Undskyldning til filmstjerne møder kritik

”Variety undskylder oprigtigt til Carey Mulligan og fortryder det ufølsomme sprog og insinuationen i vores anmeldelse af Promising Young Woman, som bagatelliserer hendes dristige præstation.” 

Denne opsigtsvækkende note har redaktøren af verdens førende filmbrancheblad, amerikanske Variety, indsat før Dennis Harveys anmeldelse på nettet. 

Det er sket, efter at Carey Mulligan for nylig i et interview med The New York Times kritiserede anmeldelsen for at være sexistisk. 

Stjernen mener, at Dennis Harvey mellem linjerne siger, at hun ikke er lækker nok til hovedrollen Cassandra i Promising Young Woman. Udtalelsen har skabt røre på de sociale medier, hvor flere mener, at anmelderen bør fyres. 

Men nu er National Society of Film Critics – det amerikanske filmkritikerforbund – gået ind i sagen. 

I en pressemeddelelse siger forbundet, at Variety bør støtte op om Harvey frem for at tage parti for den mere magtfulde filmindustri.

”Hvis Variety følte, at Harveys anmeldelse var ufølsom eller insinuerende, havde man muligheden for at samarbejde med ham om at fikse det i redigeringsprocessen, før anmeldelsen blev udgivet,” skriver National Society of Film Critics og tilføjer: 

”Der er også andre måder, Variety kunne have anerkendt og svaret på Mulligans kritik i stedet for bare at kapitulere og undergrave deres egen anmelder.”

Tøj ligner dårlig drag
Anmeldelsen er ikke af nyere dato. Den blev bragt for mere end et år siden, nemlig den 26. januar 2020, hvor den ikke vakte den store opsigt. 

Dennis Harvey skriver, at Mulligan er et ”sært valg” til rollen som hovedpersonen Cassandra, der beslutter sig for at tage hævn over dem, som har gjort hende ondt. 

”Margot Robbie er producer, og man kan (måske alt for let) forestille sig, at rollen muligvis engang var tiltænkt hende,” lyder det fra anmelderen, der hefter sig særligt ved karakterens tøj og hår: 

”Med denne stjerne har Cassie sit score-maddings-tøj på, som var det dårlig drag. Selv hendes lange, blonde hår virker påtaget.” 

Dennis Harvey stiller sig helt uforstående over for Carey Mulligans kritik. 

I et interview med The Guardian den 28. januar i år siger han, at stjernens kommentarer gør ham ilde til mode. Han mener ikke, at han hverken har sagt eller antydet, at hun ikke er lækker nok til rollen. 

”Jeg er en 60-årig homoseksuel mand. Jeg går ikke rundt og sammenligner unge skuespilleres lækkerhed, for slet ikke at tale om at skrive om det,” siger Dennis Harvey. 

Han er forfærdet over blive stemplet som misogynist, da det ”hverken stemmer overens med mine personlige holdninger eller politiske overbevisning”, som han udtrykker det. 

Mandligt blik
Det er imidlertid ikke kun Carey Mulligan, der har kritiseret Dennis Harveys ordvalg. 

”Tusindvis af filmanmeldelser skrevet af mænd har unødigt fokuseret på kvinders udseende,” udtaler stifter af Women and Hollywood, Melissa Silverstein, til The Guardian. 

”Harvey formulerede bare noget, der er så fremherskende og normaliseret, at det eksploderede, da Mulligan slog igen,” mener Silverstein. 

Anna Smith, tidligere formand for London Film Critics’ Circle, har en lignende pointe: ”Vi er blevet hjernevasket af det mandlige blik og trænet til at dømme kvinder på deres udseende.” 

Hovedanmelder for Time Magazine, Stephanie Zacharek, der sidder i Ekkos Cannes-kritikerpanel, undrer sig over, hvor Harveys redaktører har været henne. 

”En kritiker bliver nødt til at tænke over, hvem han eller hun giver skylden. Ser en skuespiller dårlig ud i en film, er det næsten altid instruktørens skyld. Havde Harvey foretaget den sondring, var det her måske aldrig sket.” 

”Vimser småneurotisk rundt”
Debatten om, hvor grov en anmelder kan tillade sig at være, er ikke ny. Og netop i forhold til sexisme har vi haft en sag i den danske andedam. 

I slutningen af 2019 kom Politikens tv-anmelder, Bo Tao Michaëlis, i skudlinjen for sin beskrivelse af værten Lise Rønne. 

Han skrev i en anmeldelse af DR-programmet Helt lyrisk, at Rønne ”vimser småneurotisk rundt i vanlig værtindestil”. 

Lise Rønne svarede igen i en kronik i avisen. Michaëlis’ ord var ”kønsspecifikke nedladenheder”, der aldrig ville blive brugt om en mandlig vært eller skuespiller, lød hendes argument. 

”Det gør ondt på en avis, der går ind for ligestilling og er imod alle former for chauvinisme,” svarede Politikens kulturredaktør Mette Davidsen-Nielsen, der straks lagde sig fladt ned og undskyldte. 

Det samme gjorde Bo Tao Michaëlis, der dog til Journalisten antydede, at hans undskyldning var mere et taktisk træk: ”Det er sådan, tidsånden vil have det, og så retter jeg ind.” 

Berlingskes debattør Mikkel Andersson mente, at Politiken vægter kønspolitik højere end Michaëlis’ uafhængighed. Og Journalisten lavede en større feature om, hvordan reglerne for anmelderes sprogbrug og samfundsrolle er under forandring. 

Det understreger sagen om Dennis Harveys anmeldelse med al ønskelig tydelighed. Anmeldere, medier og filmindustrien er stadigvæk i gang med at finde sig til rette i en verden efter #MeToo.