Dansk kulturarv til alle

Der er noget, der er begyndt at rumstere i kongeriget, især nede i Filminstituttets arkivkældre, hvor de gamle filmruller ligger uroligt i deres æsker og venter på at få nyt liv i digitaliseringens tidsalder.

På sitet stumfilm.dk vil hele den danske stumfilm – alt, hvad der er blevet bevaret – blive lagt ud over de næste fire år. Sammen med plakater, stills, anmeldelser, manuskripter og andet materiale.

Der er både ægte klenodier og gammelt ragelse i de dybe kældre.

Det er et blik tilbage til filmmediets begyndelse, hvor dansk film i stumfilmperioden gennemgik en forbløffende udvikling. Men også et stykke Danmarkshistorie fra en svunden tid, der ikke er uden mindelser om vores egen.

Ingen andre filmnationer har gjort deres filmarv gratis tilgængelig på lignende måde, så det er i sandhed et enestående projekt med mere end 400 korte og lange film.

Sjældent charmerende Dreyer
På det nye site ligger tidlige pionerværker som Kørsel med grønlandske Hunde (1897), der ifølge traditionen er den første danske film, og Løvejagten (1907), som både er berømt og berygtet for hvid kolonialisme og usømmelig omgang med løver.

Og så er der en række af epokens berømteste film.

I Afgrunden tager man sporvognen med Asta Nielsen og går tur i Frederiksberg Have, inden dramaet for alvor bryder løs.

Der er komedien Du skal ære din Hustru, om en hustyran, der smager sin egen medicin. Det er Dreyers mest charmerende film, ja, strengt taget hans eneste charmerende film.

Der er den storladent patetiske Atlantis, hvis historie om et skibsforlis fik aktualitet ved Titanics undergang året før, men alligevel ikke blev den kassesucces, som Nordisk Film havde håbet på.

Og der er Klovnen fra 1926, Nordisk Films sidste, stort anlagte forsøg på en international storproduktion, hvor den verdensberømte cirkusklovn opdager hustruens utroskab, så der er rig lejlighed til at le gennem tårer.

Sherlock Holmes på syv minutter
Nogle af filmene fornøjer med deres hyggelige naivitet.

I Den sorte Hætte fra 1911 bliver en ægtemand bortført af en skummel bande af hætteklædte herrer. Men da hovedskurken uklogt efterlader et afslørende brev i papirkurven på sin arbejdsplads, er det en smal sag for selveste Sherlock Holmes at opklare.

Heldigvis, for der er kun en spilletid på syv minutter til rådighed.

Min Svigerinde fra Amerika begynder med teksten: ”Fru Balle ruller hjemad i den søde tro, at hun bereder sin ægtemand en glædelig overraskelse.”

Men sjovt nok bliver ægtemanden ikke særligt glad, for han har en dame på besøg. Det lykkes ham dog at berolige hustruen med, at kvinden er hans amerikanske svigerinde. Hvilket går godt nok, indtil hans bror – hjemkommen fra Amerika – dukker op på adressen med den rigtige amerikanske svigerinde.

Ja, det er muntre sager, som foregriber senere årtiers rigdom af dumme farcer i dansk film.

Og mens vi venter på, at den nye metro får skinnerne slebet korrekt, kan vi konstatere, at der var lignende problemer i 1916. Her var det sporvognsskinnerne, der skulle slibes. Som det fremgår af farcen Je’ sku’ tale me’ Jør’nsen, hvor kritisabel psykiatrisk behandling også spiller en rolle.

Himmelrummets gåder
En række af de film, som er tilgængelige nu, kredser om Første Verdenskrig med en udtalt pacifistisk vinkling.

Det gælder Pax æterna, Pro patria, Folkets Ven, Ned med Vaabnene og Holger-Madsens berømte Himmelskibet fra 1918.

Her opildner den gamle professor sin søn til at udforske rummet: ”Derude i Himmelrummet er tusinder af uløste Gaader! Kloder, mod hvilke vi længes, og som længes mod Os!”

Det sidste lyder lidt faretruende, hvilket da også blev bekræftet med Triers Melancholia. Men det er en anden historie.

Sønnen, som bærer det lovende navn Avanti Planetaros, når omsider frem til Mars. Beboerne viser sig at være fredselskende vegetarer i hvide gevandter, og de har et smukt budskab til jordboerne. Fortælletempoet jager ikke just af sted, men det er flot og underholdende – den første store sci-fi-klassiker før Fritz Langs tyske Metropolis.

Sitet byder også på mere eller mindre ukendte film, blandt andet krimikomedien Nedbrudte Nerver, hvor en journalist opklarer forbrydelser bedre end politiet, mordmysteriet Morænen og selvmordsdramaet Har jeg Ret til at tage mit eget Liv?

I de kommende år vil der komme en stadig strøm af film, som næppe er set siden stumfilmårene.