Shortlist: Danmarks Ed Wood

”Pludselig tog fanden ved mig. Så jeg samlede et hold mellem jul og nytår og filmede den på to dage.”

Mere tid skulle den autodidakte instruktør Sohail A. Hassen ikke bruge på at optage gyserfilmen No Good Deed, der bobler på ugens Ekko Shortlist.

I den engelsksprogede kortfilm kommer to betjente en sen aften forbi et hus, hvor døren står åben. De beslutter sig for at undersøge hjemmet, men da de kommer ned i husets kælder, viser det sig at være en temmelig dårlig ide.

No Good Deed er en klassisk genrefilm, der udforsker det overnaturlige. Stemningen er uhyggelig, og filmens diabolske effekter er stabilt udført, i betragtning af at filmen er blevet til for stort set ingen penge.

Grusomt filmrektor-valg
Men det er vilkårene, hvis man vil lave genrefilm som gysere og science fiction i Danmark, forklarer den 47-årige instruktør, da vi mødes på en café tæt på hans hjem på Nørrebro i København.

”Nu har jeg været i branchen i snart tyve år, og det er jo ikke svært at se et mønster i de film, der bliver støttet. Holdningen har altid været, at i Skandinavien laver vi kunstfilm og socialrealisme, for i USA er de meget bedre til at lave genrefilm,” siger han og nævner debutfilm af instruktørerne Nikolaj Arcel og Ole Christian Madsen som eksempler på, at vi godt kan være med.

Kaffen er stadig ikke engang kommet på bordet, før Sohail A. Hassan fortsætter med sin kritik af den danske filmbranche. Få dage inden vores aftale har han været i Filmhuset til fejringen af New Danish Screens tiårsjubilæum.

New Danish Screen blev etableret som et alternativ til det mere professionelle støttesystem, så nye talenter havde en finansiel mulighed for at komme på banen i en branche, der er svær at få foden inden for i.

”Vi jublede helt vildt, dengang New Danish Screen opstod, for nu kunne man søge om støtte uden at have gået på Filmskolen. Vi var mange, som nemlig gerne ville lave genrefilm, men her tog vi alvorligt fejl.”

”Det var Vinca Wiedemann, der styrede New Danish Screen i starten, og hun var ikke en skid til genrefilm. Og det er direkte grusomt, at hun nu er blevet rektor for Den Danske Filmskole,” lyder det lettere trist fra Sohail A. Hassan.

Den onde cirkel
Sohail A. Hassan har aldrig prøvet at få andet end afslag fra Det Danske Filminstitut, men derfor ser han ikke sig selv som en del af et bestemt dansk independent-miljø.

”Independent-miljøet er umiddelbart spredt for alle vinde i landet, men dem, der interesserer sig for at lave action- og gyserfilm, er nu gode til at hjælpe hinanden. For der er ingen hjælp at hente i systemet.”

”Filminstituttet siger, at de ikke vil diktere, hvad der skal laves af film og råber op om, at der er plads til mangfoldighed. Sandheden er lige det modsatte, men det vil de jo aldrig stå ved. Og så længe producenterne ved, at der ikke er støttekroner i genrefilm, forbliver dørene lukket hos selskaberne for dem, der gerne vil lave de film.”

”På den måde fortsætter den onde cirkel. Tag én som Shaky Gonzáles, som er en af de dygtigste visuelle talenter herhjemme og endda er fra Filmskolen. Han afvises gang på gang med sine projekter,” uddyber Sohail A. Hassan.

Støtte bør ændres
Sohail A. Hassan kan sagtens forstå indstillingen hos filmselskaberne, da der selvfølgelig skal penge i kassen for at få forretningen til at løbe rundt. Instruktøren efterlyser i stedet for en ændring i måden, statsstøtten forvaltes på.

”Filmkonsulenterne ved jo intet om, hvordan en actionfilm skal skrues sammen. Det hører jeg jo ofte fra personer, som søger med action- og horrorfilm og hver gang får et afslag af en inkompetent person, der sikkert ved alt om, hvordan dramaer og socialrealisme skal skrues sammen.”

