Cannes-ledelsen: Nej tak til politik

Cannes-festivalen er filmverdenens vigtigste skueplads. 

Og mens instruktører og stjerner, distributører, salgsagenter og en hær af journalister forbereder sig på at dykke ned i et lovende konkurrenceprogram, opfordrer ledelsen deltagerne til at lade de politiske mærkesager blive hjemme. 

”Sidste år havde vi nogle polemikker,” sagde festivalens mangeårige leder Thierry Frémaux til en pressekonference forud for festivalåbningen tirsdag. 

”Så i år har vi besluttet at afholde en festival uden kontrovers for at sikre os, at det, der optager os mest, er film.” 

Opfordringen kommer efter spekulationer om, at det franske onlinemedie Mediapart planlægger under festivalen at offentliggøre en eksplosiv #MeToo-artikel. 

Her vil angiveligt være anklager om seksuelle overgreb mod flere navngivne personer i den franske filmbranche. 

Mediapart er kendt for sine dybdeborende afsløringer af misbrug i filmbranchen, og rygterne skal have fået festivalledelsen til at hyre et pr-team, som kan træde til, hvis nogen på listen skulle have film på årets Cannes-festival. 

Kvalitet frem for ideologi
Sidste år havde Mediapart også riven ude efter åbningsfilmen Jeanne du Barry med skandaleramte Johnny Depp som den franske konge Louis XV. Det blev set som en kunstnerisk genoprejsning efter skuespillerens omdiskuterede retssag mod sin ekskone Amber Heard. 

Et par måneder forinden havde instruktøren Maïwenn ligefrem angrebet magasinets chefredaktør på en restaurant. Det var tilsyneladende en reaktion på, at mediet har skrevet om hendes eksmand Luc Besson og anklaget ham for overgreb. 

Dette års åbningsfilm i Cannes er Quentin Dupieux’ metakomedie Le deuxième acte, en mild satire over en filmbranche truet af usikkerhed, ego og AI. 

Thierry Frémaux understregede, at festivalen forsøger at undgå skandale og altid vurderer hver film for sig uden at skele til dens evne til at skabe debat. 

”Det handler om filmene og om, hvorvidt de æstetisk eller kunstnerisk fortjener at være på festivalen. Udvælgelseskomiteen er ikke styret af ideologiske hensyn.” 

Langsomt #MeToo-opgør
Dog er det ikke uden grund, at festivalen har fået ry for at holde hånden over kontroversielle kunstnere. 

For tre år siden valgte man således at lade Gerard Depardieu åbne sideprogrammet Critics’ Week med Robuste, et halvt år efter han var blevet tiltalt for voldtægt. 

Rygterne har verseret om den franske skuespiller i årevis, og selv om Depardieu skal for retten til oktober, er han allerede blevet taget i forsvar af ikke færre end to franske præsidenter: Nicolas Sarkozy og Emmanuel Macron. 

Syv år efter #MeToo har bevægelsen stadig ikke for alvor vundet indpas i den franske kulturindustri. Men noget kan tyde på, at tiderne er ved at skifte. 

Sidste efterår genstartede skuespilleren og aktivisten Judith Godrèche debatten om overgreb og magtmisbrug med serien Icon of French Cinema, der skildrer en fjortenårig barneskuespillers seksuelle forhold til en langt ældre instruktør. 

Serien er baseret på hendes eget forhold til den 25 år ældre instruktør Benoit Jacquot – som hun siden har anklaget for voldtægt sammen med instruktøren Jacques Doillon. 

Franskmænd bakker op
Som for at komme tidsånden i møde har festivalen i år inviteret netop Judit Godrèche til Croisetten. Hun vil onsdag aften præsentere kortfilmen Moi Aussi, der handler om konsekvenserne for kvinder, som er stået frem med anklager. 

Og 1. maj i år blev et åbent brev offentliggjort, hvor store navne som instruktørerne Jacques Audiard (Profeten, Smagen af rust og ben) og Abderrahmane Sissako (Timbuktu) samt skuespillere som Mathieu Amalric, Swann Arlaud og Reda Kateb erklærer deres støtte til #MeToo. 

Ved en pressekonference i forbindelse med visningen af Le deuxième acte på Cannes-festivalen udtalte hovedrolleindehaveren, den prominente franske skuespiller Léa Seydoux, sig også støttende om bevægelsen: 

”Det er vidunderligt, at kvinder endelig taler ud. Ting er tydeligvis ved at ændre sig, og det er på tide. #MeToo er meget vigtigt. Det er et meget seriøst problem,” siger hun ifølge branchebladet Variety. 

Gaza truer
#MeToo bliver uundgåeligt et vigtigt samtaleemne, selv om det for tiden er en anden konflikt, der ligner den største trussel mod den gode filmstemning, som festivalens ledelse kæmper for. 

I februar blev Berlinalens prisuddeling nærmest overskygget af støtteerklæringer fra scenen til ofre for det israelske bombardement i Gaza. For at undgå en lignende situation har festivalledelsen i Cannes i år bandlyst demonstrationer på den røde løber og forbudt at medbringe politiske skilte. 

For to år siden kunne krigen i Ukraine samle filmbranchen i trods mod Rusland, men krigen i Gaza har vist sig at være langt mere polariserende. 

Ifølge Ekkos kilder har festivalen valgt at takke nej til danske Mahdi Fleifels To a Land Unknown, der følger to palæstinensiske flygtninge i Athen. Filmen bliver i stedet vist i parallelkonkurrencen Quinzaine des cinéastes, som den franske instruktørforening står for. 

Opfordrer til våbenhvile
Til gengæld har festivalen valgt at lave en såkaldt special screening at programlægge dokumentaren The Belle of Gaza, som handler om en transkønnet kvinde, der vandrer fra Gaza til Tel Aviv i Israel. 

Trods Thierry Frémaux’ udmelding har medlem af hovedkonkurrencens jury, skuespilleren Omar Sy, opfordret til våbenhvile i Gaza på X. 

Og med underholdningsbranchens øjne og kameraer rettet mod Cannes kan det næppe undgås, at nogen benytter lejligheden til at tale om situationen i verdens politiske brændpunkter.