Dansk undergrund med pondus

”Nu skal vi bare blive ved med at lave fede genrefilm. Er det hørt?”

Der bliver hujet og klappet i vild begejstring som svar på spørgsmålet, der kommer fra filminstruktør Sohail A. Hassan.

Han står på scenen foran lærredet i den store sal i Palads-biografen i Købehavn. Klokken har passeret midnat. Movie Battle 2014 er slut. Årets tema var ”tidsrejse”. Sohail A. Hassans Inmate 48 vandt og triumferede med tre ud af arrangementets fire priser.

Startede i instruktørs lejlighed
Det er femte gang, at konkurrencen finder sted.

Vi spoler tiden tilbage til 2004 i en lejlighed i Hvidovre hjemme hos instruktøren Shaky Gonzáles, der er uddannet på Den Danske Filmskole. Her blev den første version af Movie Battle afholdt blandt en flok filmentusiaster.

Siden er konkurrencen blevet til en event under Cph Pix i samarbejde med Another World Entertainment, der distribuerer kult, kunst og horrorfilm.

Publikum kan stemme på deres favoritfilm, mens en jury vælger bedste film, skuespiller og effekter. Reglerne er simple. Filmene må ikke vare længere end sytten minutter og skal forholde sig til årets tema.

”I vil dø af madforgiftning!”
Det fører os tilbage i Palads tre timer inden Sohail A. Hassans sejr. Her er det Master Fatman, der står på scenen. Han er aftenens konferencier og proklamerer, at han er rejst tilbage i tiden for at være til stede i aften.

”Mange af jer vil inden for 40 år dø af sygdomme, madforgiftning og naturkatastrofer,” lover han dystert om publikummets skæbne.

Den bamsede multientertainer med det borgerlige navn Morten Lindberg har iført sig en stor hvid silkekappe, der hænger over hans hvide skjorte og buks. Han er blandt ligesindede – i 1992 instruerede han den kuriøse kortfilm Gayniggers from Outer Space.

Entertaineren fortsætter på kosmisk slap line.

”Mit honorar er større end filmenes budget,” lyder det kækt fra ham – en bemærkning, der falder i god jord hos de knap 300 fremmødte gæster.

Masken falder
”Hold godt fast i sæderne, så rejser vi,” brøler Master Fatman, mens man kan høre lyden af øl blive åbnet i salen.

Publikum virker klar. Mørket falder på. Første film er Momentum af Svend Ploug Johansen, der har to film på Ekko Shortlist, Ansigtet og Skizo.

Mathilde Norholt spiller ung astrofysiker, der forsøger at knække koden til at rejse i tiden. En kutteklædt skikkelse antaster hende. Masken falder, og det viser sig at være hende selv – ankommet fra fremtiden.

Den unge skuespiller gør det udmærket i filmens eneste rolle, eller dobbeltrolle om man vil. Men temaet folder sig ikke specielt dramatisk ud.

Publikummet kvitterer høfligt med klapsalver for indsatsens, men det er tydeligt, at Momentum ikke scorer point nok til at løbe med trofæet.

Hulahopringe og anderumper
Næste film er Mette Hougård og NC Sixhøjs Enjoy the Ride.

En ung pige (Anna Anora Larsen) vender plader på et diskotek. Hun skifter lp og vupti – turen går til 1950’erne.

Filmen overrasker ved at være en musical, hvor der er piger med hulahopringe, knipsende drenge med anderumper og sang og dans på en gammeldags burgerbar.

Det er aftenens mest charmerende indslag, men der er for lidt power i tidsmaskinen til en sejr.

Nanvløs nummer 48
Til gengæld er der fart fra start i sci-fi-thrilleren Inmate 48. Dialogen er på engelsk, og handlingen er henlagt til et fængsel. Stilen fanger ånden fra tidlige 90’er-fængselsfilm som Fortress med Christopher Lambert og Wedlock med Rutger Hauer.

Handlingen er også klassisk. Et sadistisk svin af en fængselsinspektør (overbevisende Morten Thunbo) plager vores indsatte helt, den navnløse nummer 48.

Han spilles af Danny Thykær iført orange fængselsdragt og med tatoveringer på halsen og hænderne.

Sohail A. Hassan forløser temaet ved at lade sin hovedperson rejse i tiden, mens han mediterer i fængselscellen. Det er heltens våben mod inspektøren, som viser sig at have en knap så børnevenlig samvittighed.

Instruktøren behersker sine genre-kneb, og Inmate 48 går rent ind hos publikum, da den efter sytten minutter høster aftenens højeste bifald.

Livlige diskussioner og en smøg
Master Fatman viser sig igen på scenen, men blot for at annonce en pause, inklusive drinks. De bliver skyllet ned, mens flere gæster smøger den foran biografen, hvor de første tre film livligt diskuteres.

Forsamlingen består primært af mænd et sted mellem 25 og 45 år. Ingen skiller sig ud ved at ligne hverken supernørder eller seriemordere, men en fælles passion for genrefilm hænger i luften.