”Men historien viser, at vi i ny og næ så bliver spist af med en enkelt genrefilm, så man kan lægge låg på diskussionen og vende tilbage til kunstfilmene. Og så står man tilbage med lort som Jolly Roger, Den sorte Madonna og ID:A.”

”Det viser jo netop, at der bør være flere konsulenter, så vurderingen af projekter kan varetages af nogle med indsigt i forskellige filmgenrer. Som det fungerer nu, er det ikke bare strengt, når det er skattepenge, som betaler gildet, men det er også total mangel på respekt fra Filminstituttets side.”

Filmkonsulent skaber håb
Sohail A. Hassan understreger, at kritikken ikke har noget at gøre med, at han i en alder af 47 år er blevet bitter over endnu ikke at have spillefilmdebuteret. For instruktøren handler det om, at det vigtigt, at nogle taler genrefilmenes sag i et system, der er præget af eliten og smagsdommere, som han udtrykker det.

Men han roser dog Filminstituttet for, at de har fået ansat den tidligere journalist og manden bag satireserierne Banjos likørstue og Rockerklubben Svinene, Rasmus Horskjær, som filmkonsulent i 2010.

”I Norge viser erfaringen, at der er stor interesse i genrefilm, som zombiefilmen Død sne, der solgte over 100.000 billetter. Interessen for genrefilm er her også i Danmark, og jeg tror, det er ved at gå op for Filminstituttet, at det bliver pinligt for dem i længden, hvis ikke de gør noget for den type film.”

”Og jeg fornemmer lidt, at vinden blæser i en ny retning, siden Rasmus Horskjær kom til som konsulent. Antboy har været en kæmpe succes og Dannys dommedag (premiere til oktober, instrueret af Martin Barnewits, red.) handler om monstre, der går amok i et villakvarter. Så håbet lever måske så småt for genrefilm i Danmark.”

Star Wars var åbenbaringen
Sohail A. Hassans rødder er pakistanske, men al snak om filmbranchens mangel på flere aktører med anden etnisk baggrund end dansk interesserer ham ikke.

”Jeg er fuldstændig ligeglad,” som han siger.

Instruktøren vil bare gerne lave film, og faktisk taler han konstant om sin store passion for genrefilm, at det er svært at få et ord indført.

Sohail A. Hassan kom til Danmark til i 1970 og fik som tiårig sit kald i livet, da George Lucas’ først kapitel i sagaen om Star Wars havde premiere i 1977. Siden har idolerne heddet alt fra Steven Spielberg og Francis Ford Coppola til Quentin Tarantino og M. Night Shyamalan.

Han forsøgte at blive optaget på Den Danske Filmskole, men fik et afslag, som han fortryder, at han tog så nært i dag.

”Jeg kom ikke ind på Filmskolen, og så blev jeg pissesur. Det var dumt, jeg skulle bare have blevet ved med at søge, for så skulle jeg nok have været komme ind. Et papir fra Filmskolen eller Super16 blåstempler dig i støttesystemet,” mener han.

Ålens salgschef
I stedet gik turen forbi Copenhagen Business School, hvor han i 1994 blev uddannet Cand. Merc og fik topkarakteren 13 for sit speciale om Filmsponsorering.

Bagefter blev han skribent for det hedengangne filmmagasin Levende Billeder, der midt under en kortfilmkonkurrence gik neden om og hjem. Men konkursen skulle vise at blive billetten til et job på Zentropa.

”Levende Billeder modtog 300 bidrag til konkurrencen, og konkurs eller ej syntes jeg, at vi skyldte deltagerne at gøre arbejdet færdigt. Så jeg skrev til Peter Aalbæk, om han ikke kunne give mig 50.000 kroner til det. Det ville han såmænd gerne, hvis bare han fik rettighederne til alle 300 film. Men hvordan byder man lige den nyhed til så mange deltagere?”

”Så jeg skrev til deltagerne, at Zentropa nu stod for konkurrencen og varetog et eventuelt salg og havde rettighederne til filmene. Var nogen imod aftalen, skulle de bare skrive tilbage, så ville det blive annulleret. Selvfølgelig skrev ingen tilbage, og det imponerede Ålen så meget, at jeg kort tid efter blev ansat som salgschef i Zentropa,” mindes Sohail A. Hassan.

