”Danmark har tabt 30 års stærk børnefilmtradition”

Hvert år uddeler festivalen Svend, der arrangeres af Foreningen Svendborg Kultur- og Filmdage, en pris til årets bedste danske børnefilm. Men i august i år blev prisen ikke uddelt, fordi der ikke har været premiere på en eneste dansk børnefilm i halvandet år.

Ja, du læste rigtigt!

Den seneste danske børnefilm var Karla Nor Holmbäcks Roselil og stentrolden, og den havde biografpremiere 9. februar 2023.

I stedet valgte Svend-juryen at uddele en særlig børnespecialpris til Buster-festivalen, som i år løber af stablen fra 21. september til 6. oktober med et imponerende program med primært udenlandske film og gensyn med danske børnefilm.

I Svendborg brugte Buster-lederen Mariella Harpelunde Jensen sin taletid på at rette en bredside mod branchen. Det vil sige distributører og producenter, men først og fremmest Det Danske Filminstitut.

”I sov allesammen i timen. I glemte børnefilmen. I glemte at udvikle danske børnefilm til nutidens unger, I glemte at bygge og sikre systemer til de moderne børnefilmfortællinger,” sagde Mariella Harpelunde Jensen, da hun gik på scenen torsdag aften 29. august.

Det fremgår af Casper Christensens Facebook-side, hvor filmanmelderen har bragt hele talen.

”I brugte pengene, der var allokeret til børn og unge i Filmloven på young adult-film, for eksempel Underverden. I glemte at leve op til Filmlovens krav. I glemte faktisk bare det yngste publikum. Helt. Og i årevis. Et helt årti,” fortsatte Mariella Harpelunde Jensen i talen.

”En lang række børnefilmkonsulenter på Det Danske Filminstitut løftede ikke opgaven. Det samme gælder ledelsen, men også distributører og producere i branchen,” tilføjede festivallederen, inden hun slutter af med at give sine kolleger et regulært spark i bagi.

”I lever ikke op til Filmlovens rammer for støtte til film for biografernes kommende publikum. Danmark har tabt 30 års stærk børnefilmtradition på gulvet. Kom i gang med arbejdet! Tøv ikke! Vores børn fortjener at lære dansk film at kende, mens de er børn.”

Passus forsvundet
En alvorlig anklage om brud på de rammer, som Det Danske Filminstitut skal overholde.

Mariella Harpelunde Jensen har ret i, at der igennem mange år har været en tradition for, at 25 procent af filmstøtten på Det Danske Filminstitut skal gå til produktioner rettet mod børn og unge.

Det var direkte nedfældet i Filmaftalen 2019-2023, men den passus er bemærkelsesværdigt nok fjernet i den aktuelle filmaftale 2024-2027.

Her tales der derimod om en ”styrket indsats i forhold til børn og unge”, ligesom branchen skal udarbejde en strategi for støtte til indhold målrettet børn og unge.

”Som led i arbejdet skal der ske en vurdering af Filmlovens bestemmelse om støtte til børn og unge. I den forbindelse skal niveauet for tv-stationernes engagement i børne- og ungdomsfilm vurderes,” står der videre i aftalen.

Strategien skal forelægges forligskredsen af partier inden udgangen af 2024, og Det Danske Filminstitut bekræfter, at arbejdet er i fuld gang.

Sværere at finansiere
25 procent af filmstøtten skal altså gå til børne- og ungdomsfilm, men styrkeforholdet mellem film til børn (0-12 år) og unge (13-19 år) er ikke nærmere fastlagt.

De ansvarlige konsulenter i de seneste ti år har været Åke Sandgren (2014-2018) og Lotte Svendsen (2018-2023). Kirstine Vinderskov blev ansat 1. september 2023 som børnefilmkonsulent.

Hun er enig i, at Filminstituttet og resten af branchen har en stor udfordring med hensyn til børnemålgruppen.

