Dansk lavbudget viser vejen for Palæstina

Johnny Andersen er landet i Ramallah tidligt torsdag morgen, og få timer senere, kort efter middag, står han foran 40-50 nysgerrige palæstinensiske og internationale filmskabere til Days of Cinema – en festival på Vestbredden med formål at fremme lokal filmkultur og filmtalenter.

Igennem mere end 25 år har Johnny Andersen arbejdet som producer, blandt andet på flere af Nicolas Winding Refns film og nu som del af Det Danske Filminstituts talentudviklingsprogram New Danish Screen.

Det er i kraft af sidstnævnte rolle, at han er inviteret til Days of Cinema for at holde et oplæg om en ny dansk model for lavbudgetfilm. Det handler om noget så tørt som finansiering, men film er dyrt og uden penge, ingen filmproduktion.

Ifølge Johnny Andersen er der måske derfor inspiration at hente i Danmark for en ny og spæd filmkultur som den palæstinensiske.

To nøgler til lavbudget
Opskriften, som Johnny Andersen og hans kollegaer på Det Danske Filminstitut har udviklet, er egentlig ganske enkel. Det forklarer den danske producer, da jeg møder ham efter oplægget.

Modellen, som han taler om, består især af to elementer.

For det første er det vigtigt, at en lavbudgetfilm føres igennem med en klar vision fra filmskaberens side uden alt for mange interessenters indblanding. Kan man indarbejde de naturlige restriktioner, som et lille budget afføder, er det ekstra godt. At lade filmen udspille sig på ét bestemt sted, sparer for eksempel automatisk en masse penge.

For det andet opfordrer Johnny Andersen til, at man prøvefilmer sine idéer, inden selve produktionen går i gang – ligesom maleren, der tegner en skitse inden sit endelige maleri. På den måde kan man afprøve skuespillere, det visuelle udtryk og stilen. Man får greb om sin kunstneriske vision, inden man går i gang med selve optagelserne.

Behøver bare en iPhone
Det er de to nøgler, som Johnny Andersen mener kan overføres til andre lande, der producerer film på små budgetter. For eksempel Palæstina, hvor pengene til filmproduktion ofte er begrænsede.

”Jeg tror, at New Danish Screens model kan overføres til palæstinensisk film og faktisk til det meste af verden. Man behøver nemlig ikke lave prøveoptagelserne i fuld skala. Nogle gange kan man blot bruge en iPhone til optage på,” forklarer han.

Undervejs i sin præsentation viser han eksempler på prøvefilmninger fra kommende danske film, der er lavet på New Danish Screen-ordningen.

Vi ser blandt andet en lille bid af skitsen til Christian Tafdrups kommende En frygtelig kvinde.

”Christian Tafdrup ville gerne lave filmen nærmest som en dokumentar. Derfor er den lavet med få skuespiller, et lille filmhold på kun fem-seks mand, optaget håndholdt og kun i København,” forklarer den danske producer.

Hønen eller ægget
I Danmark er vi privilegerede med hensyn til statsstøttede film. Også selv om de er lavet på et lille budget.

Derfor giver det også et gisp i forsamlingen, da Johnny Andersen fortæller, at en dansk lavbudgetfilm koster omkring tre millioner kroner. Det er et stort filmbudget i palæstinensisk sammenhæng!

”Skitserne er vel heller ikke gratis at lave?”

En lokal dokumentarist blandt publikum indvender, at det jo bare kræver yderligere finansiering at lave skitser og forstudier inden selve filmen.

Men modellen skal ses som et værktøj til at komme et skridt videre i produktionen og finde den endelige finansiering, forklarer Johnny Andersen. Hvis man kan vise potentielle financierer en skitse – en prøveoptagelse af sin vision – tror danskeren på, at vejen mod den endelige film bliver kortere.

”Hvis man laver et godt forstudie til sin film, kan man også nemmere få den finansieret i sidste ende. Men det er lidt som hønen og ægget: ’Kan man få penge til at lave en film, eller skal man lave en lille skitsefilm for at få penge?’ Så det er da en udfordring. Jeg har bare set så mange filmskabere vente i årevis på pengene, så jeg tror den her model kan være en vej frem,” siger Johnny Andersen.