Hellere dø for fællesskabet end i ensomhed

”Jeg kan identificere mig meget med at miste sig selv i forelskelsen og være klar til at gøre hvad som helst for den, man er forelsket i. Det har jeg sgu selv prøvet. Det er både vildt smukt og farligt.” 

Alba August (The Rain, Unge Astrid) slår blikket ned, som om hun har sagt for meget. Men i hendes udsagn hviler også essensen af den nye serie Bullshit, hvor hun og Marco Ilsø (Vikings, Fasandræberne) spiller det autentiske rockerpar Pia og Makrel. 

Bullshit, der er instrueret af Milad Alami og får premiere den 19. april på Prime Video, beretter parrets kærlighedshistorie. Deres kærlighed bliver rodfæstet i rockerklubben Bullshit, hvori de både mister sig selv og hinanden. 

Makrel, med det borgerlige navn Henning Norbert Knudsen, var den berømte og berygtede præsident for Bullshit, der opstod i 1970’erne. Han var gift med Pia Soldthved Larsen. 

Og selv om det er Marco Ilsø, jeg sidder overfor, og ikke den tidligere Bullshit-præsident, træder Makrels kækhed frem. 

”Ja, jeg skal faktisk til optagelsessamtale her senere,” svarer han drillende tilbage, da jeg spørger, om han nogensinde kunne se sig selv i rockermiljøet. Han trækker dog hurtigt i en mere seriøs mine: 

”Det er en kort karriere, man har som rocker, og det er jeg for meget familiemenneske til. Jeg skulle aldrig selv bede om det.” 

I sit svar afslører han rockerens triste skæbne. I en alder af blot 24 år blev Makrel i 1984 skudt og dræbt i sin bil af Hells Angels-medlemmet Jørn ”Jønke” Nielsen. Pia sad ved siden af ham i bilen, da Jønke affyrede sin maskinpistol gennem forruden, men overlevede. 

Søgen efter samhørighed
Pia, der stadig er i live, var aldrig officielt medlem af Bullshit, men hendes liv blev også viklet ind i rockermiljøet. 

De kom begge fra dysfunktionelle hjem og fandt en tryghed i hinanden og Bullshit. Behovet for følelsen af samhørighed kan Alba August genkende i sig selv. 

”Jeg kan spejle mig i utrygheden og søgen efter et fællesskab, som mange af personerne i serien har. Jeg søger stadig et fællesskab. Da jeg startede på teaterskolen, ville jeg gerne være en del af en gruppe, og det har jeg prøvet at finde på flere måder.” 

Både Alba og Pia flyttede til København for at finde et fællesskab. Alba fandt det på Den Danske Scenekunstskole, hvorimod den sky Pia fandt det i Makrel, der bragte hende ind i klubben. 

Ligesom sin karakter tænker Alba, før hun taler. Men det er tydeligt at mærke, at det modsat Pia ikke skyldes en generthed, men derimod en stor respekt for de nulevende og deres livsvalg. 

”Jeg kan godt forstå, at man hellere vil dø for et fællesskab end dø ensom. Livet er relationer og fællesskaber,” siger hun. 

Modsat sin medskuespiller har Marco Ilsø både nemmere og sværere ved at forstå Pia og Makrels forhold til Bullshit. 

”Jeg har ikke et fællesskab lige nu, som jeg vil gå ud og dø for. Men jeg kan godt sætte mig ind i det. Jeg vil dø for mine døtre. Uden tvivl,” siger skuespilleren. 

Fra mand til Makrel
Hvor langt man vil gå for klubben, er et gennemgående spørgsmål i serien. I første afsnit får Makrel en Hitler-tatovering som et forsøg på at komme ind i rockerklubben. Men tatoveringen falder ikke i god jord hos hans mor, som sad i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig.

Da Marco Ilsø får stillet spørgsmålet, om han kan sætte sig ind i Makrels ræsonnement bag tatoveringen, lyder det prompte: ”Nej.” 

