Nyhed
11. juni 2015 | 15:34

Dødsfald: Skuespilleren Christopher Lee

Foto | Tom Edwards
Christopher Lee i sin gennembrudsrolle som Dracula i en af de otte Hammer-producerede horrorfilm, der kom mellem 1960 og 1974 med den blodtørstige greve i centrum.

Den engelske legende Christopher Lee, der slog igennem som Dracula for mere end et halvt århundrede siden, er gået bort i en alder af 93 år.

Af Nicki Bruun

Christopher Lee døde ifølge internationale nyhedsmedier den 7. juni 2015 på hospitalet, hvor han blev behandlet for åndedrætsbesvær og hjerteproblemer.

Yngre mennesker vil nok primært huske ham som Saruman fra Ringenes herre- og Hobbitten-trilogien samt Grev Dooku fra de nyere Star Wars-film.

Andre vil mindes hans oprindelige skurkerolle, nemlig som Dracula i en række engelskproducerede Hammer-film fra 1960’erne og frem.

Christopher Lee nåede mangt og meget i sin næsten 70 års lange karriere og er krediteret som skuespiller hele 281 gange på filmdatabasen IMDb.

Ekko vil snarest bringe en mere fyldestgørende nekrolog over Christopher Lees liv og karriere.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko