Connie Nielsen: Stop kampen mod mænd

Glem Batman, Superman, Spiderman og alle de andre mandlige superhelte, som har fløjet og svunget sig rundt i film. For nu kommer Wonder Woman, et sandt stjernetræf af gudesmukke og bomstærke kvinder.

Det er den første store Hollywood-film i mere end et årti, der er baseret på en kvindelig tegneseriefigur, og for første gang i genrens historie instrueres filmen af en kvinde: Patty Jenkins.

Og ikke nok med det. Danske Connie Nielsen spiller rollen som Wonder Womans mor, Hippolyta – den hårde, men kærlige dronning af amazonerne.

Så da Connie Nielsen læner sig frem i sofaen på d’Angleterre i København og gør klar til lade sig interviewe, er der lagt op til, at den danske stjerne kan levere et slagkraftigt feministisk budskab.

I bås som bannerfører
For Wonder Woman må da siges at være lidt af en feministisk fuckfinger til det mandsdominerede Hollywood?

”Nej, det synes jeg overhovedet ikke,” siger Connie Nielsen overraskende. ”Vi er nødt til at holde op med sætte filmen i bås som bannerfører for feminismen, bare fordi den har kvindelige hovedroller. Det er ikke naturligt at tale sådan om kvinder på film,” siger Connie Nielsen.

I filmen følger vi Diana (Gal Gadot), prinsesse af amazonerne, vokse op i et isoleret ø-paradis. En dag styrter en amerikansk pilot ned på stranden og fortæller om en stor konflikt i verden. Diana forlader sit hjem, overbevist om, at hun kan skabe fred.

”Vi har lavet en fantastisk film med en rigtigt god historie, som baserer sig på et bibliotek af fortællinger og karakterer fra en næsten 75 år gammel tegneserie,” siger Connie Nielsen.

”Det er en vanvittigt vellavet film med nogle af de bedste kampscener og action-sekvenser, jeg nogensinde har set. Midt i det hele er der en utrolig humor og en kærlighedshistorie, som virkelig fungerer. Men fordi filmen indeholder stærke, kvindelige karakterer, så skal den åbenbart betragtes som en protestfilm.”

Voksbehandlede armhuler
Om Connie Nielsen vil det eller ej, så trives feminismedebatten om Wonder Woman i USA.

Det har været heftigt diskuteret, om det er i orden at vise filmen udelukkende for kvinder, som biografkæden Alamo Drafthouse Cinema har gjort. Biografkæden er endda gået et skridt videre og har kun kvindelige ansatte i biograferne til arrangementerne.

Straks begyndte især mænd på sociale medier at brokke sig over, hvad de ser som et udtryk for ulighed mellem kønnene. Samme type arrangement ville biografkæden ikke kunne lave for mænd, hvis det havde være en Thor-film, skriver en bruger på Twitter.

Et andet sted i internet-junglen diskuteres Wonder Womans mangel på hår under armene. Her spørger folk, om feminismen er fejet væk for i stedet at opnå det perfekte kvindelige kropsideal, som vi kender det fra medierne.

En bruger har svært ved at tro, at Wonder Woman, som hele sit liv har boet på en ø fyldt med stærke kvinder, skulle bekymre sig synderligt om at vokse sine armhuler, når nu hun træner ti timer om dagen, så hun kan redde verden.

Dermed puster Wonder Woman atter liv i Hollywoods debat om feminisme, et mærkat, der er så gennemtærsket, at etablerede navne nu begynder at tage afstand fra det. Skuespilleren Elisabeth Moss siger således, at tv-serien The Handmaid’s Tale ikke er feministisk, men humanistisk.

”Jeg er stolt af at være feminist, men som mange andre i Hollywood er jeg træt af, at det ses som en protest at være feminist. Hvis vi med Wonder Woman kan vise, at der ikke er nogen markedsårsag eller noget kreativitetsmæssigt belæg for, at mænd skal dominere branchen, så er det godt.”

”Men det budskab skal komme fra et positivt sted, hvor vi viser mulighederne – det skal ikke handle om mindreværd eller være en kamp mod mændene,” siger Connie Nielsen, der opfatter sig selv som feminist.

Kvindelige krigere
Connie Nielsen vil hellere tale om en antropolog fra Stanford University, hvis arbejde hun stødte på under forberedelserne til filmen. Adrienne Mayor hedder hun og har skrevet bogen The Amazons: Lives and Legends of Warrior Women Across the Ancient World.

I bogen fandt Connie Nielsen en glimrende metafor for, at en kvindedomineret Hollywood-blockbuster ikke skal ses som et udtryk for, at kvinder er ved at blive stærkere.

Kvinder har altid været stærke, lyder argumentet.

”Det var en af mine mest interessante læseoplevelser længe. Det var fascinerende at blive klogerere på de historiske beviser for, at den kvindelige kriger og jæger længe har eksisteret,” fortæller Connie Nielsen.

”Førhen tog arkæologer forhastede beslutninger. Hvis man fandt en kop eller bestik ved siden af et skelet, gik man ud fra, at det var en kvinde. Hvis man fandt et sværd, måtte det være en mand. Men da kvindelige arkæologer begyndte at DNA-forske i de forskellige fund, fandt de frem til, at en tredjedel af krigerne var kvinder. Så i lang tid har vi med nutidens øjne fejlagtigt bestemt, hvem vi var i fortiden.”

Derfor er amazonerne altså ikke blot det pure opspind krydret med æstetik fra den græske mytologi.

”Bogen ændrede min måde at fortolke universet og min karakter på. Selvfølgelig er universet stadig fyldt med fantasi, men det er ikke en fantasi, at kvindelige krigere engang har eksisteret. Det er noget, som altid har ligget i den kvindelige natur.”