Dansk zombie-film dømt til at floppe

Det er ikke hver dag, at en dansk gyserfilm kan nydes på det store lærred. Og du skal være hurtig og parat til at køre til en af storbyerne, hvis du vil se Danmarks første zombiespillefilm i biografen.

Sorgenfri, der handler om en dødelig virus, som rammer byen af samme navn, får kun et beskedent antal visninger i fem udvalgte biografer fra 31. marts: Palads i København, Kinopalæet i Lyngby, Nordisk Film Biografer Odense, Vordingborg og Nordisk Film Biografer Århus.

Og filmen kommer næppe heller til at være på plakaten i mere end fjorten dage. Her vil den nemlig blive tilgængelig som streaming på TDC’s Blockbuster. 

Lanceringen kaldes i branchejargon for ”event-visninger”, hvor biografpremieren bruges til at skabe medieomtale af filmen, der kan hjælpe salget på streaming-tjenesterne. 

”Det har ikke været hensigten fra starten,” erkender producenten Meta Louise Foldager om Sorgenfri, der ifølge Det Danske Filminstitut har et budget på 12,7 millioner kroner.

”Men ud fra de tests, vi har fået lavet, er vi sammen med distributøren kommet frem til, at det er den bedste måde at lancere filmen på.”

Instruktøren er ikke overrasket
Det er ikke første gang, at en dansk film får en event-lancering.

Samme skæbne overgik Jonas Elmers Det andet liv i 2013. Lanceringen resulterede i bare 1502 solgte biografbilletter og en omsætning på 33.319 kroner.

Efter to et halvt år har filmen yderligere indtjent 105.246 kroner på video on demand, hvilket rækker som en skrædder i helvedet. Filmens budget var 6,5 millioner kroner, og instruktøren, der er medejer af filmen, gik efterfølgende konkurs. 

Jonas Elmer kæmpede dengang indædt for at få en ”rigtig” biograflancering. Det samme har Bo Mikkelsen ikke tænkt sig at gøre. 

”Danske distributører er ikke just kendt for at tage de store chancer, når det kommer til, hvilke ting de smider deres lanceringspenge efter. Så jeg er ikke overrasket,” siger debutinstruktøren og fortsætter:

'”Jeg kunne have lavet en farce, en børnefilm, en biopic eller en krimi. Men jeg har i stedet lavet den første zombiefilm i Danmark. Jeg tager chancer og går ud på dybt vand.”

”Filmen er solgt til at hav af lande, og jeg har været på de største genrefestivaler i udlandet. Nu har jeg fået kontakter i USA, og jeg tænker, at det er vejen at gå for sådan én som mig.” 

Danskerne ej til gys i biografen
Sorgenfri har haft en vanskelig vej til de danske biografer. Premieren er blevet udskudt adskillige gange, og kampagnen for filmen er svær at få øje på. 

Den har ikke sin egen hjemmeside, og selv om der kun er to uger til premieren, er der blot tre status-opdateringer – alle foretaget 5. marts – på filmens Facebook-siden, der har beskedne 58 likes.

Sune Lind Thomsen fra SF Film, der distribuerer filmen, erkender da også, at filmen ikke vil sælge mange billetter i biografen. 

”Bo har sgu lavet en uhyggelig film. Men når vi kigger på rendyrket horror i danske biografer, er billetpotentialet desværre ikke særligt stort,” siger distributionschefen. 

”Til gengæld er der et stort publikum for den type film på en vod-tjeneste som Blockbuster. Derfor har vi også valgt at distribuere filmen igennem dem, så den bliver set af så mange som muligt.”

Sune Lind Thomsen forestiller sig, at der fremover kommer flere lanceringer af denne type med en superkort biografpremiere og derefter fuld satsning på de digitale platforme. 

”Vi skal jo forholde os til, at der er nye tjenester som video on demand. Allerede nu kan vi se, at danskerne ser film på flere og flere forskellige platforme – ikke nødvendigvis kun i biografen eller på dvd.”

Kortere vej til streaming
Sorgenfri har fået en rekordhøj støtte af Det Danske Filminstitut. Den har modtaget 9.287.000 kroner i støtte, hvilket svarer til 73 procent af filmens samlede budget. 

Til sammenligning ligger Filminstituttets gennemsnitlige støtte på omkring 40 procent. 

”Ideelt set ville vi gerne have, at Sorgenfri var lanceret i 100 biografer, men det er der ingen, som tror, at filmen er i stand til at bære,” siger Claus Ladegaard, vicedirektør på Det Danske Filminstitut.

Han mener dog ikke, at støttebeløbet er for højt i forhold til den tilsyneladende meget smalle film.

”Vi måler ikke støtten efter kommercielt potentiale, særligt ikke på konsulentordningen. Det har vi ikke nogen forpligtigelse til,” siger Claus Ladegaard, der bakker fuldt op om den valgte distributionsstrategi.

Finessen ved event-distribution er nemlig, at filmen kan komme lynhurtigt ud på digitale platforme. Hvorimod en traditionel biograflancering indbefatter en aftale om en såkaldt holdback-periode på cirka tre en halv måned, hvor filmen kun må distribueres i biografen. 

”Film, der sælger få billetter i biografen, ryger meget hurtigt af programmet. De får sjældent nok omtale til at leve i den periode, hvor de ikke er tilgængelige på andre platforme,” siger Claus Ladegaard.

Film skal distribueres individuelt
Han er også enig med Sune Lind Thomsen i, at vi i fremtiden vil se flere event-lanceringer af danske film.

”De tider, hvor man kunne distribuere film fuldstændigt ens, er ovre. Det fornuftige er at indrette sig efter fremtiden, og det betyder, at man skal være fleksibel i forhold til den enkelte films distributionsform,” siger Claus Ladegaard.

Der vil komme flere eventvisninger med efterfølgende tilgængelighed på vod, men også samtidig udsending på flere platforme eller tv-premierer, som bagefter sættes op i få biografer. 

”Man må tilpasse sig markedet og se nøgternt på den enkelte film for at vurdere, hvad der er den rigtige distributionsform. Lavbudget-film, som vi nu støtter i stort omfang, vil også få problemer med en traditionel, kommerciel biografdistribution. Til disse findes der en håndfuld distributionsformer, som passer bedre til filmen,” siger Claus Ladegaard.