Dansk krigsdokumentar til Cannes

Et jordskælv i en nations selvforståelse,” skriver Carsten Jensen om Armadillo, der er den første danske dokumentarfilm nogensinde på verdens vigtigste filmfestival.

Janus Metz og hans fotograf Lars Skree har af Forsvarsministeriet som det første filmhold fået ubegrænset adgang til krigen i Afghanistan.

Igennem et halvt år har de været ved fronten i Helmand-provinsen og ligget side om side med soldaterne i forreste skudlinje.

Nu belønnes deres mod med en sensationel udtagelse til Cannes-festivalen, som finder sted fra den 12. til den 23. maj.

Armadillo vises i festivalens Semaine de la Critique (Den internationale kritikeruge), som præsenterer den første eller anden film af instruktører fra hele verden.

Prominente navne
Semaine de la Critique er den ældste af festivalens sidekonkurrencer, der kører parallelt med hovedprisen, Den Gyldne Palme.

36-årige Janus Metz føjer sig dermed til rækken af prominente navne som Bernardo Bertolucci, Ken Loach, Wong Kar-wai og landsmændene Christoffer Boe og Martin de Thurah, der alle har fået deres tidligste værker udtaget til denne serie.

Udtagelsen af Armadillo er særligt bemærkelsesværdig, fordi Cannes-festivalen primært er en festival for verdens bedste fiktionsfilm.

Der skal noget helt særligt til – en Michael Moore, for eksempel – hvis en dokumentfilm skal opnå den hæder at blive udvalgt. Det er da også første gang, at en dansk dokumentarfilm udtages til Cannes.

Voldsomme billeder
Janus Metz er uddannet cand.comm. på RUC med internationale udviklingsstudier som sidefag. Han fik i 2007 sit gennembrud som instruktør med Fra Thailand til Thy, der skildrer ægteskaber mellem thailandske kvinder og danske mænd fra Thy.

Ekko var det første medie, som interviewede Janus Metz om Armadillo.

”Danmark har mistet sin uskyld som krigsførende nation,” sagde han til Ekko i februar.

”Nogle af de billeder, vi kommer til at vise i Armadillo, vil være nye og voldsomme for mange i Danmark. Men det er vigtigt, at vi tager stilling og tager et medansvar, når vi sender vores soldater i krig med daglige kamphandlinger, hvor ikke alene soldater bliver sårede og dør, men også civile dør.”

Dansk berøringsangst
I Ekkos næste nummer, der er på gaden 5. maj, skriver forfatteren Carsten Jensen et essay om filmen, der efter hans opfattelse gør op med dansk berøringsangst i forhold til krig.

”Armadillo opnår sin effekt på en baggrund af virkelighedsfornægtende hykleri og et helt århundredes fortrængninger,” skriver Carsten Jensen og fortsætter:

”I grunden er den en helt nøgtern, ukommenteret skildring af krig, sådan som krig nu engang er, fuld af kedsommelig venten, ængstelse, angst, voldsomme, ukontrollerbare følelsesudladninger, mod, menneskeforagt, invalidering, drab, først og fremmest drab.”

Mere end en politisk bombe
Carsten Jensen vurderer, at reaktionen på filmen vil afhænge af øjnene, der ser.

”Reaktionen afhænger også af, hvem vi ønsker at være som fællesskab. Armadillo er ikke nødvendigvis et argument imod krig, men den er et uafviseligt argument for ærlighed omkring krigen,” skriver Carsten Jensen og konkluderer:

”Armadillo er noget større end en debatfilm og meget mere end en politisk bombe. Den er et jordskælv i en nations selvforståelse.”

Filmen forventes at få dansk biografpremiere 7. juli 2010.