Censur eller samarbejde?

Hvor meget kan et filmselskab og pr-bureau kræve af en journalist, der har fået en eksklusiv pressetur med alt betalt - fly, hotel, mad og fri bar til langt ud på natten?


En artikel? En positiv artikel? En positiv artikel gennemlæst og godkendt af filmselskabet?

På en tur i sommer til Skotland, hvor skuespilleren Mads Mikkelsen og instruktøren Nicolas Winding Refn indspillede vikingedramaet Valhalla Rising, gik filmselskabet og pr-bureauet et skridt videre end vanlig. Ved hjemkomsten blev journalisterne anmodet om at sende deres artikler til gennemlæsning, og senere blev anmodningen fulgt op med en mail.

"Hej alle, vi ville stadig være meget glade for at få mulighed for at gennemlæse historierne inden tryk. Jeg er stand by," skrev Claus de la Porte, der varetog kontakten til journalisterne.

For journalistens skyld
For at komme på pressetur skal man inviteres, og det er som regel kun de største aviser, som får tilbuddet. På turen til Skotland deltog Politiken, Ekstra Bladet, Berlingske Tidende, B.T., Nyhedsavisen og Ritzaus Bureau. Alle sendte deres artikler til filmselskabet.

"Jeg gennemså alt, undtagen DR, for jeg må indrømme, at jeg aldrig har været med til at bede om at få et tv-indslag til godkendelse ... nej, jeg mener gennemsyn," siger Claus de la Porte og understreger i samme åndedrag, at der ikke var tale om censur.

"Vi vil bare være 100 procent sikre på, at artiklen er 100 procent rigtig. Ikke kun for producentens skyld, men bestemt også for journalistens egen skyld," siger Claus de la Porte.

— Men inden turen havde journalisterne da ellers fået en pressemeddelelse med alle faktuelle oplysninger?

"Ja, det har du fuldkommen ret i, og derfor kan man også godt undre sig over, at tingene alligevel ikke bliver forstået. Der er altså ikke noget odiøst i det her, end of story."

Diktatorisk magt
Det er en række af de filmjournalister, som Ekko har talt med, ikke enige i. De mener tværtimod, at det er højst usædvanligt, at et filmselskab beder om at få artikler til gennemsyn.

"Det er upassende forhåndscensur, og man skal sige no fucking way," mener Ebbe Iversen, der har været filmmedarbejder ved Berlingske Tidende i 35 år. Han undrer sig også over, at pr-personer var med på Skotlands-turen.

"I gamle dage var der normalt ikke repræsentanter for filmselskabet med. De har ikke noget at gøre på sådan en tur. Vi har ikke brug for pr-folk til at rende og blande sig. Pr-folk er en voldgrav, en diktatorisk magt," siger Ebbe Iversen.

Trine Dyrholms betingelser
Heller ikke Jyllands-Postens filmjournalist, Michael Enggaard, mener, at han ville gå med til at sende sin artikel til filmselskabet:

"Jeg har ikke problemer med at lade en skuespiller læse mine interviews, så fejl og misforståelser bliver korrigeret. Men jeg ville aldrig tillade, at en producent eller distributør skulle godkende det - med mindre selvfølgelig at det var dem, jeg havde interviewet."

"Indimellem har jeg også afvist interviewpersoners krav. Trine Dyrholm har engang før et interview betinget sig, at hun kunne få artiklen til gennemlæsning og lave ændringer," fortæller Michael Enggaard og fortsætter:

"Det sagde jeg nej til. Så sagde hun: 'Nå, så må jeg jo lægge bånd på mig selv.' Der var åbenbart ting, hun ikke følte, at hun kunne tale frit om, hvis hun ikke måtte ændre det bagefter. Så må man som journalist vurdere, om man vil interviewe hende på de vilkår. Det ville jeg ikke."