Cannes-feber
Ansættelsen blev kun til et år for Sohail A. Hassan, men han nåede at komme med til filmfestivalen i Cannes i 1998, hvor Zentropa havde Idioterne med i spil til Guldpalmen.

”Det var en skør tur. Folk bliver ramt af Cannes-feber og vælter snobbet rundt med rundsave på albuerne. Og holdet bag Idioterne var jo en underlig blanding.”

”Jeg troede først, at Knud Romer var skuespiller, og så står vi der på stranden i Cannes, hvor han fortæller, at han er fra reklamebranchen. Jeg fik hele historien, som han senere fortalte til Ekko, om hans problem med kokain, druk og de absurde optagelser til Idioterne. Men han er en vildt flink fyr, der ikke taler ned til folk. Den type mennesker har jeg det bedst med.”

Slim, slam, slum
Sohail A. Hassan kvittede Zentropa for selv at lave film, men inden han selv satte sig i instruktørstolen, kastede han sig ud som producer på ungdomskomedien Slim, Slam, Slum.

Filmen fik tæsk af anmelderne og trak sølle 7.700 mennesker i biografen.

”Slim, Slam, Slum startede som et oprør for at vise, at man godt kan lave film uden om Filminstituttet. Men Sandrew Metronomes tidligere direktør Loke Havn skød penge i den, og så var Filminstituttet også med. Lidt spøjst, at der bare skal komme én, som er noget, og så er man med,” forklarer Sohail A. Hassan.

”Men filmen floppede, og allerede efter første gennemklipning kunne jeg godt se, at den ville fejle. Det var et forsøg på at stykke tegneserieforlægget sammen, men den fungerede kun i små bidder.”

”Det provokerende i filmen fejlede vi dog ikke med. Alle mulige grupper ringede til os, fordi filmens slogan ’Vi kneppes ved’ blev markedsført på busserne i hovedstaden. Men jeg havde ikke mod på flere film som producer bagefter,” erindrer han.

Underviser fremtidens talenter
Efter Slim, Slam, Slum begyndte Sohail A. Hassan at lave reklamer og musikvideoer. Ved siden af kastede han sig over undervisning i film på Københavnsk Teknisk Skole og ungdomsfilmuddannelsen Station Next i Avedøre.

Han lever i dag at undervise og henter inspiration i elevernes ungdommelige energi, som han udtrykker det.

”Otte af mine tidligere elever er endt med at komme ind på Den Danske Filmskole. Blandt andet Aske Bang, som jo har haft stor succes på Ekko Shortlist. Unge mennesker forstår at kaste sig ud i den umulige kunst. Hvis de vil lave en film, så finder de sgu bare et kamera og går i gang.”

”Det lærte jeg meget af, da jeg gik i gang med No Good Deeds, for hele verden behøver altså ikke blive sat i sving, fordi man gerne vil lave en film.”

”Jeg er blevet ret inspireret af en producent som Roger Corman eller en instruktør som Ed Wood, der lavede film i flæng, fordi de ikke gjorde det mere kompliceret, end det behøver at være.”

På vej med sci-fi-thriller
Sohail A. Hassan virker heller ikke som én, der arbejder langsomt. Han laver stadig musikvideoer, og til april vises hans næste kortfilm Inmate 48 under årets Cph Pix. Som i No Good Deed arbejder instruktøren igen sammen skuespilleren Danny Thykjær, der er uddannet i London.

”Nu skal jeg jo ikke afsløre for meget om Inmate 48, men det er en slags science fiction-thriller, hvor Danny Thykjær spiller en indsat i et fængsel, der er oppe mod en led fængselsinspektør. Danny er en fantastisk og alt for overset skuespiller i Danmark.”

”Som med No Good Deed er dialogen også på engelsk, fordi mine film mere henvender sig til et internationalt publikum. Sådan bliver mit næste projekt også, hvis jeg får det realiseret. Her handler det om en gruppe lejesoldater, der skal ind og ’gøre rent’ i en mystisk bygning.”

”Det bliver Ghostbusters vs. Predator!”