Dansk film på nye eventyr

De så godt ud på den røde løber, Lone Scherfig og Nicolas Winding Refn, da deres film henholdsvis var nomineret til en Oscar og udtaget til kampen om Guldpalmen. Og vi kunne slet ikke få hænderne ned af bar national sejrsrus.

Hverken An Education eller Drive er imidlertid mere danske, end M. Night Shyamalans Den sjette sans er indisk. Men fremover skal der gjalde et berettiget ”Thank you, Denmark!”, når en dansk instruktør vinder en pris i den internationale superliga. Instruktørerne skal nemlig til at lave engelsksprogede kvalitetsfilm med dansk støtte, lyder det fra Det Danske Filminstitut.

Det er en strategisk satsning. Vi skal være bedre til at hente udenlandsk finansiering og lære af udlandet,” siger instituttets områdedirektør Claus Ladegaard.

Penge over grænserne
Fremover vil Filminstituttet derfor støtte et til to danske projekter om året med hele fjorten-seksten millioner kroner, hvilket er dobbelt så meget, som instituttet normalt skyder i en spillefilm. Danske producenter kan dermed medbringe en større pose penge over grænserne, og det skal bane vejen for store, internationale produktioner med danske fødselsattester.

Det betyder, at Lone Scherfig eller Susanne Bier med en dansk hovedproducent kan lave nogle af de engelsksprogede film, de i dag er nødt til at tage til udlandet for at realisere,” siger Claus Ladegaard.

Samtidig har Filminstituttet afsat en større pose penge (ti millioner kroner mod tidligere otte, og Claus Ladegaard forventer, at beløbet kan blive hævet yderligere) til at co-finansiere udenlandske film med et dansk islæt. Hvis amerikanerne bag Nicolas Winding Refns Drive havde allieret sig med en dansk co-producent, ville de for eksempel have haft mulighed for at få en til tre millioner fra instituttet.

Claus Ladegaard håber på, at de danske instruktører vil vende hjem fra udlandet med fornyet kunstnerisk inspiration og internationale kontakter.

Kompetenceoverførsel,” kalder han det, men det finansielle argument vejer også tungt: ”De engelsksprogede film skal være med til at sikre, at vi tiltrækker flere udenlandske investeringer.”

Danske trækfugle
Sidst dansk film satsede internationalt var succesen dog til at overse. Film som Skagerrak og It’s All About Love interesserede hverken et dansk eller internationalt publikum. Men flere filmfolk tror på, at de danske filmskabere er blevet klogere siden da. Desuden skal manuskripterne skrives på engelsk og ikke som tidligere oversættes fra dansk.

I teorien betyder den nye filmaftale, at Filminstituttet kan støtte et ubegrænset antal film på mandarin, hollandsk eller swahili, så længe ”de har noget sige et dansk publikum”, som Claus Ladegaard formulerer det.

I praksis vil de fleste projekter dog være engelsksprogede, og lige nu udgør en række prominente danske instruktører en hastigt voksende flok trækfugle, der alle har vendt næbet i én retning: USA. Instruktører som Per Fly, Niels Arden Oplev, Nikolaj Arcel og Ole Christian Madsen arbejder på amerikanske projekter. Og netop Ole Christian Madsen er ved at udvikle en film, der kan blive en af de første til at drage nytte af Filminstituttets nye satsning.

Ole Christian Madsen mener, at man som instruktør er nødt til at drage ud for at udvikle sig. Men han antyder også, at folkevandringen over Atlanten ikke bare er båret af nysgerrighed og eventyrlyst, men også er en flugt.

Det er utrolig svært at finansiere film i Danmark for øjeblikket, og mange selskaber er så økonomisk pressede, at de har svært ved at danne grobund for den nytænkning, der er nødvendig,” siger han.

Jeg tager primært ud for at komme til at lave flere film. Og selvom jeg er én af dem herhjemme, der laver film med højst frekvens, føler jeg, at jeg står og stamper i starthullerne. Der er for få penge og for mange om buddet.”

Hold jer fra Los Angeles!
Producer Kim Magnusson er en af dem, der har pakket kufferten og er taget til Hollywood i frustration over de dårlige finansieringsmuligheder herhjemme.

Det er op ad bakke for en producent at komme til at lave kommercielle film gennem Filminstituttet. Så for mig var USA det naturlige, næste stop. Her har du 2.000 indgange,” fortæller han.

Magnusson arbejder blandt andet på en tv-serie baseret på Sara Blædels krimihit, og han er meget ivrig efter at lokke hjemegnens instruktører til USA. ”Jeg så allerede for et par år siden store muligheder for skandinaviske instruktører i Hollywood, og med Millennium-trilogien blev Skandinavien mere hot end nogensinde før,” siger han.

Det er dog ikke kun talentet, men også de danske kroner, der får det til at gibbe i de amerikanske producenter. Filminstituttets støtte er nemlig såkaldt bløde penge, hvor der ikke stilles udførlige krav til afkast, og den slags penge er der ikke mange af i USA.

Det kan faktisk være nemmere for mig at få finansieret en etableret dansk instruktør i USA end en amerikansk, netop fordi de kan få bløde penge med,” forklarer den danske producer Lars Knudsen, der har sit eget selskab i New York og har stået bag independent-hittet Beginners.

Lars Knudsen arbejder lige nu med Per Fly på en politisk dramakomedie, Backstabbing for Beginners, der skal indspilles i New York med en dansk hovedproducent og allerede har fået manuskriptstøtte fra Det Danske Filminstitut. Samtidig er Knudsen og Armadillo-instruktøren Janus Metz ved at udvikle en low-budget-spillefilm.

Jeg har anbefalet de danske instruktører, at de til at begynde med skal holde sig væk fra Los Angeles. I independent-miljøet i New York kan instruktører som Fly og Metz bevare kontrollen over projekterne.”

Men burde danske instruktører ikke tage på eventyr uden lommepenge hjemmefra? For Ole Christian Madsen er svaret entydigt.

Alle i branchen venter på, at der skal ske noget nyt. Så alle tiltag, der kan pege i nye retninger, bør bydes velkomne, og hvis denne internationale satsning lykkes, vil det skabe stor opmærksomhed om dansk film”