Dansker bag film om kunstlegende

Her på redaktionen spærrede vi øjnene op, da vi faldt over et interview med en dansk filminstruktør ved navn Christina Clausen i det celebre, amerikanske magasin Vanity Fair.

Christina hvem?

Ingen på redaktionen, der ellers hævder at kende gud og hver mand i den danske filmbranche, havde hørt om Christina Clausen.

Anledningen til interviewet med Clausen i Vanity Fair var den amerikanske premiere på hendes dokumentarfilm om billedkunstneren Keith Haring (1958-1990), som var en del af New York-kunstscenen i 1980’erne og nær ven af popkunstneren Andy Warhol.

Karriere i Italien
Vi kontakter filmens produktionsselskab og får et telefonnummer i Italien.

"Det er sjovt, at I ringer. Jeg havde faktisk selv tænkt på at kontakte de danske medier, men I kom mig i forkøbet," griner 41-årige Christina Clausen fra sit hjem i Rom.

Hensynsfuldt skynder hun sig at forklare, hvorfor vi ikke har hørt om hende.

"Jeg er født og opvokset på Frederiksberg, men som studerende rejste jeg til Rom for at arbejde i den italienske tv-branche, og jeg har været her lige siden," siger Clausen, der har lavet mange tv-produktioner, men The Universe of Keith Haring er hendes første dokumentarfilm af spillefilmslængde.

Haring på Louisiana
"Mit første møde med Keith var faktisk i Danmark. Jeg var atten år gammel og så en udstilling med ham på Louisiana i Humlebæk i 1985. Han stod og malede direkte på lærredet, og jeg syntes, at det var så cool, at han lavede sin kunst midt i udstillingen.

"Fascinationen af Haring og hans kunst førte Christina Clausen for ti år siden til hans gamle atelier på Broadway i New York. Hun skulle researche til en mindre film om ham og faldt over kassevis af videooptagelser.

"Jeg så Madonna performe i en dragt dekoreret med hans tegninger til en af hans gigantiske fødselsdagsfester, og jeg så Grace Jones, som Keith havde bodypainted over hele kroppen. Alle disse bånd åbnede 80’ernes New York for mig og førte mig ind i en helt særlig tid," fortæller Clausen, der efter at have lavet en film om Harings vægmalerier rundt omkring i verden fandt finansiering til en 90-minutters dokumentarfilm.

Biografi på dødslejet
Filmen bygger på et fyldigt arkivmateriale, og det er Keith Haring, der fortæller sin egen historie, selv om han døde i 1990.

"Ketih var homoseksuel og blev ramt af 80’ernes massive HIV-bølge. Da han i 1989 vidste, at han skulle dø, bad han en biografist om at skrive sin biografi. De isolerede sig i fem dage og snakkede fra morgen til aften. Alt, hvad han sagde, blev optaget på bånd, og det er de bånd, som jeg har brugt som fortællerstemme i filmen," siger Christina Clausen.

Filmen går tilbage til Keith Harings barndom i lillebyen Kutztown, Pennsylvania, hvor han voksede op i en almindelig middelklassefamilie med forældre og to søstre.

"Tidligt udviklede han et talent for at tegne og male. Faren havde selv et kreativt gen, og han lærte den unge Haring forskellige tegneteknikker," siger Christina Clausen.

Ud af gallerierne
Allerede som tyveårig har Keith Haring sin første soloudstilling på et museum i Pittsburg, og senere det år flytter han til New York, hvor han gør lynkarriere i New Yorks kunstverden.

Han udvikler sin egen prægnante stil, og hans tegninger og malerier rammer en vital nerve i tidsånden.

"Hans visuelle ordforråd er så omfangsrigt, det er direkte og langt fra kompliceret," forklarer Clausen. "Hans værker er fulde af positiv energi, selv om han behandler alvorlige emner som politik, aids og død.

