Nyforelsket i det danske sprog

”Med Nyforelsket aftalte jeg med mig selv, at jeg skulle lade filmen styre mig – ikke omvendt. Det var virkelig et projekt, hvor jeg smed manuskriptet ud på optagedagen.”

Der er gået et år, siden svenske Ville Gideon Sörman dimitterede fra Den Danske Filmskole med afgangsfilmen Nyforelsket. Han både skrev og instruerede det fine forelskelsesportræt, der er gået ind på femtepladsen af Ekko Shortlist.

Kortfilmen skildrer Alices ensomme tilværelse efter bruddet med ekskæresten Julian. Hun overtaler ham til at give dem en chance til, men begynder selv at tvivle. Er det virkelig Julian, der mangler i hendes liv?

Retningsløs ensomhed
Ville Gideon Sörman flyttede til København fra Stockholm for at gå på Den Danske Filmskole. Den første tid var præget af ensomhed.

”Efter skole tog alle hjem til deres kærester eller venner, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle bruge dagene på. Med Nyforelsket prøvede jeg at sætte ord på den stemning: den retningsløse ensomhed.”

Når man skaber fiktive karakterer, har de altid noget med én selv at gøre, selv om det ikke selvbiografisk, forklarer den 29-årige instruktør. Alice er således en del af ham, men også en del af Amalie Lindegård, som han skrev rollen til.

”Det må være udgangspunktet, når man laver film. At det har noget med én selv at gøre,” siger han.

Men under optagelserne til Nyforelsket smed han manuskriptet ud. Han besluttede sig for at lade filmen diktere selv, hvorhen projektet skulle gå.

”Lange monologer i manuskriptet blev til stilhed i den endelige film. Jeg ville gå på opdagelse. Hvis manuskriptet og den endelige film er helt ens – what’s the point? Så kan vi lige så godt læse manuskripter i stedet for at se film.”

Romantiserede Danmark
Ville Gideon Sörman har tydeligvis lært sig et fornuftigt dansk under sin uddannelse i København. Vores dårlige telefonlinje til trods kommer han klart og tydeligt igennem på sit svensk-danske.

”Mine producerassistenter skal altid rette mine manuskripter, før de er klar til at blive sendt ud,” fortæller instruktøren og tilføjer, at han er i færd med at miste sit svenske modersmål. Det siger i hvert fald hans forældre.

”Når jeg kommer tilbage til Sverige, klager mine forældre over, at jeg ikke taler svensk mere. Jeg har simpelthen glemt det og bruger konstant danske ord. Så jeg skal oversætte til svensk.”

Allerede som tolvårig havde den unge Ville Gideon Sörman besluttet sig for, at han ville på filmskole i Danmark. ”Jeg var ret optaget af dogmefilm og Pusher. Fællesnævneren for alle de film, jeg godt kunne li’, var Den Danske Filmskole.”

Han er vokset op i Stockholm, men moren er fra Skåne.

”Alle fra Skåne synes, at København er en federe by end Stockholm. Jeg er vokset op i et hjem, hvor Danmark har været romantiseret lidt.”

Begge sider af sundet
Blandt udlændinge er det en udpræget opfattelse, at danskere taler, som havde de en varm kartoffel i munden. Men spørger man Ville Gideon Sörman, er det faktisk et fint sprog til film.

”Det er et virkelig godt sprog til dialog. Det er meget musikalsk, har en rytme, som er virkelig fed.”

På tredje år af uddannelsen indså Ville Gideon Sörman, at han aldrig havde lavet film på sit modersmål.

”Så bestemte jeg mig for at lave en på svensk. Det var vildt, hvor svært jeg egentlig syntes, det var at skrive dialog på svensk,” siger instruktøren, der dog gerne vil arbejde på begge sider af sundet.

”Det er ret inspirerende at se sådan én som Ali Abbasi, der først lavede Shelley i Danmark og nu laver Grænse i Sverige.”