Christoffer Boe til Venedig
Christoffer Boe deltager i filmfestivalen i Venedig med Allegro, hans første spillefilm siden gennembruddet med Recontruction. Allegro er sammen med elleve andre film fra hele verden udvalgt i en særlig serie, hvor instruktørerne selv vil være til stede for at diskutere deres film.
Venedig Filmfestival afvikles 1.-10. september og regnes for en af de mest betydningsfulde festivaler. Boe vandt i 2003 Camera d'Or på Cannes Festivalen.
I Allegro fortsætter Boe sin visuelle og drilske leg med filmfortællingen. Ulrich Thomsen, Helena Christensen og Henning Moritzen er på rollelisten. Filmen får dansk premiere 30. september, og i det kommende nummer af EKKO har vi overladt mikrofonen til Christoffer Boe, der interviewer sig selv om sin nye film og tankerne bag. EKKO #29 er på gaden 24. august.
Kommentarer