Dansk film vælger årets bedste
I weekenden blev den danske pendant til Oscar-uddelingen afholdt.
Og mens nogle kategorier ved Robert-uddelingen bød på glædelige overraskelser af unge debutanter, gik de største priser til forhåndsfavoritten Druk.
Hele fem statuetter vandt Thomas Vinterbergs film, der blev udpeget til årets danske spillefilm. Det fortsætter succesen for det populære komediedrama, der solgte over 800.000 biografbilletter.
Druk vandt også priser for bedste instruktør og bedste mandlige hovedrolle. I deres respektive takketaler omtalte både Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen den tragedie, som skete under optagelserne i 2019.
Vinterberg mistede sin unge datter Ida Vinterberg i en trafikulykke. Hun var en vigtig del af udviklingen af Druk, og filmen er dedikeret til hendes minde.
”Prisen er dedikeret til Ida Vinterberg, som er med i enhver vejrtrækning i enhver scene i den her film,” sagde Mads Mikkelsen i sin tale, mens Thomas Vinterberg var lige så rørende.
”Hun så manuskriptet, og hun kunne se, at det handlede om de unge og følte sig set. Så tak til Ida, hvor du end er.”
Virtuel fest
Druk er nomineret til både en Oscar og Golden Globe senere i år, så filmens succes er fortsat ud i den store verden.
Sværere har det været for Anders Thomas Jensens Retfærdighedens ryttere, der alligevel var lige i hælene på Druk med fire Robert-priser.
Filmen nåede at sælge over 500.000 billetter, før danske biografer blev beordret lukket i anden runde af corona-nedlukningen.
Retfærdighedens ryttere mangler stadig at køre færdig i biograferne, og distributøren Nordisk Film og producenten Zentropa havde valgt ikke at gøre filmen digitalt tilgængelig for medlemmerne af Danmarks Filmakademi, som vælger vinderne af Robert-priserne.
Det var ellers en virtuel fest, hvor filmjournalist Søren Høy som vært styrede løjerne i studiet, hvor de nominerende kiggede forbi.
Unge stjerneskud
Et par unge stjerneskud slog for alvor igennem med priser på aftenen.
22-årige Andrea Heick Gadeberg tog prisen som årets kvindelige hovedrolle for Retfærdighedens ryttere, hvor hun spiller datter til Mads Mikkelsen hjemvendte soldat.
Hun vandt i en kategori med store navne som Trine Dyrholm, der var nomineret for krigsfilmen Erna i krig. Bodil Jørgensen, Amanda Collin og Danica Curcic var de andre, som måtte se sig slået af det unge talent, der er kendt som lillesøsteren i Ser du månen, Daniel.
I tv-kategorien vandt femtenårige Flora Ofelia Hofmann Lindahl på fornem vis prisen for årets kvindelige hovedrolle i for DR-serien Ulven kommer.
Hun sætter dermed rekord som den yngste vinder nogensinde ved Robert-uddelingen.
Robert-priserne 2021
Årets danske spillefilm
VINDER: Druk
En helt almindelig familie
Retfærdighedens ryttere
Shorta
Vores mand i Amerika
Årets børne- og ungdomsfilm
VINDER: En helt almindelig familie
Blokhavn
Drømmebyggerne
Julemandens datter 2
Malous Jul
Årets instruktør
VINDER: Thomas Vinterberg (Druk)
Anders Thomas Jensen (Retfærdighedens ryttere)
Christina Rosendahl (Vores mand i Amerika)
Jeanette Nordahl (Kød & Blod)
Malou Reymann (En helt almindelig familie)
Årets originale manuskript
VINDER: Thomas Vinterberg & Tobias Lindholm (Druk)
Anders Thomas Jensen (Retfærdighedens ryttere)
Anders Ølholm & Frederik Louis Hviid (Shorta)
Ingeborg Topsøe (Kød & Blod)
Malou Reymann (En helt almindelig familie)
Årets mandlige hovedrolle
VINDER: Mads Mikkelsen (Druk)
Jacob Hauberg Lohmann (Shorta)
Mads Mikkelsen (Retfærdighedens ryttere)
Mikkel Boe Følsgaard (En helt almindelig familie)
