Claire Denis springer ud som humorist

Den franske instruktør Claire Denis har lavet små perler som Beau travail fra 1999 og 35 rhums fra 2008, der begge hører til nyere tids mere interessante film.

Meget godt kan siges om dem, men ikke, at de glimrer i deres sprudlende humor. Derfor kom det som en overraskelse, at den 71-årige instruktørs Un beau soleil intérieur (på dansk: En smuk sol i sit indre) er en morsom fortælling om en midaldrende kvinde – spillet af Juliette Binoche – der er på jagt efter kærligheden.

Overrasket var også Claire Denis selv.

”Humor er jo ikke kendt for at være min største force,” indrømmer hun og slår en lille latter op, da Ekko møder hende under festivalen i Cannes, hvor filmen bliver vist i parallelkonkurrencen Quinzaine des Réalisateurs.

”Jeg vidste ikke, at jeg lavede en komedie. Der var mere gråd end grin under optagelserne, fordi Juliette gjorde mig så bevæget. Jeg kunne selvfølgelig godt se det sjove, da jeg skrev manuskriptet med Christine Angot, men det var først under klipningen, at humoren gik op for mig, fordi min klipper sad og grinede meget.”

”Jeg kan godt lide den sjove side af livet, men pludselig bliver det til tårer, og først dér opstår skønheden. Det er en udfordring, for mens alle kan blive enige om, at en lampe er grim, er skønhed langt mere flygtig.”

”På film findes skønheden i rummet mellem kamera og skuespillere, men den opstår ikke af sig selv. Man er nødt til at tro på den og opdyrke den – det er en sindstilstand.”

Depardieu som sandsigerske
Selv om Un beau soleil intérieur er nye komedietoner fra Claire Denis, har filmen fået glimrende anmeldelser i Cannes.

Juliette Binoche spiller den fraskilte mor og parisiske kunstner Isabelle, der ikke har meget held i kærligheden. Som moderne kvinde har hun ellers styr på det meste, men mændene i hendes liv er enten grove eller passionsløse, og hendes kærlighedsliv kører derfor i ring.

”Filmen handler om kærlighed, men for mig har kærlighed altid hængt meget sammen med smerte. Da jeg var teenager, tænkte jeg, at kærligheden ville vinde med tiden, og at livet ville blive retfærdigt. Men sådan gik det ikke. Jeg er dog stadig nødt til at tro på, at kærlighed og tillid er universelt,” siger Claire Denis.

Modsat de fleste af hendes film sprudler Un beau soleil intérieur med dialog, som kan sammenlignes med Woody Allen og Noah Baumbach – sidstnævnte er i festivalens hovedkonkurrence med den ligeledes ordrige The Meyerowitz Stories.

For Claire Denis var det dog vigtigt, at det ikke bare var ord for ordenes skyld.

”Jeg tænkte ordene som det landskab, jeg ville bygge filmen op omkring. For ord beskriver ikke, hvordan mennesker psykologisk føler. Her gav vi personerne en masse gentagelser, så det kunne vise, at deres liv kører i ring,” siger den franske instruktør og peger på et andet af sprogets problemer.

I en herlig birolle ses Gérard Depardieu nemlig i filmens afslutning – og under efterteksterne – som en sandsigerske, der forsøger at gætte sig til Isabelles fremtid.

”Man fanger det måske ikke i oversættelsen, men Depardiues karakter taler på en måde, som lyder meget sofistikeret, men er fuld af fejl. Han er ikke den intellektuelle mand, han udgiver sig for at være. Sproget afslører ham.”

Binoches krop
For Claire Denis var det vigtigste ganske simpelt: Hun ville have Juliette Binoche med filmen.

Mens man sidder og snakker med den franske instruktør, kan man ikke lade være med at tænke, hvad folk dog havde sagt, hvis en mandlig instruktør havde beskrevet Binoche på den måde.

”Jeg har kendt Juliette i mange år, og vi havde talt om at arbejde sammen, men det passede aldrig ind. Da hun læste manuskriptet, aftalte vi at mødes på en café, og da hun ankom tænkte jeg: ’Hvor er hun dog smuk, sexet og stærk.’ Jeg sagde til hende: ’Du må stole på mig, for jeg vil vise dine bryster og ben i filmen. Du er for smuk til at skjule,’” fortæller Claire Denis.

Men det var åbenbart ikke noget problem for 53-årige Juliette Binoche, som ifølge instruktøren gerne stillede sin krop til rådighed for filmen.

”Da vi så skulle optage, spurgte hun mig: ’Skal jeg være helt nøgen i den her scene?’ og jeg svarede: ’Hvad synes du?’ Så sagde hun: ’Kom herhen og se min krop, så kan du bruge den, hvis du vil!’”