Carl Th. Dreyers gravsted i fare

”Hjemfalden,” står der på det lille metalskilt foran gravstenen for filminstruktør Carl Th. Dreyer på Frederiksberg Kirkegård.

”De bedes henvende Dem på kontoret,” hedder det på en anden metalplade ved familiegravstedet, hvor den store dansker ligger med sin kone Ebba, datteren Gunni og sønnen, udenrigskorrespondent Erik Dreyer. Dreyers egenhændige autograf er hugget ind i den specielle og personlige gravsten.

”Det vil snart blive besluttet, hvad der skal ske med Carl Th. Dreyers grav,” oplyser Maiken Bruun fra Frederiksberg Kommunes begravelsesvæsen.

”Der var på forhånd blevet betalt for pasning og vedligeholdelse i mange år, men det udløb 26. marts i år. Så sendte vi et brev til det advokatkontor, der stod for driften, men det kom retur, fordi kontoret ikke findes længere,” siger Maiken Bruun.

Bevaringsværdige gravsteder
Alle kirkegårde i København rummer bevaringsværdige gravsteder over historiske personer.

Frederiksberg har en stor koncentration af kulturpersonligheder, og man kan ikke gå mange meter på Frederiksberg Kirkegård, før man møder kendte politikere, forfattere, skuespillere, komponister eller filminstruktører.

Her ligger Adam Oehlenschläger, Ebbe Rode, Helge Kjærulff-Schmidt, Bodil Koch og andre, der har præget Danmark gennem de sidste århundreder.

Carl Th. Dreyer er således nabo til den legendariske danske tegner, Robert Storm Petersen.

Lily Broberg fredet
Storm P. har også et metalskilt stående foran sig, men der står ikke ”Hjemfalden”.

Her står ”Bev.”, hvilket betyder, at gravstedet er fredet og skal bevares. Et af de mange andre fredede gravsteder på kirkegården tilhører skuespilleren og Matador-stjernen Lilly Broberg, der døde i 1989.

Men verdenskunstneren og Danmarks vel nok største instruktør gennem tiderne, Carl Theodor Dreyer (1889-1968), er ikke fredet.

Han blev berømt over hele verden allerede i filmens barndom. Jeanne d’Arcs lidelse og død , Vredens dag og Ordet blev vist i hele Europa og USA, og to af hans film er indskrevet i den såkaldte danske kulturkanon.

Dreyer døde i 1968 og blev altså begravet på Frederiksberg Allé for mere end 40 år siden. Lars von Trier har offentligt hyldet Dreyer ved for rullende kameraer at knæle ved hans grav.

Mindestenen er sikret
I slutningen af 1980’erne vedtog Folketinget den såkaldte Monumentbevaringslov, der ud fra fastlagte kriterier skal beskytte historiske gravsteder på alle landets kirkegårde.

Historikere og kultureksperter har siden rejst landet rundt og besøgt samtlige begravelsespladser i Danmark og lavet lister over gravsteder, der ifølge Nationalmuseet bør bevares. Men staten betaler ikke for drift og pleje.

Carl Th. Dreyer står således på listen over betydningsfulde danskere, men hans sidste hvilested er ikke dermed sikret.

”Frederiksberg Kommune skal tage stilling til spørgsmålet. Vi ved ikke, hvad der skal ske, men i værste fald vil familiegravstedet blive ryddet og selve Dreyers mindesten blive flyttet til en anden del af kirkegården, til et såkaldt lapidarium, hvor der står andre sten fra nedlagte gravpladser,” siger Maiken Bruun.