Dansk Oscar-film er lavet af polske filmfolk

På søndag forsøger hele landets stolthed, Pigen med nålen, at hente en Oscar-statuette hjem til os. Men hvor dansk er filmen egentlig?

Historien er baseret på en autentisk dansker, Dagmar Overby, der i tiden omkring Første Verdenskrig slog mindst ni spædbørn ihjel i sit illegale adoptionsbureau i København.

Men filmen er instrueret af en svensker – Magnus von Horn – og den er optaget i polske Łódź, der overhovedet ikke ligner København anno 1910’erne.

De snoede, kuperede gader og det rustikke, nærmest middelalderlige udtryk minder mere om en østeuropæisk by. Og Dagmar Overbys slikbutik, der lå på den pandekageflade Holmbladsgade på Amager, har i filmen en organisk, barok form, som ikke minder om nogen københavnsk bygning.

Pigen med nålen er ikke bare optaget i Polen, den er også primært skabt af polske filmfolk.

Et skøn ud fra IMDb viser, at af de små 300 mennesker, der samlet har lavet filmen, er kun en tredjedel danske. Og af de omkring 200 filmarbejdere – for eksempel rekvisitører, lysteknikere, stuntfolk, makeup-artister og runnere – er kun omkring ti procent danske. Resten er primært polakker.

De polske filmarbejdere har åbenlyst gjort det godt. Alligevel er det er ifølge branchefolk et stort problem for det danske filmmiljø, at en dansk filmproduktion, som har fået 12,6 millioner kroner i støtte fra Det Danske Filminstitut, optages i udlandet, på trods af at historien og miljøet er pæredansk.

”Det er dejligt, at en dansk film bliver nomineret til en Oscar, men fra vores synspunkt er det jo ærgerligt, at næsten ingen af vores medlemmer har været med på produktionen,” siger René Høyer Jørgensen, som er sekretariatschef for Film- og tv-arbejderforeningen FAF.

”Hvis medlemmerne ikke får arbejde på de store dansk finansieret produktioner, så har de ikke tilstrækkelig øvelse til at håndtere den type opgaver, når der kommer større produktioner til landet.”

”Den danske filmbranche skal jo kunne tilbyde Netflix og de andre internationale selskaber, der vil producere her, en opdateret og teknisk kvalificeret stab.”

”FAF kæmper jo for at have et godt filmmiljø og en veluddannet branche, der inkluderer alle. Derfor er det er interessant at vide, om Filminstituttet har produktionslandet med i overvejelserne, når man sender en film afsted til Hollywood som Oscar-kandidat.”

– Ville det være muligt at lave en film som Pigen med nålen i Danmark?

”Jeg kan ikke se, hvorfor en større del af produktionen ikke skulle kunne have været optaget i Danmark.”

Nordisk Film er stolt
Den svenske instruktør Magnus von Horn har studeret i Łódź og har et særligt forhold til Polen. Men en oplagt grund til at henlægge optagelserne til Polen er økonomisk. Polen tilbyder i modsætning til Danmark en såkaldt produktionsrabat.

Der er mange penge at spare. Eksempelvis sparer SAM Productions tre millioner kroner ved at bruge ni millioner kroner på at rykke produktionen af serien Britta til Spanien og få en produktionsrabat på tolv millioner fra den spanske stat.

I Pigen med nålen har seriemorderen Dagmar Overby slikbutikken Dagmars Delikatesser på en snoet og bakket gade.

Den virkelige Dagmar Overbyes slikbutik lå på Holmbladsgade på Amager, der så sådan her ud i starten af 1900-tallet. 

Vi har henvendt os til Nordisk Film, som er landets største filmselskab og har produceret Pigen med nålen.

Vi har spurgt, hvad det ville have kostet at lave filmen i Danmark. Vi har også spurgt, om de anser det for en svaghed, at filmens København ikke ligner det virkelige, og om det ærgrer dem, at triumfen ikke i stort omfang kommer det danske filmmiljø til gode.

Spørgsmålene er sendt til direktør for Nordisk Film Production, Katrine Vogelsang. Men selv om Nordisk Film og filmholdet i dagene op til Oscar-showet stiller sig gavmildt til rådighed for pressen med interviews og lignende, svarer Nordisk Films pressechef Jesper Eising helt kortfattet i en mail:

”I Nordisk Film er vi stolte af vores danske film Pigen med Nålen og den succes, som den har hos det danske publikum. I øvrigt henviser vi til Det Danske Filminstitut.”