"Keith Haring er kraftigt inspireret af tegneserier og graffiti-kunsten og ser det som sin mission at trække kunsten ud af gallerierne og gøre den tilgængelig for alle.

"Han lavede kunst til alle. I 1985 åbnede han butikken Pop Shop, hvor han solgte t-shirts, krus og kasketter med sine egne tegninger på. Andy Warhol gjorde normale ting til kunst, mens Keith forsøgte at gøre kunsten normal," siger Christina Clausen.

Sladretanten Warhol
I New York bliver Keith Haring hurtigt venner med flamboyante stjerner som Andy Warhol, Jean-Michel Basquiat, Yoko Ono og Madonna.

Han snakker i timevis over telefonen med Andy Warhol - eller PapaPop, som Keith og hans kunstnervenner kalder ham. Haring og Keith er kunstverdenens gamle sladretanter, som en kollega i filmen siger.

"Warhol beundrede Harings energi og entusiasme. Han elskede, at Haring som det mest naturlige i verden valgte at tage ham - den tids nok mest berømte kunstner - med som sin date til Madonna og Sean Penns bryllup i august 1985," fortæller Christina Clausen.

Nattelivets glæder
The Universe of Keith Haring tegner i høj grad også et portræt af det excentriske og vilde kunstnerliv i 80’ernes New York, som Haring er en del af.

"Han tog sig af glæderne i nattelivet," siger Christina Clausen og fortæller, at han og Madonna, der gjorde karriere samtidig, delte en forkærlighed for det spansk-puertoricanske miljø, som de færdedes meget i.

"Legenden siger, at Madonna gav Keith en ung, puertorikansk fyr i fødselsdagsgave."

Yoko hører stemmer
Arbejdet med filmen har ført Christina Clausen rundt til en række af Harings venner. Det lykkedes hende blandt andet at få et interview med Yoko Ono, som blev Keiths nære ven efter, at han troppede op med et kæmpe, endnu dryppende maleri til Yoko og John Lennons søn Seans niårs fødselsdag.

"Yoko fortalte en meget mærkelig historie, da jeg interviewede hende til filmen," siger Christina Clausen. "Hun var i konflikt med sig selv, om hun skulle fortælle historien eller ej, men valgte så at gøre det."

"Keith var død af sin sygdom, og under begravelsesceremonien dryssede alle gæsterne en håndfuld aske ud over bakketoppen ved hans fødeby. I det øjeblik taler den afdøde Keith til Yoko og beder hende tage sin håndfuld aske i lommen og sprede den ved obelisken på Place Vendôme i Paris."

"Yoko havde ingen planer om en tur til Paris, men da hun et par dage senere tilfældigvis blev inviteret derover, tog hun asken med. Da taxaen passerede Place Vendôme, talte Keiths stemme til hende, hun fik chaufføren til at stoppe midt på gaden og spredte asken, som hun skulle."

Party of Life
Det blev en fast tradition for Keith Haring at holde en gigantisk fødselsdagsfest den 4. maj på sin foretrukne natklub. Festerne kaldte han Party of Life.

I dag, atten år efter hans død, mødes hans venner stadig den 4. maj.

"Keith var et samlingspunkt, og hans venner føler stadig en meget stærk forbindelse til ham," fortæller Clausen, der har været med til disse sammenkomster flere gange, senest i New York i år, hvor filmen blev screenet på Tribeca-festivalen på Keiths 50-års fødselsdag.

"Jeg føler mig også selv meget tæt på Keith. Jeg er ved at lave en film om Andy Warhol, men det er ikke det samme. Jeg føler mig slet ikke så tæt på ham."

The Universe of Keith Haring havde biografpremiere i blandt andet New York, San Francisco, Chicago og L.A. i slutningen af oktober og vises i de kommende måneder på en række festivaler i både USA og Europa.

Filmen udkommer på dvd i USA den 27. januar 2009.

Læs videre:

Trailer til "The Universe of Keith Haring"

Keith Harings hjemmeside

Besøg Pop Shop