Nikolaj Lie Kaas (Retfærdighedens ryttere)
Årets kvindelige hovedrolle
VINDER: Andrea Heick Gadeberg (Retfærdighedens ryttere)
Amanda Collin (Undtagelsen)
Bodil Jørgensen (De forbandede år)
Danica Curcic (Undtagelsen)
Trine Dyrholm (Erna i krig)
Årets mandlige birolle
VINDER: Lars Brygmann (Retfærdighedens ryttere)
Elliott Crosset Hove (Kød & Blod)
Lars Ranthe (Druk)
Magnus Millang (Druk)
Thomas Bo Larsen (Druk)
Årets kvindelige birolle
VINDER: Özlem Saglanmak (Shorta)
Lene Maria Christensen (Undtagelsen)
Maria Bonnevie (Druk)
Sidse Babett Knudsen (Kød & blod)
Sidse Babett Knudsen (Undtagelsen)
Årets scenograf
VINDER: Rie Lykke (Vores mand i Amerika)
Gustav Pontoppidan (Shorta)
Jette Lehmann (Erna i krig)
Nikolaj Danielsen (Retfærdighedens ryttere)
Sabine Hviid (Druk)
Sabine Hviid & Kristina Kovacs (En helt almindelig familie)
Årets fotograf
VINDER: Louise McLaughlin (Vores mand i Amerika)
Jacob Møller (Shorta)
Jonas Berlin (Muldvarpen - Undercover i Nordkorea)
Kasper Tuxen (Retfærdighedens ryttere)
Sturla Brandth Grøvlen (Druk)
Årets kostumier
VINDER: Edit Szűcs (Vores mand i Amerika)
Anne-Dorthe Eskildsen (De forbandede år)
Camilla Nordbjerg (En helt almindelig familie)
Emilie Bøge Dresler (Kød & Blod)
Vibe Knoblauch Hededam (Retfærdighedens ryttere)
Årets sminkør
VINDER: Henrik Steen & Thomas Foldberg (En helt almindelig familie)
Anne Cathrine Sauerberg & Jasmine Schmit (Erna i krig)
Henrik Steen (Shorta)
Louise Hauberg Lohmann (Retfærdighedens ryttere)
Szandra Gerő (Vores mand i Amerika)
Årets klipper
VINDER: Anne Østerud & Janus Billeskov Jansen (Druk)
Anders Albjerg Kristiansen (Shorta)
Ida Bregninge (En helt almindelig familie)
Janus Billeskov Jansen & Olivier Bugge Coutté (Vores mand i Amerika)
Nicolaj Monberg & Anders Albjerg Kristiansen (Retfærdighedens ryttere)
Årets sounddesigner
VINDER: Morten Green (Shorta)
Bo Asdal Andersen & Hans Christian Arnt Torp (I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die)
Eddie Simonsen (Retfærdighedens ryttere)
Jan Schermer & Hans Møller (Druk)
Peter Albrechtsen (Vores mand i Amerika)
Årets score
VINDER: Jeppe Kaas (Retfærdighedens ryttere)
Jens Bjørnkjær (7 years of Lukas Graham)
Jonas Struck (Vores mand i Amerika)
Kristian Selin Eidnes Andersen (Drømmebyggerne)
Martin Dirkov (Shorta)
Årets originale sang
VINDER: 'Dage uden dig' - Alberte Winding, Komp: Alberte Winding & Kristian Selin Eidnes Andersen (Drømmebyggerne)
Blokhavn' - Gigis, Komp: Kewan (Blokhavn)
'Hver for sig' - Alma Agger, Komp: Rasmus Bille Bahncke, Nicklas Schmidt, Kristian Selin Eidnes Andersen (Julemandens datter 2 - Jagten på Kong Vinters krystal)
'Hvis ikke nu – så hvornår?' - Lis Sørensen, Komp: Lis Sørensen, Elisabeth Gjerluff Nielsen og Sylvester Willy Sivertsen
(Madklubben)
'Louise' - Theis Tequila, Komp: Jacob Groth & Søren Kragh-Jacobsen (Lille sommerfugl)
Årets visuelle effekter
VINDER: Hummer Højmark & Peter Hjorth (Retfærdighedens ryttere)
Colin Journèe (Erna i krig)
Jonas Drehn & Jan Tvilling (Shorta)
Martin Madsen (Julemandens datter 2 - Jagten på Kong Vinters krystal)
Peter Hjorth (De forbandede år)
Årets kortfilm: Fiktion og Animation
VINDER: Uden at blinke (Hyæne Film, Producer: Daniel Mühlendorph & Laura Sofie Frederikke Pedersen, Instruktør: Katrine Brocks, Manus: Marianne Lentz)
Bleed (Super16 & Firebrand Productions, Producer: Caroline Steenberg Dam, Instruktør: Hannah Elbke, Manus: Henrik Binger)
Hvor træerne blokerer for lyset (The Animation Workshop, Producer: Michelle Ann Nardone, Instruktør og manus: Jennifer Alice Wright)
