Danmarks første filmprofessor takker af

Torben Grodal har set denne dag i møde med blandede følelser.

På den ene side bliver hans 70 års fødselsdag fejret på behørig vis med et festsymposium på Københavns Universitet. Der vil være foredrag fra kollegaer, taler fra venner og fornemt internationalt besøg fra den amerikanske stjerneforsker David Bordwell.

På den anden side bliver den festlige dag også hans sidste på jobbet. ”Det er selvfølgelig lidt vemodigt,” sukker han.

I 1994 blev Torben Grodal udnævnt til Danmarks første professor i filmvidenskab. Siden da har han beskæftiget sig med at undersøge, hvad der sker inde i mennesket, når vi ser film. Hans banebrydende sammenkædning af menneskekroppen og filmen – naturen og fortællekunsten – har skaffet ham både tilhængere og kritikere over hele verden. De fleste er dog enige om, at hans forskning har ført til et revolutionerende paradigmeskift i filmvidenskaben.

Altid skarpslebne holdninger og en veludviklet diskussionslyst har også gjort ham til en kontroversiel figur i den danske filmdebat. Og som skribent for Ekko har han flere gange delt vandene i den hjemlige andedam.

Filmfølelserne sidder i hjernen
Torben Grodal har høstet international anerkendelse for sine bestræbelser på at bygge bro mellem naturvidenskaben og filmteorien – et videnskabeligt projekt, som er stærkt inspireret af fødselsdagsgæsten David Bordwells revolutionerende kognitive filmforståelse. 

Inspiratoren Bordwell udtrykker stor beundring for sin danske kollegas livsværk.

”Torben Grodal har spillet en central rolle for at åbne filmvidenskaben op til de nye perspektiver, der ligger i neurovidenskaben og den evolutionære teori. Hans ideer om film har rødder i samtidens førende videnskabelige forståelse af, hvordan vi oplever og forstår verden, og hvordan vi reagerer følelsesmæssigt på den,” siger David Bordwell, der i dagens anledning forelæser over emnet ”Nyskabende fortælleformer i 1940’ernes Hollywood” på Københavns Universitet.

Næsten så virkelig som virkeligheden
Ved hjælp af metoder fra biologien, psykologien og den nyeste hjerneforskning beskriver Grodal, hvordan den menneskelige hjerne reagerer, når vi ser film – og hvorfor film skaber følelser.

I 1997 udkom hans doktordisputats i redigeret udgave under navnet Moving Pictures: A New Theory of Film Genres, Feelings and Cognition.

Dette hovedværk i den kognitive filmteori blev hurtigt en af de mest citerede udgivelser indenfor filmvidenskaben. Her beskriver han, hvordan filmens billeder og lyde stimulerer forskellige centre i hjernen, som aktiverer en bred palet af følelser – næsten den samme kognitive proces, som når virkelighedens indtryk får os til at føle.

Ifølge Grodal er filmen altså næsten lige så virkelig som virkeligheden – når det kommer til følelser.

Forskellige film aktiverer forskellige følelser. Og intet sætter fut under den emotionelle motor som en veldrejet Hollywood-film. Grodal har vakt opsigt ved at hylde genrefilmens solide fortællehåndværk og kritisere kunstfilmens æstetiske ”legen kispus”.

”Set fra et kognitivt-evolutionært synspunkt er det i genrefilmene, vi oplever de mest fundamentale sandheder om mennesket: At det elsker og viser omsorg, frygter, kæmper, sørger og dør,” skriver han i Ekko-artiklen Når hjernen går i biografen.

Smørhul i ungdomskulturen
Torben Grodal er dansk filmvidenskabs household name, men i starten af sin karriere var han mest til bøger. I 1972 blev han færdig som magister i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet og var egentlig kørt i stilling til en lang forskerkarriere i litteraturens verden. Han har senere beskrevet studietiden som et smørhul i 1960’ernes ungdomskultur med alt, hvad dertil hørte af beatmusik, hash, LSD og dannelsesrejser til Mellemøsten.

Siden tog han del i 1970’ernes samfundskritiske forskningstrend med en række ideologikritiske analyser af danske litterære klassikere. Desuden var han medforfatter på ni-bindsværket Dansk Litteraturhistorie og bidrog med beskrivelsen af det moderne gennembrud.

Film- og medievidenskaben blev først for alvor et alternativ, da Grodal rykkede til USA en årrække i midten af 1980’erne. På Berkeley mødte han et anderledes jordnært forskningsmiljø, hvor tv-drama, Hollywood og populærkultur ikke blev opfattet som skældsord.

Da han vendte hjem, trængte det endnu unge studie i filmvidenskab til forstærkninger. Sammen med en håndfuld kollegaer blev Grodal del af en ”exodus fra litteraturen til filmvidenskaben”, som professor og kollega Ib Bondebjerg kalder det.

”Torben, der er ild i din lomme!”
I dag er den kognitive forskning en integreret del af Film- og Medievidenskab på Københavns Universitet. Grodal har været med til at starte masteruddannelsen Cognition and Communication, ligesom hans indføringsbog Filmoplevelse fra 2003 har fået en fast plads på de studerendes pensumliste. Desuden har han udvidet sit teoretiske værk med Embodied Visions: Evolution, Emotion, Culture and Film i 2009.

Men det har taget tid at få etableret et helt nyt forskningsfelt. På et institut med begrænsede midler må man hele tiden argumentere for relevansen af sit personlige projekt. Og Grodal er berømt og berygtet for at tale sin sag med brændende engagement og fløjshandskerne gemt langt væk.

