanlig!

"Du vil garanteret gerne vide, hvorfor jeg sagde ja til at lave Die Hard 4!"

Ja, dét plus et par andre ting omkring din aura.

"Jeg er da glad for, at du stadig synes, at jeg har én!"

Det sjove i livet
Jeg har ikke indtryk af, at du er typen, der overhovedet begynder at tvivle, når du først har besluttet dig for at sige ja til noget.

"Det har du ret i. Jeg vil meget hellere koncentrere mig om alle de andre sjove og vigtige ting i livet. Men for at jeg overhovedet går med på en film, er det selvfølgelig vigtigt, at der er en god historie, en sindssyg unik karakter, som jeg kan identificere mig med, og at filmen er godt skruet sammen."

Hvorfor die hard?

"Jamen, vi skal jo alle dø, Ray. Nogle få er så heldige at dø i deres søvn i en høj alder, men de fleste af os får en langt mere voldsom død, uanset hvordan man ser på det. Så man kan jo lige så godt have det sjovt, når det sker! Jeg har ikke lyst til at sige 'fuck' efter hvert andet ord, og action, generelt, taler for sig selv og er langt mere kraftfuldt, end hvis man går rundt og bander hele tiden."

Røvfuld af spinkel kvinde
"Jeg kunne selvfølgelig godt have trukket mig tilbage på de første tre, men stemningen og timingen føltes rigtig, og filmselskabet har også været tilskyndet til at lave en firer på grund af de ret pæne indtægter fra de foregående film. Hverken toeren eller treeren matcher den første, men fireren er anderledes, fordi den som den eneste er lavet efter 9/11 og på den måde kan udforske nogle nye muligheder."

Hvilken scene oplevede du som den mest anstrengende?

"Jeg vidste, at du ville spørge om det! Du har måske hørt om den scene, som jeg udkæmper med Maggie Q, en spinkel ung kvinde, som vel ikke vejer mere end 55 kg. Men hun gav mig sgu en røvfuld i filmen, og det var med til at sende mig på hospital, hvor jeg fik syet et par sting i ansigtet, og dernæst til en plastickirurg, som gjorde et perfekt stykke arbejde. Se, ingen ar! Men jeg har dog stadig et par blå mærker her og der."

Stor fan af Israel
Du er også aktuel i thrilleren Perfect Stranger, som du kalder en mørk film, og som du siger, at producerne ødelagde?

"Jeg tror nu ikke, at jeg har brugt ordet 'ødelagde'. Jeg har sagt, at filmen ikke blev sådan, som vi alle troede, at den ville blive. Det var på grund af manglen på sex, som ville have givet filmen den strengeste censur, og det ønskede filmselskabet vel ikke, går jeg ud fra. I hvert fald var jeg ikke særlig glad for slutresultatet."

Jeg har læst et sted, at du og Susan Sarandon har et projekt sammen om Irak. Var du overrasket over, at hun ringede til dig?

"Nej nej, vi har ikke noget projekt sammen om Irak, men vi føler på samme måde, når det drejer sig om at støtte veteranernes rettigheder. Enhver, der går i krig for sit land, fortjener at blive behandlet meget bedre, end soldaterne bliver behandlet i dag, når de kommer tilbage, om de så er amerikanere eller en anden nationalitet. Jo, jeg mener faktisk, at vi har et af de bedste lande i verden, og at de rettigheder og den frihed, som findes her, er værd at kæmpe for. Det er også derfor, at jeg er en stor fan af Israel, et land i Mellemøsten med de samme rettigheder og den samme frihed, som også de vil kæmpe for."

Hvordan vil du gerne huskes?

"Hvad er det for et spørgsmål? Jeg er jo ikke død endnu, Ray!"

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko