Dansk films nye åbenbaring er islandsk

Om nogle uger tager den 32-årige islandske filminstruktør, Rúnar Rúnarsson, afgang fra Den Danske Filmskole.

Det gør han med kortfilmen Anna, der i disse dage bliver vist på filmfestivalen i Cannes som en del af serien Quinzaine des Réalisateurs.

Her giver den franske instruktørsammenslutning plads til nye særegne talenter og uafhængige filmskabere. Men det er ikke første gang, at instruktøren er blevet inviteret til Sydfrankrig.

Sidste år deltog han i festivalens kortfilmkonkurrence med Smáfuglar, hvor en forelsket dreng i en pillerus ser sin halvt bevidstløse udkårne blive voldtaget til en fest.

Den voldsomme tragik er også mærkbar i Rúnarssons forrige film, The Last Farm (2004). Her nægter en gammel islandsk eneboer at tage på plejehjem, og han ender med trodsigt at begrave sig selv levende!

Toilet kultur
I Anna rammer den tolvårige titelperson den svære pubertet, samtidig med at hendes familie styrter i grus. På trods af filmens korte længde når vi at komme helt ind i pigens ensomhed og frustration.

- Hvordan begyndte du at lave film, Runar?

”Jeg er opvokset i en lille kommune nær Reykjavik, og jeg lavede min første film sammen med en ven, da jeg var seksten-sytten år gammel. Jeg var så heldig, at den kom med på festivalen Nordisk Panorama. Det var før internettet, og man fik bare tilsendt en kuvert, som man skulle fylde ud. Jeg troede, det var gratis at deltage, men så kom der en stor regning tilbage.”

”Men det var en enorm motivation, ikke mindst at se de andre kortfilm på festivalen. Det var her, at jeg besluttede mig for at blive filminstruktør 100 procent.”

- Hvad hed filmen?

”Det hed Toilet Kultur , og den havde kun én kameraindstilling. Vi lavede en hule i et toilet med plexiglas, og så blev hele filmen skudt igennem vandet på et offentligt toilet. Filmen bestod af fem små fortællinger eller fragmenter, som finder sted på det samme toilet. Alle historierne starter med, at der er nogen, som åbner toiletter, og så sker der forskellige ting og sager.”

Den økonomiske faktor
- Du besluttede dig for at gå på filmskole, men hvorfor valgte du netop Den Danske Filmskole?

”Der var en særlig energi i dansk film med hele dogmebølgen, og så har der jo altid været en særlig forbindelse mellem Island og Danmark. På godt og ondt. Flere filmfolk fra Island har gået på skolen, blandt andre Dagur Kari.”

”Takket være SU-systemet står man heller ikke bagefter med en kæmpestor gæld og er tvunget til at gå ud og lave noget lort med det samme.”

”I England eller USA er man blevet tvunget til at tjene en masse penge med det samme, og det er en faktor, som ikke skal undervurderes. Økonomisk frihed giver kreativt spillerum.”

Filmskolens afslag styrkede
- Men du kom ikke ind på Filmskolen, første gang du søgte?

”Nej, jeg gik ikke engang igennem det første trin. Jeg blev kraftedeme rasende.”

- Hvad gjorde du så?

”Jeg boede i Danmark med den kæreste, som jeg havde dengang, og jeg nægtede at give op, for jeg følte, at Filmskolen havde begået en fejl. Jeg tog en masse jobs, samtidig med at jeg fortsatte med at skrive manuskripter, og jeg har en masse hel eller halvfærdige manuskriptet liggende.”

”I den periode fik jeg en endnu stærkere fornemmelse for, hvor jeg skulle hen med mine film. Da jeg så - to år senere - blev optaget på Filmskolen, havde jeg en meget stærkere ballast.”

- The Last Farm, som du søgte ind på Filmskolen med, blev Oscar-nomineret, mens du gik på skolen. Fik du en særlig behandling på skolen?

”Næh, jeg har ligesom de fleste andre haft mine kampe på skolen. Men det sidste år fik jeg friere rammer, og så gik det bedre. Producerne har fået mere magt i dansk film, og det har smittet af på Filmskolen, som efter min mening burde sætte instruktøren i centrum. Film er en kunstart, og det er instruktøren, som er kunstneren.”

Jeg er narcissist
- Hvor kommer inspirationen fra? Oplever du selv dine film som særligt islandske?

”Jeg er narcissist. Filmene drejer sig om mig selv på en eller anden måde. Om det så er en fem år gammel pige eller en 85 år gammel bondemand. Filmene er en fortolkning af mig selv og mine egen følelser og folk, som jeg elsker. Både hovedkarakteren og bi-karaktererne er nogen, som er meget tæt på mig.”

- Anna er optaget i Danmark, men den virker også som en meget personlig historie?

”Der sker ting og sager i mine film, som jeg ikke selv har oplevet. Jeg er ikke selv skilsmissebarn, men jeg har oplevet at være fanget imellem mine forældre, og jeg kunne heller ikke vise mine følelser.”

Film er mere end skuespil
- Du blev tiltrukket til dansk film af dogmebølgen, men selv arbejder du ofte med få dialoger og storslåede billeder?

”Ja, dogme fokuserede meget på skuespil og replikker, men jeg vil fortælle historier med hele filmsproget og bruge hele mediet - historien, billederne og lyden - til at røre tilskueren.”

- Med en Oscar-nominering og to Cannes-udtagelser ligger verden åben for dig. Bliver du i Danmark?

”Jeg vil gerne lave film i Danmark, men også i Island - eller andre steder i verden. Det afhænger af, hvor jeg kan få de bedste muligheder for at lave de film, jeg brænder for.”