”Der skal altid være et dansk alternativ i de store ferieperioder, og det er vildt ærgerligt, at det ikke har kunnet lade sig gøre i det seneste år,” siger Kirstine Vinderskov.

”Det her viser, hvor følsomt det er med børnefilm. De er blevet sværere at finansiere, og det kan derfor tage længere tid at producere dem. Vi kan ikke være sikre på, at der er noget hvert år.”

Underverden er til unge
Kirstine Vinderskov har støttet tre børnefilm – endnu ingen ungdomsfilm – men de har først premiere til næste år.

Det drejer sig om Jan Rahbeks familiefilm Krølle Bølle, der blander animation og live-action, Marie Limkildes romcom til tweenpiger, Mira, og Mia Haarup Hagner Fridthjofs Lotte & Totte – det første venskab, som henvender sig til de alleryngste.

Konsulenten har kun 35 millioner kroner at uddele om året, hvilket rækker til tre en halv spillefilm. Filminstituttuttets støtteprocent er højere end for voksenfilm, fordi det er sværere at finde penge andre steder.

Fokus på arbejdsmiljø for de unge filmfolk, som Vinderskov varmt støtter, gør heller ikke filmene billigere. At målgruppen af børn og unge er meget bred, er også en udfordring, hvis der skal være noget til alle aldersgrupper hvert år.

På den såkaldte markedsordning, som støtter mere kommercielle projekter, skal 25 procent af støttekronerne gå til børne- og ungdomsfilm. Her skal vi helt tilbage til Julemandens datter 3: Den magiske tidsmaskine, der havde premiere i november 2022. Og den konstante leverance af familiefilm fra de populære brands som Far til fire og Min søsters børn er ophørt.

Kirstine Vinderskov siger, at Filminstituttet selvfølgelig skal leve op til Filmloven og gør det. Hun forsvarer også Lotte Svendsens støtte til Underverden II.

”Den er set af rigtigt mange unge, og den har faktisk et budskab, som er yderst relevant for unge: Lad være med at gå ind i en bande!” siger konsulenten.

Manglende ambitioner
Hun understreger, at Filminstituttet er dybt afhængig af opbakning fra branchen.

”Vi skal ikke selv sætte film i gang, men tage stilling til de indkomne projektforslag. Og der mangler ambitioner derude. Der mangler en fælles ansvarsfølelse i forhold til, at børnemålgruppen er vigtig,” siger Kirstine Vinderskov.

”Børn og unge er den aldersgruppe, der går mest i biografen. Så de er derude. De vil gerne. Så kom nu med noget godt indhold til dem!”

Konsulenten siger, det er afgørende, at tv-stationerne DR og TV 2 samt distributører engagerer sig. Filminstituttet kan ikke løfte opgaven alene.

”Det kan godt være, at man ikke kommer til at tjene de allerstørste penge på at lave børnefilm, men det er kulturelt meget vigtigt, at vi får børnene i biografen. Ellers kommer de ikke, når de er blevet voksne. Vi risikerer at tabe en hel generation, men slaget er ikke tabt.”

Tænk ud af boksen
Mehdi Avaz’ filmatisering af René Toft Simonsens bogserie Børnene fra Sølvgade vises på Buster-festivalen og har almindelig premiere 10. oktober. I starten af næste år kommer Natasha Arthys ungdomsfilm Honey.

Kirstine Vinderskov fremhæver også Jonas Risvig, der i disse dage spillefilmdebuteret med den kritikerroste ungdomsfilm Kontra.

”Jonas har lavet en forpremiere-tour, hvor han bakket op af distributøren Scanbox og støttet af Filminstituttet har kørt rundt i en bus med skuespillerne og en dj, hvor de laver opvarmning inden visning af Kontra,” siger Kirstine Vinderskov.

”Der har været udsolgte biografsale rundt i hele Jylland. Det er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Det handler også om at tænke ud af boksen.”