”Der er sjældent mulighed for at se den her type danske film i en biograf,” forklarer Morten, der er taget til Movie Battle sammen med tre venner. Det er første gang, de er til arrangementet, og de er enige om, at specielt lydeffekterne har imponeret i de foreløbige film.

Undergrundens hofskuespiller
Efter pausen introducerer Master Fatman juryen. Den består af producer Lene Børglum (Only God Forgives), manuskriptforfatter Anders Ølholm (Ækte vare), DR K’s filmvært Maria Månson, filminstruktøren Martin Schmidt og skuespiller Robert Hansen.

Dommerne slipper heller ikke for værtens indsigt.

”Robert Hansen, du har i fremtiden status som Ib Schønberg, Karl Stegger og Flyttemand Olsen,” erklærer Master Fatman, der også mener at vide, at Martin Schmidt har en gigantisk succes i vente!

Pausens forfriskning har højnet humøret i salen. Timewaves sættes i gang, og der piftes og klappes, da Danny Thykærs navn igen dukker op på lærredet.

Den 35-årige skuespiller er uddannet i London og lader til at have status som hofskuespilleren i danske low budget-film. Med en birolle i Enjoy the Ride og hovedrollerne i Inmate 48 og Timewaves fremstår han i hvert fald allestedsnærværende denne aften.

I sidstnævnte kan Thykær opleves som en testpilot i et forsøg, hvor hans bevidsthed projiceres tilbage i Sovjetunionen under den kolde krig i 1950’erne.

Handlingen fremstår fumlet, og trods de ret ambitiøse visuelle effekter efterlader Timewaves mest et indtryk af kitschet suppedas.

Psykopatisk dogmefilm
Forfra kommer som aftenens store overraskelse.

Her bor et kærestepar sammen, og på overfladen virker forholdet lykkeligt, indtil pigen (Kathrine Korsgård Eriksen) indretter hjemmet på ny, mens kæresten (Rasmus Borg Olesen) er ude.

Det skulle hun ikke have gjort, for forandring fryder ikke i hans sind.

Han udvikler sig helt forskruet og tvinger hende til at gentage rutinerne fra dagen, hvor han sidst følte, de var lykkelige. Det er en Groundhog Day i bogstavelig forstand kombineret med Misery lavet som en dogmefilm.

Ud over de to skuespillere tæller filmens kredits kun instruktørerne Alexander Nørgaard og Jesper Eriksen – så nemt kan det åbenbart gøres. Forfra slår benene væk under publikum, der griner højere og højere i takt med handlingens absurde udvikling.

Den alternative fortolkning af temaet svækker dog Forfra i forhold til Movie Battles’ koncept. Det hviskes blandt stolerækkerne, så trods salens begejstrede reaktioner er Inmate 48 stadig på vinderkurs.

Blodige zombier
Det rette øjeblik sender også latter gennem Palads.

En nørdet drengerøv (Nicolai Eller) ender tilfældigt med at komme i besiddelse af et ur, som kan sende ham frem eller tilbage i tiden. Ganske belejligt, da han får besøg af en blind date (Mie Lambert), som han intet har tilfælles med.

Daten udvikler sig konstant i en akavet retning, så han tager uret i brug og sætter tiden tilbage for at rette op på de pinlige øjeblikke under middagen. Men påfundet om helt at slippe af med daten ved at gå frem i tiden, viser sig at være en uheldig beslutning – her har zombier nemlig invaderet jorden!

Det rette øjeblik er godt skruet sammen, og Nicolai Eller underholder i den uheldige hovedrolle. Filmens blodige zombier belønnes velfortjent med prisen for bedste effekter.

”I en tid, hvor alt er så digitalt, vil vi gerne hylde gode gammeldags effekter,” forklarer Maria Månson under prisoverrækkelsen.

Jubel over næste års tema
Morten Thunbo kåres fortjent som bedste skuespiller for sin modbydelige fængselsinspektør i Inmate 48. Han blev uddannet på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1996 og har medvirket i flere danske tv-serier og film.

Den 47-årige skuespiller tager det med et smil på læben, da han får overrakt et gavebevis på … et skuespillerkursus.

”Du skal tilmelde dig inden 27. april,” siger Master Fatman og løser lidt op for den akavede situation.

Ud over juryens pris for bedste film får Sohail A Hassan også publikumsprisen.

”Jeg har været i branchen i mange år, men det er første gang, at jeg har fået sådan en anerkendelse,” lyder det fra den 47-årige instruktør, som vi tidligere har kaldt ”Danmarks Ed Wood”.

Traditionen tro bliver sløret løftet for næste års tema, inden gæsterne drager videre til efterfesten. Og der bryder jubel ud i biografsalen, for det bliver blodigt. Næste års tema er nemlig ”slasher”.

Nu mangler vi bare at se årets battle-film på Ekko Shortlist!