Ruben Östlund og Ali Abbasi i hovedkonkurrencen

Juleaften for cineaster, kalder vi gerne offentliggørelsen af programmet på Cannes-festivalen, der i år afholdes fra 17. til 28. maj i Sydfrankrig.

Festivalen regnes for verdens førende og er en slags VM i filmkunst. I år har festivalen fået tilsendt over 2200 spillefilm (minimum én time), så det er at betragte som et mirakel at komme igennem nåleøjet.

Derfor er der uden tvivl blevet jublet på danske filmselskaber. To danske er nemlig udtaget til det officielle program.

Det drejer sig – som vi forleden forudsagde – om svensk-iranske Ali Abbasis Holy Spider, der er baseret på en autentisk historie fra Iran i 2000-01.

En journalist bevæger sig ned i den hellige by Mashhads underverden, hvor hun udforsker mordene på prostituerede. Gerningsmanden er en religiøs familiefar – kaldet Edderkoppemorderen – der vil rense gaderne for syndere.

En kontroversiel film, som bruger seriemordergenren til at sætte fokus på prostitutions-tabuet i det strengt religiøse land.

Holy Spider er produceret af danske Profile Pictures, der med titler som Speak No Evil og Underverden må siges at være et af de kunstnerisk førende selskaber herhjemme.

Med udtagelsen tager Ali Abbasi, der er uddannet på Den Danske Filmskole, det endelige skridt op i verdenseliten. I 2018 vandt han den næstbedste konkurrence i Cannes, Un Certain Regard, med den originale fabel Grænse. Nu har han fået festivalens blå stempel med avancementet til hovedkonkurrencen.

Præst mister troen
Ekko havde fået et tip om endnu en dansk film i det officielle program. Vi kom med en række bud – ikke mindst Frelle Petersens med spænding ventede Resten af livet – men det viste sig at være islandske Hlynur Pálmasons Vanskabte land.

Pálmason var i Cannes 2019 i parallelkonkurrencen Semaine del la Critique med En hvid, hvid dag. Men i år er han rykket op i det officielle programs Un Certain Regard-kategori.

Filmen handler om en ung dansk præst, der rejser til en fjerntliggende del af Island for at bygge en kirke og fotografere befolkningen. Men ved mødet med det barske landskab mister han undervejs troen på sin mission.

Filmen er produceret af et endnu et kunstnerisk markant selskab, Snowglobe, der har medproduceret Joachim Triers Verdens værste menneske, som Ekko giver seks stjerner i det nye #90.

Skønhed som valuta
På Ekko har vi et særligt godt øje for svenske Ruben Östlund, som vi har fulgt tæt, siden han slog igennem med nogle særprægede, sociologisk kortfilm – udgivet på dvd #14 og #23.

I 2017 vandt han Guldpalmen i Cannes med kunstverden-satiren The Square, og nu er han tilbage i hovedkonkurrencen med Triangle of Sadness, som danske Per Damgaard Hansen har koproduceret.

Ruben Östlund løfter i det nye Ekko sløret for filmen i et ti siders stort interview, der er illustreret af hans kone Sina Östlunds billedserie fra Mallorca, hvor parret bor med deres baby.

”Hvis jeg skal være ærlig, må jeg indrømme, at jeg er tilfreds med filmen,” siger Ruben Östlund i interviewet – og det var vel at mærke, før han kunne være sikker på, at den ville komme i hovedkonkurrencen.

I filmen bliver en luksus-yacht ramt af en storm og synker, hvorefter modeller og stenrige folk må kæmpe for eksistensen på en øde ø.

”Vi lever i en tid, hvor ungdom og skønhed er en stærkere valuta på markedet end erfaring, intellekt og talent,” siger Ruben Östlund.

På rollelisten er amerikanske Woody Harrelson sammen den danske revystjerne Vicki Berlin og Zlatko Burić. Vi taler i #90 med Berlin, som fortæller, at hun har følt sig overset af den danske filmbranche.

”Efter jeg begyndte at lave teater og revy, stoppede jeg med at blive indkaldt til filmcastings. Så det er typisk, at der skal komme én udefra, som ikke kender mig, for at kunne se, hvad jeg kan bruges til,” siger Vicki Berlin.

