Dans med et sprudlende sind

Vilde sind løb med en del opmærksomhed, da nomineringerne til dette års Ekko Shortlist Awards blev afsløret. Hele syv nomineringer blev det til.

Filmen følger femtenårige Daniel, der bor hos sin mor i provinsen, men drømmer om at flytte til København og bo hos sin far. Den unge mands sårbare mor Bella har dog svært ved at give slip på sin søn.

Vilde sind er instruktør Hannah Elbkes afgangsfilm fra uddannelsen Super16, og nu er den takket være de mange nomineringer blandt favoritterne til at snuppe priser ved den forestående filmfest.

Det var dog en anden trang end muligheden for prisregn, der fik instruktøren til at kaste sig over historien.

”Bella og Daniel blev ved med at banke på inde i mit hoved. Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg blev bare nødt til at finde ud af, hvad de ville fortælle mig,” siger Hannah Elbke.

”For mig er Daniel en usikker teenager, der er vokset op med en kærlig mor, men teenagealderen får hans blik til at ændre sig. Det går op for ham, at ikke alle har en mor, der snakker løs med alle i supermarkedet eller danser synkrondans i stuen. Lokalsamfundet finder hans mor mærkelig, og det smitter af på hans egen opfattelse.”

Vilde humørsvingninger
Hannah Elbke havde som ung svært ved at se sig selv i det gængse skolesystem. Hun drømte i stedet om at blive skuespiller. Der gik dog ikke længe, før Elbke fandt ud af, at det var bag kameraet, hun følte sig til rette.

Den i dag 32-årige instruktør tegner sig som et af landets mest lovende talenter. Vilde sind sikrede hende i år prisen for bedste kortfilm ved Robert-uddelingen, mens hendes dokumentar Helbredelsen var udtaget til Cph:Dox samme år. Instruktørens sans for gribende fortællinger kan også opleves i kortfilmene Bleed, Eftertid og Hvad hvis alle farver var blå?, som er på Ekko Shortlist.

Trods den allerede store succes ser Hannah Elbke sig selv i usikre Daniel, som i Vilde sind prøver at passe ind i fællesskabet med byens andre unge, hvilket går knap så godt. Han er fokuseret på klassekammeraternes dømmende blikke på morens spontane yoga-time midt i skolegården.

”På mange måder stammer historien fra mig selv. Både Bella og Daniel rummer meget af mig. Jeg er også skilsmissebarn og kunne føle et ansvar for ikke at vælge side. Og bare alt det med at være en vildt usikker teenager, der forsøger alt for at passe ind i et fællesskab,” fortæller Hannah Elbke.

Instruktøren holder en pause og bryder ud i et stort smil.

”Men samtidig er jeg også en person, der kan være oppe og køre og med fuldstændig gang i den. Hvor alt bare er sjov og leg, men der er også dage, hvor jeg bare har brug for at tage det helt stille og ligge foran fjernsynet.”

Bella er fuld af humørsvingninger. Pludselig hænger hun blomster i hele stuen eller lukker alt lys ude og barrikaderer sig foran fjernsynet. Daniel observerer fra døråbningen.

”Jeg har fået meget forskellige reaktioner på filmen. Det er, som om de har delt sig i to lejre. Den ene har været folk, der enten selv har haft en psykisk sygdom, eller været børn af nogle, der havde, og kunne genkende det. Og det har jo været vildt overvældende og dejligt,” siger instruktøren.

”Og så har jeg fået reaktioner fra mange mødre i forskellige aldre. Både unge mødre, der frygter at blive alenemor en dag, og mødre, hvis børn er flyttet hjemmefra. De kunne spejle sig i Bellas adfærd.”

Fintfølende nærvær
Der er et sjældent nærvær mellem Bella og Daniel, som spilles af Signe Egholm Olsen og Elias Budde Christensen. Han er nomineret for bedste mandlige skuespiller.

Nærværet kommer blandt andet til udtryk under deres legende dans i stuen, men også når den bekymrede unge mand overværer sin tårevædede mor.

”Fra første gang skuespillerne mødtes, var der et helt unikt og fintfølende nærvær mellem dem. De havde bare sådan en underliggende legende humor, der fik lov til at være der, selv når livet er svært for dem,” fortæller Hannah Elbke.

”Så der var ingen tvivl. Det skulle bare være de to.”

Instruktøren står efter endt uddannelse nu klar til at tage de videre skridt ud i den danske filmbranche. Hun er i gang med at udvikle sin debutspillefilm, der skal blive et humoristisk drama med klimakrisen og fællesskab som omdrejningspunkt.

”For mig var Super16 det bedste sted at lande, fordi man lærer ved selv at skulle gøre tingene, selv om det også var hårdt at skulle strukturere skolegangen selv. Men den form passer bare bedst til mig,” siger Hannah Elbke.

Hun glæder sig til Ekko Shortlist Awards på egne vegne og for de andre på filmholdet, som er blevet nomineret for deres præstation i Vilde sind.

”Der er så mange dygtige mennesker, der frivilligt lægger en masse kræfter i de her kortfilm. Det er så vigtigt.”