”Det var hans måde at være så grænsesøgende som overhovedet muligt. Han var ikke nazist, men det var noget af det værste, han kunne gøre,” siger han. 

Den skødesløshed, som de unge rockere havde, er gennemgående i serien. De var drevet af et behov for at lave oprør, der også kom til udtryk visuelt. Marco Ilsø skulle gennem en fysisk transformation med en vægtøgning, hårextensions og falske tatoveringer for at kunne portrættere Makrel. 

”Som skuespiller betyder det meget, at jeg føler mig som og ligner dem, jeg spiller. Jeg havde intet problem med min moustache eller med tage en masse kilo på,” siger han. 

”Jeg kan huske, at jeg glemte at fjerne tatoveringerne på et tidspunkt. Så opdagede jeg det, da jeg var ude og handle. Jeg havde ikke lagt mærke til det, indtil jeg rakte ud efter spaghettien, og Hitler sad på min arm. Så stillede jeg indkøbskurven og skyndte mig ud på toilettet for at skrubbe det af,” siger Marco Ilsø og ler. 

Skøn mand, dumt svin
Nazi-symbolet afspejler 70’er-rockernes behov for at søge de yderste grænser, hvor især volden var altoverskyggende. 

I et sammenstød med Hells Angels-rockeren Jønke på en bar smadrede Makrel sit drinksglas i hovedet på ham og efterlod ham med åbne sår i ansigtet. 

For Alba August var det en tilvænning at sætte sig ind i den aggressive adfærd og den bagvedlæggende psyke. 

”Det er sindssygt udfordrende at finde det voldelige gen i sig selv. Man er jo ikke vant til at slå andre mennesker,” siger hun. 

En fortid med vold var et fællestræk for Pia og Makrel. Derved var overgangen fra en voldelig barndom til et voldeligt rockermiljø ikke så stort et kulturchok. 

”Man skal som skuespiller altid kunne forsvare ens karakter. Ellers bliver ikke troværdigt. Makrel var selv vokset op med vold, og det var, hvad han bragte med sig. Han kom som ung ind i et voldeligt miljø,” siger Marco Ilsø og kigger mig i øjnene. 

”Det er det, der gør det så skidesvært for en skuespiller. Makrel var en skøn mand, men også et dumt svin.” 

Ud over den åbne krig mellem rockerbanderne var Henning og Pias forhold også stærkt præget af vold. I serien ser vi flere gange, hvordan Makrel og Pia slår hinanden i ansigtet. 

Men ingen af skuespillerne mener, at det er deres ansvar, hvis serien bliver opfattet som glorificering af partnervold. 

”Min opgave er at gøre det troværdigt uden at tage alt for meget stilling. Målet er at afspejle, hvordan det var at være Pia,” siger Alba August. 

”Råheden i serien fjerner det romantiserende, og det er et godt greb, når man portrætterer det her miljø. Det ender med, at Makrel dør, og der har man ligesom svaret. Det går jo fucking galt til sidst.” 

Marco Ilsø nikker.

”Det var en anden tid. Hvis serien ikke er troværdig i forhold til tidsånden, bliver det noget rod,” siger han. 

Frygten for døden
Det er fyrre år siden, at Makrel døde. Hvilket spørgsmål ville skuespillerne stille Makrellen, hvis han stadig var i live? 

Efter et øjebliks betænkningstid tager Marco Ilsø ordet.

”Jeg ville spørge, om han ville have ændret noget, hvis han havde vidst, hvordan det ville ende. Ville han stadig have gjort de ting for at blive en rockerhelt?” 

”Jeg ville spørge ham, om han var bange for at dø,” siger Alba August. ”Eller om han havde opgivet sig selv.” 

Marco Ilsø spekulerer, inden han giver sit eget bud på Makrels svar på Albas spørgsmål. 

”Selv om man opgiver og tænker, at det er ens skæbne, er man nok altid bange for at dø. Man kan være så fantastisk sej eller macho, men når der bliver banket på døren, tror jeg, at de fleste er rigtigt bange.”