Ib Bondebjerg husker en sigende episode fra den ivrige debattørs 60 års fødselsdag.

”I frokoststuen var vi optaget af en meget livlig diskussion. På det tidspunkt røg han pibe. Men han var så engageret, at han kom til at putte piben i sin lomme. Og så fortsatte han med at diskutere,” fortæller Ib Bondebjerg og fortsætter:

”Der gik ikke mange minutter, så var der ild i hans jakkelomme. Jeg sagde: ’Torben, der er ild i din lomme!’ Han tog et glas vand, hældte det ned i lommen, så ilden gik ud, og mens han uanfægtet diskuterede videre, kom der røg op fra lommen.”

Hård og ærlig
Deler man ikke Grodals faglige standpunkt, må man forvente en hård og ærlig kritik. For eksempel har han aldrig lagt skjul på, at den mere æteriske franske kritikertradition med rødder hos Roland Barthes ikke har en høj stjerne hos ham.

Programdirektør på CPH:PIX Thure Munkholm har arbejdet side om side med Grodal som underviser på Film- og Medievidenskab. Han beskriver sin tidligere kollega som ”generøs” i den private samtale, men ”territoriel”, når det gælder om at forsvare sit fagområde.

”Der er meget stor forskel på den akademiske Torben og på den private Torben. Torben er en utrolig god debattør, når man snakker med ham på tomandshånd. Der har jeg haft stor glæde af at snakke med ham, selv når man har modstridende holdninger,” fortæller Thure Munkholm.

”Den akademiske Torben er svær at diskutere med, for der bliver han meget stålsat i sit akademiske udgangspunkt – og meget lidt lydhør over for andre argumenter.”

Angreb på Freud og Fly
Med sit demonstrativt usentimentale syn på film har Torben Grodal heller aldrig været bleg for at byde op til polemik i pressen. Som skribent for Ekko har han flere gange ildnet til debat om filmens væsen. 

Han har kritiseret kunstfilm for at være fyldt med ”meningsløse paradokser og falsk dybde” under de ”stimulerende æstetiske oplevelser”. Og så mener han, at fantasy-film som Harry Potter og Ringenes Herre dækker over reaktionære værdier og religiøse undertoner.

I 2006 anklagede han i Ekko Per Flys lovpriste trilogi Bænken, Arven og Drabet for at være ”klichemelodramaer” søbet ind i ”falsk realisme”. Manuskriptguru og realisme-prædikant Mogens Rukov var medforfatter på trilogien, og han gik til forsvar for filmenes kunstneriske værd i en intens debat med Grodal i Deadline på DR2.

I en artikel om David Cronenbergs A Dangerous Method har Grodal kritiseret Freud for at forklare ”hele hjernens funktionsmåde på baggrund af barndomserindringer og af det seksualiserede forhold til far og mor”.

Det fik filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen op af stolen, og han beskyldte Grodal for ikke at have læst ordentligt op på lektien. Freud ”var ikke hjerneforsker, men sjælelæge,” skriver han i sin kommentar.

Ifølge Christian Braad Thomsen er Grodals nøgterne, neurologiske fiksering også problematisk, hvis man vil forstå kunstens natur.

”Han siger, at kunst er noget, der foregår i hjernen, men det foregår da ærlig talt over hele kroppen – og måske sidst af alt i hjernen! Jeg har aldrig set, at han har været i stand til at foretage en kunstnerisk vurdering af en film,” siger Christian Braad Thomsen.

Uudtømmelig inspirationskilde
Men når man taler med hans kollegaer, bliver billedet af Grodal som en stridslysten agitator straks mere nuanceret. For foregangsmanden David Bordwell er han en uudtømmelig inspirationskilde.

”Torben er en dristig tænker og en godmodig person. Jeg går altid fra hans foredrag, eller bare en samtale i korridoren, med et nyt sæt af ideer, der provokerer mig til at udforske film på nye måder,” siger han.

Ib Bondebjerg betragter sin kollega som en omsorgsfuld mand: ”Jeg plejer gerne at sige, at man bare skal se på den måde, han behandler sine rododendroner og sine katte. Så kan man se, at han er en mand, der tager sig af sine omgivelser.”

Flere gange bliver Grodal omtalt som personificeringen af den oplyste, men verdensfjerne professor – en mand med store tanker, som han kan have svært ved at udtrykke.

”Han er ikke verdens største kommunikator, formidler og pædagog – men han er blevet bedre med tiden,” siger Ib Bondebjerg.

Grodals kaotiske tavleorden er notorisk. Thure Munkholm har engang overhørt ham joke med sin undervisningsstrategi.

”Når jeg underviser, så starter jeg altid med at kigge ind i tavlen i tre kvarter og skrive lidt og mumle. Og så vender jeg mig om – og de, der er tilbage, er dem, der er interesserede i at lære noget,” fortæller Munkholm.

Indtil Alzheimers kommer
Efter i dag får Torben Grodal god tid til at pleje familie, venner, katte og rododendronbuske. Han planlægger dog at fortsætte forskningen på lavere blus lidt tid endnu … indtil ham Alzheimers kommer på besøg, som han udtrykker det.

Spørger man ind til fremtiden for dansk filmforskning, er han ganske diplomatisk. Der er plads til flere forskellige tilgange og metoder. Men hans eget felt har langt fra udspillet sin rolle i filmvidenskaben.

”Kognitivisme er fremtiden. Tiden er ved at være moden,” siger dagens fødselar.