Dansk mesterinstruktør fylder 100

Han er kendt for multiplotdramaet Otte akkorder, som havde premiere i 1944, og for at vise dansk films første kvindelige orgasme i En fremmed banker på fra 1959.

Men mest af alt er Johan Jacobsen kendt for sin deroute. Han endte med fogeden på nakken og et stort alkoholmisbrug. Og det kan være årsag til, at hans film er gået i glemmebogen, mener filmforsker.

”På en top ti over bedste danske instruktører deler han efter min mening førstepladsen med Carl Th. Dreyer,” siger Brian Petersen, der arbejder på en ph.d.-afhandling om Johan Jacobsen på Københavns Universitet og i det aktuelle nummer af Ekko har skrevet et portræt af fødselaren.

”Jeg er overbevidst om, at hvis hans film var lavet på amerikansk, var de gået over i verdenshistorien. Og jeg tror desværre, at Jacobsens tragedie har været med til at kaste en skygge over hans storhedstid,” siger Petersen til Ekko.

Professionel og kvalitetsbevidst
Johan Jacobsen (1912-72) var både instruktør, producent, biografdirektør og forfatter.

På onsdag, hvor Jacobsen ville være fyldt 100 år, viser Cinemateket i København instruktørens måske bedste screwball-komedie, Mine kære koner (1943), som bliver introduceret af Brian Petersen.

I løbet af marts måned viser Cinemateket yderligere fem Jacobsen-film fra 1940’erne: Otte akkorder , sagførerkomedien Balladen i Nyhavn, familiekomedien Far betaler, Soya-filmatiseringen Soldaten og Jenny og forvekslingskomedien Min kone er uskyldig.

”Professionelt var Johan Jacobsen uden sidestykke og den mest kvalitetsbevidste og produktive instruktør, vi har haft. Desuden var han åben for impulser udefra – også i 50’erne, hvor dansk film ellers lukkede sig selv inde i en Morten Korch-boble,” siger Brian Petersen.

Fik danskerne til at grine
Johan Jacobsen nægtede at underkaste sig de store producenters vilje og sprang i 1951 ud som maverick-instruktør med et selvstændigt produktionsselskab i Nærum. Men det fik ikke biografbilletterne til at rulle over disken.

Brian Petersen mener, at besættelsestiden var afgørende for, at Johan Jacobsen ikke fik et internationalt gennembrud.

”Under besættelsen var Danmark jo et lukket land, og derfor blev han ikke en del af den internationale filmscene. Det tror jeg, at han var blevet, hvis han havde lavet sine store film i efterkrigstiden.”

”Otte akkorder er efter min mening hans bedste film, men jeg sætter lige så stor pris på hans komedier. Komedierne bliver ofte negligeret, selv om det er den vanskeligste genre at lave. Jacobsen kunne få besættelsestidens publikum til at grine i en alvorlig tid.”