Nyhed
28. aug. 2013 | 13:23

Dansker laver film om Ai Weiwei

Foto | Andreas Johnsen
Ai Weiwei havde reelt taleforbud under sin prøveløsladelse, men han er forbløffende åbenmundet over for sin danske gæst, Andreas Johnsen.

Andreas Johnsen har i al hemmelighed fulgt den kontroversielle, kinesiske kunstner i tiden før og efter hans fængsling. I nyt Ekko løfter instruktøren for første gang sløret for Ai Weiwei the Fake Case.

Af Jacob Ludvigsen

Pressen dækkede det flittigt, da de kinesiske myndigheder 22. juni 2011 besluttede at prøveløslade Ai Weiwei efter tre måneder i isolationsfængsel.

I tiden efter blev den verdensberømte kunstner og aktivist skarpt overvåget, og han udtalte sig ikke om sin tid i fængslet.

Troede man.

For hvad ingen anede dengang, så dokumenterede en dansk dokumentarist bag kulisserne Ai Weiweis rejse tilbage mod friheden. Det er blevet til filmen Ai Weiwei the Fake Case, som er udtaget til Cph Dox-festivalen i november og får premiere umiddelbart bagefter.

I det nye nummer af Ekko fortæller instruktøren Andreas Johnsen for første gang om den usædvanlige proces, det har været at lave filmen.

Strenge forholdsregler
”Jeg tror ikke, vi skal tale alt for meget om de ting, jeg har bildt den kinesiske ambassade i Danmark ind for at få syv visa til Kina,” siger Andreas Johnsen, der også tog sig strenge forholdsregler for at holde sine optagelser på afstand af de kinesiske myndigheder.

Hver nat tog han en sikkerhedskopi af dagens optagelser, gemte en harddisc ét sted og en kopi et andet. Han havde sågar slettet Ai Weiweis nummer fra sin mobil. Og han fik særlige forbindelser til at hjælpe med at sende materialet ud af landet.

”Men selvfølgelig har jeg været en interessant skikkelse i de kinesiske myndigheders optik. Jeg ved jo, at de har registreret mig på alle mulige måder, filmet mig, når jeg gik ind og ud hos Ai Weiwei, og så videre,” siger den 39-årige instruktør, der sidste år fik succes herhjemme med Kidd Life om musikeren Nicholas Westwood Kidd.

Et særligt venskab
Det er ikke tilfældigt, at det netop blev Andreas Johnsen, som Ai Weiwei åbnede sig op for i den svære tid efter løsladelsen. Selvom kunstneren er fysisk og mentalt afkræftet, fortæller han åbent og meget kritisk om det kinesiske system i filmen.

Johnsen havde opbygget et venskab med kunstneren gennem to et halvt år forinden, hvor han tålmodigt var til stede ved Weiweis kontor.

”Jeg prøvede altid så vidt muligt at komme ned på kontoret inden ham – ligesom jeg som regel var den sidste, der gik sammen med ham efter klokken ét om natten,” siger instruktøren i Ekko.

”Det meste af tiden var jeg der bare, og den tålmodighed tror jeg, at han havde respekt for. Han er jo vant til at blive kimet ned af horder af åndssvage journalister, som bare vil have en lille stump af ham, og så er de ude af døren igen.”

Leger kispus med systemet
Filmen viser, hvordan Ai Weiwei leger kispus med systemet, og hvordan hans kreative proces foregår.

Weiwei har i tidligere interviews ikke villet sættes i bås som politisk kunstner, men i Ai Weiwei the Fake Case fremgår det, at kunst og politik er uadskillelige størrelser i hans liv.

”Hvis man vil være tæt på ham, forudsætter det, at man kan agere selvstændigt og selv bidrage med noget,” fortæller Andreas Johnsen.

”For eksempel fortalte han mig aldrig om det store installationsværk, hvor han genskaber sin fængselscelle, som han åbenbart arbejdede på i hele den periode, hvor jeg fulgte ham. Det måtte jeg ligesom selv opdage.”

Magasinet er på gaden i dag den 28. august og kan købes i velassorterede kiosker og biografer over hele landet, online eller på telefon 8838 9292.

Kommentarer

© Filmmagasinet Ekko