Gennem de sidste årtier har dokumentarfilmen stået lidt klemt. Biograferne domineres helt af spillefilm, og i tv er der så meget discount, at den særlige dokumentarfilm, der både rykker som debatindlæg og som kunst, har haft svært ved at få ørenlyd.
Men nu sker der noget. Dokumentarfilmen er i vælten. Internationalt har Michael Moore sat en ny dagsorden med sine kontroversielle og provokerende dokumentarfilm, der sælger mange biografbilletter.
Også i Danmark kan vi opleve verden set gennem et kunstnerisk temperament. Det er ikke alt sammen slap og billig tv-dokumentar og reality-tv i endeløse baner. Der er også ægte auteurs, som bruger genren æstetisk udfordrende og skaber personlige film, der er gyldige ud over det dagsaktuelle. Instruktører, som fortæller deres historier med en fascinationskraft, der kan måle sig med spillefilmens.
Vi præsenterer en række af disse og lader to filmfolk granske i, hvorfor danske dokumentarfilm — trods medvind — alligevel ikke kan trække flere ind i biografmørket.
Annonce
Kommentarer