Kaldet (Nordisk Film Production A/S, Producere: Trin Hjortkjær Thomsen & Laura Frederikke Kragholm, Instruktør og manus: Christian Bengtson)
Pinkies begravelse (Super16 & MOTOR, Producer: Theis Nørgaard, Instruktør: Simon Mortensen, Manus: Malthe Jagd Miehe-Renard & Simon Mortensen)
Årets kortfilm: Dokumentar
VINDER: Tove i stykker (Toolbox Film, Producer: Signe Leick Jensen, Instr.: Sami Saif & Peter Lopes Andersson)
Barnepigerne (COES Film, Producere: Cæcilie Østerby Sørensen & Line Hvidtfeldt, Instr.: Signe Barvild Stæhr)
Dengang Danmark lukkede ned (Don't Think Twice Film, Producer: Mariella Harpelunde Jensen, Instr.: Emil Nørgaard Munk)
De skygger vi arver (Copenhagen Film Company Kort og Dok, Producer: Ulrik Gutkin, Instr.: Susanne Kovács)
Livet mens vi dør (Klassefilm Aps, Producer: Lise Saxtrup, Instr.: Christine Albeck Børge)
Årets dokumentarfilm
VINDER: Muldvarpen - Undercover i Nordkorea (Piraya Film & Wingman Media, Producere: Bjarte Mørner Tveit & Peter Engel, Instr.: Mads Brügger)
7 years of Lukas Graham (Sonntag Pictures, Producer: Sara Stockmann, Instr.: René Sascha Johannsen)
I Love You I Miss You I Hope I See You Before I Die (Paloma Productions, Producer: Julie Friis Walenciak, Instr.: Eva Marie Rødbro)
Kampen om Grønland (Copenhagen Film Company Kort & dok, Producer: Ulrik Gutkin, Instr.: Kenneth Sorento)
Undertrykkelsens sang (Final Cut for Real, Producere: Signe Byrge Sørensen & Heidi Elise Christensen, Instr.: Marianne Hougen-Moraga & Estephan Wagner)
Årets engelsksprogede film
VINDER: 1917 (Instr.: Sam Mendes, Distr.: Nordisk Film Distribution A/S)
A Hidden Life (Instr.: Terrence Malick, Distr.: SF Studios)
Little Women (Instr.: Greta Gerwig, Distr.: SF Studios)
MANK (Instr.: David Fincher, Distr.: Angel Films A/S - subdistributør for Netflix)
The Lighthouse (Instr.: Robert Eggers, Distr.: United International Pictures)
Årets ikke-engelsksprogede film
VINDER: Portræt af en kvinde i flammer (Instr.: Céline Sciamma, Distr.: Camera Film)
Søstrene Gusmãos usynlige liv (Instr.: Karim Aïnouz, Distr.: Camera Film)
The Farewell (Instr.: Lulu Wang, Distr.: Angel Films A/S)
Til Sama (Instr.: Waad Al-Kateab, Distr.: Øst for Paradis)
Weathering With You (Instr.: Makoto Shinkai, Distr.: Camera Film)
Årets korte tv-serie
VINDER: Julefeber (Rune Schjøtt-Wieth)
32 (Julie Rudbæk & Jesper Zuschlag)
Cold Hawaii (Aske Bang & Allan Hyde)
Noget om Emma (Christian Bengtson)
SEX (Clara Mendes)
Årets tv-serie
VINDER: Ulven kommer (Maja Jul Larsen)
Efterforskningen (Tobias Lindholm)
Når støvet har lagt sig (Dorte Warnøe Høgh og Ida Maria Rydén)
Scandinavian Star (Mikala Krogh, Lars Halskov & Nikolaj Scherfig)
Vilde vidunderlige Danmark (Mark Jessen)
Årets mandlige hovedrolle i tv-serie
VINDER: Bjarne Henriksen (Ulven kommer)
Andreas Jessen (Alfa)
Jesper Groth (Sygeplejeskolen III)
Lars Ranthe (Friheden II)
Søren Malling (Efterforskningen)
Årets kvindelige hovedrolle i tv-serie
VINDER: Flora Ofelia Hofmann Lindahl (Ulven kommer)
Asta Kamma August (SEX)
Karen-Lise Mynster (Når støvet har lagt sig)
Laura Christensen (Efterforskningen)
Lene Maria Christensen (Friheden II)
Årets mandlige birolle i tv-serie
VINDER: Peter Plaugborg (Ulven kommer)
Jens Jørn Spottag (Sygeplejeskolen III)
Joachim Fjelstrup (Julefeber)
Peter Frödin (Julefeber)
Pilou Asbæk (Efterforskningen)
Årets kvindelige birolle i tv-serie
VINDER: Christine Albeck Børge (Ulven kommer)
Anette Støvelbæk (Sygeplejeskolen III)
Bodil Jørgensen (Julefeber)
Emma Sehested Høeg (Limboland)
Pernilla August (Efterforskningen)
Kommentarer