Captain America er ikke super nok

Filmen baseret på den amerikanske tegneserie om Captain America er overnaturlig. For har man nogensinde hørt om noget så usandsynligt som en all American splejs?

Den er god nok, han findes — i filmen, i det mindste — og hans navn er Steve Rogers (Chris Evans).

Denne undermåler prøver af al magt at komme i militæret under Anden Verdenskrig, fordi han vil nedkæmpe de nazister, som amerikanske tegneserietegnere altid bruger som skurkologisk bagtæppe, fordi de er fede at tegne — og også i filmen bliver der trukket veksler på den nazistiske æstetik.

Vi er i et univers af lak, læder, drabelige biler og nymodens fly anno 1940’erne.
   
Supersoldat i trikot
Rogers kommer efter flere forsøg til sidst i trøjen, men kun som en del af et vanvittigt eksperiment, hvor en tysk videnskabsmand og afhopper (fedt underspillet af Stanley Tucci) vil lave den ultimative soldat ved hjælp af videnskabelige fiksfakserier.

Efter cirka et hundrede simultane injektioner, bliver Rogers ganske rigtigt stor og stærk — og har han ikke også fået lidt pænere hår?

Han får i hvert fald snart en Stars & Stripes-farvet trikot på. Og med sit runde, vikinge-agtige retro-superskjold — lavet af verdens mest sjældne metal (der findes kun det, som er i skjoldet!) — er han klar til kamp.

Samtidig et sted i Norge finder nazisten Johann Schmidt (Hugo Weaving) Odins gamle vikinge-urkraft, der kan udslette alt det fremmedartede i denne verden — og senere viser det sig selvfølgelig, at Schmidt selv slet ikke er menneske, men derimod superskurken Red Skull. Nu vender han skyderen imod alle de gode — og slaget er i gang.
   
Fra maskot til helt
Inden opgøret mellem superhelt og -skurk kan begynde, skal Steve Rogers dog lige igennem en lille menneskeliggørende historie, der faktisk er meget fin.

Han starter nemlig som en slags omrejsende maskot for de ”rigtige” soldater, et tidligt bud på politisk spin.

Som sådan underholder han tropperne, så moralen holdes højt. Men han må først bevise sit værd i kamp, før de sande soldater respekterer ham.

Helte a la boyband
Nu er Steve Rogers, Colonel Chester Phillips (Tommy Lee Jones), Peggy Carter (Hayley Atwell) og resten af det beskidte dusin — designet a la et boyband med én europæer, én afrikaner, én asiat og så videre, så alle kontinenter kan relatere til superheltene — omsider klar til at gå til kamp imod noget, vi alle her på kloden kan forstå: Det onde selv.

Herfra går det løs. Der skal reddes vrælende rollinger, der skal standses stikkere, der skal reddes Jens’er bag fjendens linjer.

Og Red Skull skal lokaliseres og dræbes, inden han udsletter verden med sine nye, supercool Odin-kraft-våben. Våben, der er karakteriseret ved, at det, man skyder med dem, helt enkelt forsvinder med et puf.

Skåret over gammel læst   
Flere af skuespillernes præstationer og roller er, som man havde håbet. Tommy Lee Jones giver den som supernedladende infanteriofficer. Stanley Tucci har superhentehår. Hugo Weavings kranienæsehul er superklamt. Og Hayley Atwell er bare superlækker.

Det hele er faktisk ret superagtigt. Det er overdrevet. Karikeret. Præcis som det skal være. Men er det overdrevet nok?
   
Selv filmens stærkeste dele — et production design, hvor Hugo Boss’ snit til de oprindelige nazi-uniformer godt kan gå hjem og lægge sig — er faktisk skåret over en gammel læst.

Alt er set langt mere cool før. For eksempel i The League of Extraordinairy Gentlemen (2003).
   
Vær klar til supershowdown
Skal man se Captain America — og skønt den ikke er en født klassiker, skal man da det, hvis man ellers vil underholdes fornuftigt i et par timer — så skal det nok mest være for at kunne være ordentligt klædt på til næste års store Marvel-ensemblefilm The Avengers.

Her mødes heltene fra Iron man (2008), The Incredible Hulk (2008), Iron Man 2 (2010), Thor (2011) og altså Captain America nemlig til et super showdown.

Det er ikke for ingenting, at filmens undertitel er: The First Avenger.