Flere og flere agenter
Christian Monggaard fra Information var ikke inviteret til Skotland. Han er i tvivl om, hvad han ville gøre i en lignende situation, hvis selskabet bad om at se hans artikel.

"Jeg håber, at jeg ville sige nej. Det er et indgreb i min frihed og uafhængighed som journalist. Det svarer til, at filmselskabet siger, at de gerne vil læse min anmeldelse, inden den bliver trykt. Det er indholdskontrol eller censur," siger Christian Monggaard.

Artiklerne om Skotlands-turen blev gennemlæst af mindst fire forskellige aktører: den presseansvarlige Claus de la Porte, pr-selskabet Have PR, som arrangerede turen, Nimbus Film, der producerer filmen, Scanbox Entertainment Production, der distribuerer den, samt Mads Mikkelsens agent.

"I takt med at filmbranchen er blevet professionaliseret, er der blevet skudt flere og flere agenter og pressefolk og pr-bureauer ind mellem de udøvende kunstnere og pressen," siger Christian Monggaard.

Anmeldelse i omløb
"Der er i dag større kontrol med, hvad der bliver skrevet og hvornår," fortsætter han.

"Jeg har oplevet, at distributionsselskaber beder om at få lov til at se en anmeldelse inden premieren, så de kan forberede sig på dommen og måske bruge et citat til biografannoncer."

"Det har jeg intet problem med. Men jeg har været ude for at få en reaktion fra en instruktør, inden anmeldelsen er blevet trykt i avisen, fordi distributionsselskabet har sendt den videre. Det er en problematisk form for pression. Instruktøren må sgu vente med at se anmeldelsen, indtil den er i avisen."

Høflighedsgestus
Politikens Kim Skotte var med på turen til Skotland og sendte som de andre journalister sin artikel til filmselskabet.

"Jeg hørte ikke en lyd. Derfor ringede jeg den dag, hvor artiklen skulle i trykken, bare lige for at være sikker på, at de havde fået den - og ja, det havde de," siger Kim Skotte.

"Jeg sender gerne min artikel som en høflighedsgestus til hvem som helst, jeg har interviewet - bare de er klar over, at jeg ikke vil rette et komma af den grund."

— Men hvis ikke selskabet måtte ændre noget, hvorfor så overhovedet se artiklen inden tryk?

"Det ved jeg heller ikke, men jeg kunne forestille mig, at det er, fordi Mads Mikkelsen er den type stjerne, hvor nogle journalister pludselig kunne finde på at stille spørgsmål til hans underbukser."

Regulær prostitution
Henrik Uth Jensen, anmelder ved Kristeligt Dagblad og formand for filmjournalisternes sammenslutning, Filmmedarbejderforeningen, har ikke lyst til at advare mod tendensen til øget styring af journalister.

"Jeg har ingen kommentarer. Heller ikke fra Filmmedarbejderforeningens side, da jeg anser det for journalistens eget ansvar at bevare sin integritet over for de øvrige aktører i situationen. Det lille ord 'nej' er jo også i den situation virkningsfuldt," siger Henrik Uth Jensen.

Til gengæld vil Ole Michelsen, tidl. Bogart-vært på DR, gerne kommentere. Han kender gamet bedre end nogen anden og mener, at der indgår et regulært element af prostitution for filmjournalister i dag:

"Man bliver inviteret rundt i verden, på dyre hoteller med dejlig mad. Man får masser af fordele, så selvfølgelig er der en naturlig forventning hos 'kunden', altså filmselskabet, om at journalisten giver noget tilbage. Det var også derfor, at jeg holdt op. Jeg følte en moralsk forpligtelse og havde ikke lyst til at prostituere mig."

Turen til Skotland kostede filmselskabet cirka 80.000 kr. Branchefolk vurderer, at pengene er givet godt ud, fordi journalistisk omtale har langt større troværdighed og gennemslagskraft end annoncer.

Valhalla Rising forventes at få premiere 14. august 2009.