Danmark er ikke i mål med diversiteten

Ikke-hvide mennesker udgør 21 procent af rollerne i danske spillefilm fra 2024, viser en ny undersøgelse fra organisationen Women in Film and Television (WIFT).

Undersøgelsen forholder sig kun til hovedroller, biroller og funktionsroller (meget små roller). Men ikke desto mindre viser den en overraskende overrepræsentation af ikke-hvide roller.

Andelen af indvandrere og efterkommere i Danmark er nemlig cirka femten procent ifølge Danmarks Statistisk.

Dog spejles den talmæssigt stærke repræsentation foran kameraet ikke bag kameraet, viser undersøgelsen. Kun otte procent af mennesker i de ledende stillinger bag kameraet var ikke-hvide i 2024.

Joey Moes afgangsfilm fra Super8, Ripple, som ekstraordinært fik biografpremiere, står alene for en tredjedel af al ikke-hvid repræsentation bag kameraet.

”Der findes masser af ikke-hvide talenter bag kameraet, så man kan jo bare hyre dem. Men det skyldes nok, at det virker som et større skridt at give nogen det kunstneriske ansvar for en produktion, end det gør at placere dem foran kameraet,” siger skuespiller og instruktør Sandra Yi Sencindiver, der har været med til at udføre undersøgelsen og er forperson for WIFT.

Hun understreger, at bag-kameraet-undersøgelsen kun tager udgangspunkt i instruktører, producere, manuskriptforfattere, klippere og fotografer.

”Men selv om der foran kameraet er en talmæssigt god repræsentation, kan vi jo stadig se, at ikke-hvide skuespillere typisk har funktionsroller. Sådan nogle uden navne, der ikke støjer for meget. Der er stadig noget at arbejde med på den front.”

Svært for ældre kvinder
På kønsfronten er det opsigtsvækkende, at kvinder har haft markant flere hovedroller i danske spillefilm end mænd. 57 procent fylder de på området.

Dog fylder mænd stadig generelt mere på lærredet.

Mænd har 249 roller i spillefilmene fra 2024, mens kvinder har 191 roller. Forfatterne til undersøgelsen understreger, at hovedroller er symbolsk betydningsfulde, mens biroller og funktionsroller er mere væsentlige for, at skuespillere kan leve af deres håndværk.

Desuden viser undersøgelsen, at de mandlige skuespillere er mest talstærke i alderen 50-59, mens kvinder er det i alderen 30-39. Det understøtter den ofte fremførte pointe, at ældre kvinder har sværere ved at få roller end jævnaldrende mænd.

Bag kameraet fylder mænd også markant mere end kvinder. 68 procent af de ledende filmfolk er mænd.

Ingen handicap i dansk film
Undersøgelsen konkluderer også, at queer-personer kun fyldte 0,5 procent foran kameraet i spillefilmene fra 2024 (med det forbehold, at queer-identitet ikke altid kan observeres).

Og kun 0,5 procent eller 0 procent (alt efter definitionen) af rollerne bestod af mennesker med funktionsvariationer/handicap.

Det er signikant, eftersom 31 procent af danskerne ifølge Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har en større eller mindre funktionsvariation.

Ved Ekko Shortlist Awards 2024 slog diversitetsjuryen et slag for dette område ved at give Diversitet Prisen til hitprogrammet En særlig samtale, der laves af journalister med kognitive handicap.

Første spadestik
Diversitet blev et af de helst store samtaleemner i den danske filmbranche i 2023, da billedkampagnen Et Større Billede med tre genfortolkninger af danske filmplakater viste, hvor mangfoldige danske film kunne være.

Kampagnen vandt Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2023, hvor juryen fremhævede den som en ”genial kampagne med maksimal effekt”.

Initiativtagerne til Et Større Billede er en del af WIFT. Den nye undersøgelse er foretaget af fem frivillige kræfter fra organisationen, der har optalt ud fra principper defineret af den konsulterende statistiker, Thorbjørn Kruse Olesen.

Ud over Sandra Yi Sencindiver består tællegruppen af bestyrelsesmedlem Kat Stephie, suppleant Siir Tilif og de menige medlemmer Ene Øster Bendtsen og Regitze Estrup.

”Data er fedt,” siger Sandra Yi Sencindiver, som uddelte Diversitet Prisen ved Ekko Shortlist Awards 2024 og er blandt initiativtagerne til Et Større Billede.

”Der er mange følelser involveret, når man beskæftiger sig med repræsentation. Nogle synes, det hele går for langsomt, mens andre mener, at vi taler alt for meget om diversitet. Men tal lyver ikke, og når vi har mere data, kan vi nemmere skabe konkret forandring,” lyder det fra Sandra Yi Sencindiver.

Hun understreger, at undersøgelsen er lavet ud fra et meget lille datasæt, en slags første spadestik, og det vil kræve flere undersøgelser at komme til bunds.