Gode gamle kendinge
Det normalt velorienterede brancheblad Variety skrev forleden, at en hemmelig film af David Lynch sensationelt var udtaget til festivalen.

Lynch har dog siden været ude og dementere historien, og hans navn var da heller ikke blandt dem, som festivalleder Thierry Frémaux læste op ved dagens pressekonference.

Der kan dog komme tilføjelser i de kommende uger, så Lynch-fans har stadig et lillebitte håb at hage sig fast i.

Men selv uden den geniale amerikanske instruktør er det på papiret en meget stærk hovedkonkurrence, der pt. tæller atten film. Noget i underkanten af vanligt, så det er ikke usandsynligt, at der tilføjes titler.

Foruden Ruben Östlund er tre tidligere Guldpalmevindere – de belgiske Dardenne-brødre, rumænske Cristian Mungiu og japanske Hirokazu Kore-eda, tilbage med nye film.

Den canadiske mesterinstruktør David Cronenberg (Videodrome, Fluen) deltager med sci-fi-evolutionsdramaet Crimes of the Future, mens den sydkoreanske Old Boy-instruktør Park Chan-wook går efter Guldpalmen med detektivfortællingen Decision to Leave.

Belgisk sensation
Tre kvindelige instruktører er udtaget til hovedkonkurrencen. Det er de frranske Claire Denis og Valeria Bruni Tedeschi samt amerikanske Kelly Reichardt. Thierry Frémaux havde ellers stillet i udsigt, at der i 2022 ville være en større kvindelig repræsentation, men det ser ikke ud til at være lykkedes. 

Belgiske Lucas Dhont var en sensation i Cannes i 2018 med transdramaet Girl, og da Ekko efterfølgende besøgte ham i Belgien, fortalte han, at han hellere ville bruge et ekstra år end lave en forhastet opfølger.

Efter fire år bliver hans grundighed belønnet af festivalen, som rykker ham op i hovedkonkurrencen. Close handler om to trettenårige drenges meget tætte venskab, der pludselig falder fra hinanden.

Ud over Ruben Östlunds film har Sverige Tarik Salehs Boy From Heaven med i kampen om Guldpalmen. Den fortæller dramaet om en fiskerdreng, der som studerende på et universitet bliver kastet ud i en magtkamp mellem den religiøse og politiske elite.

Boy From Heaven er koproduceret af Final Cut for Real (Flugt) – endnu et klap på skulderen til den danske filmbranche.

Tæt på Jerry Lee Lewis 
Som altid viser festivalen en lang række interessante film uden for konkurrence.

I år er der store forventninger til Baz Luhrmanns Elvis, der naturligvis handler om pop-ikonet Elvis Presley. Top Gun: Maverick får verdenspremiere på festivalen, og det samme gør George Millers fantacy-romance Three Thousand Years of Longing.

Brett Morgen bidrager med Moonage Daydream, en hyldest til David Bowie. Og Ethan Coen, den ene halvdel af de legendariske Coen-brødre (Fargo), har lavet et portræt af musikeren Jerry Lee Lewis. 

Filmen har undertitlen Trouble in Mind og sender et signal om, at Coen vil gå tæt på musikerens kvaler med narkotika- og alkoholmisbrug og måske også hans kontroversielle ægteskab med en trettenårig halvkusine!

Der er også grund til at holde øje med den ukrainske instruktør Sergei Loznitsas The Natural History of Destruction. Han var i 2018 i Cannes med det sorthumoristiske drama Donbass, der tragisk aktuelt skildrer konflikten mellem ukrainere og russisk-støttede oprørere i regionen.

Årets anden ukrainske instruktør er Maksim Nakonechnyi, som skal dyste i Un Certain Regard med Butterfly Vision. Endelig er der blevet plads til den russiske systemkritiker Kirill Serebrennikov (Leto) i hovedkonkurrencen med Tchaïkovski’s Wife.

Krigen i Europa blev berørt under pressekonferencen og kommer sikkert til at sætte sit præg på årets festival. Men Thierry Frémaux fastholder, at festivalen ikke vil deltage i en generel boykot af russiske filminstruktører, men tage stilling i hvert enkelt tilfælde.