Nordisk film har ikke villet udlevere en holdliste eller angive, hvor stor en del af holdet der er dansk.

Ingen film uden udlandet
Pigen med nålen er ikke et enestående eksempel.

I 2023 skrev Politiken, at femten-seksten af de 110 danske spillefilm med premiere fra 2018 til 2022 blev optaget i udlandet, selv om de foregår i Danmark.

Blandt de seneste års store film gælder det Den grænseløse (Letland), Bastarden (Tjekkiet), Pagten (Belgien), Så længe jeg lever (Tjekkiet) og Skyggen i mit øje (Tjekkiet).

Bag disse produktioner står tre af Danmarks største filmselskaber: Nordisk Film, SF Studios og Miso Film.

Også store dele af danske serier optages i udlandet. Anden sæson af TV 2-serien Oxen er optaget delvist i Litauen og Polen, mens den kommende DR-satsning Rejseholdet – det første mord optages delvist i Polen.

Ifølge Det Danske Filminstitut er optagelser i udlandet ikke sjældent en nødvendighed.

”Der er intet usædvanligt i den måde at finansiere film på, hverken her eller i Europa i øvrigt. Det er i mange tilfælde en forudsætning for at få en film realiseret,” skriver Det Danske Filminstituts kommunikationschef Eva Hein i en mail og fortsætter:

”Det gælder herhjemme i særlig grad for historiske film, som ofte optages i udlandet, fordi det simpelthen vil være for bekosteligt at genskabe de historiske rammer lokalt.”

Hun understreger, at Pigen med nålen med sin danske hovedproducent lever op til de formelle krav til en dansk film.

– Men er det ikke problematisk, at det er temmelig svært at genkende Danmark anno 1918-1920 i filmen?

”Hvis man ser på de flotte danske anmeldelser og den enorme publikumstilstrømning (knap 200.000 har set den i biografen allerede), tyder noget da på, at Pigen med nålen er en film, publikum kan identificere sig med.”

”Måske fordi det faktisk er lykkedes at lave en film, hvor det at kombinere en sand fortælling med et lag af eventyr, som har været en central del af den kunstneriske ambition, faktisk er lykkedes.”

Tænk på dansk film
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt meldte sidste år ud, at der fra 2026 bliver indført en dansk produktionsrabat med 125 millioner kroner afsat årligt til ordningen.

Det vil sige muligheden for, at produktioner – ligesom i Polen, Tjekkiet og Letland – kan få en del af deres produktionsbudget tilbagebetalt af staten, når de optager film og tv-serier i Danmark.

Spørgsmålet er, om det løser problemet med, at danske filmselskaber – for at spare penge – henlægger deres optagelser til udlandet. Vil rabatten kunne søges af danske produktioner, og vil det forhindre dem i at drage udenlands?

René Høyer Jørgensen fra FAF ser gerne, at Kulturministeren melder klarere ud.

”Vi vil gerne vide, hvordan produktionsrabatordningen skal udformes, så den sikrer det danske filmmiljø som helhed. Det vil være på sin plads, at midlerne går til at opkvalificere de danske filmarbejdere og ikke filmarbejdere i andre lande,” siger han og tilføjer:

”Pigen med nålen er bestemt en god film, men vi må kigge på, hvordan vi får det danske filmmiljø til at fungere bedre fremadrettet.”

Europæisk kraftcenter
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) glæder sig også over filmens succes og er opmærksom på udfordringen for dansk film.

”Jeg er hamrende stolt over, at Danmark med Pigen med nålen igen er med i kampen om den største filmpris. Det sætter endnu en gang dansk film på verdenskortet og viser, hvad vores filmbranche kan,” skriver Jakob Engel-Schmidt i en mail.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har et brændende ønske om, at flere produktioner foregår her i landet. Det er vigtigt for vores samfundsøkonomi, vores kultur og vores selvforståelse, og det gælder især, når der er tale om film og serier, hvis handling udspiller sig i Danmark,” fortsætter kulturministeren.

”Danmark skal være et europæisk kraftcenter for film og tv-produktion. Derfor vil regeringen fra næste år indføre en produktionsrabat i Danmark. De afsatte 125 millioner kroner om året gør vores ordning større end ordningerne i flere af vores nabolande.”

”Jeg har allerede fået gode idéer fra branchen til, hvordan en produktionsrabatordning konkret kan se ud. Dem er jeg nu ved at se på, så vi kan sikre, at vi får skruet ordningen rigtigt sammen.”