De danske skandaler

Producent-kæmpen Harvey Weinstein er faldet lige så lang, som han er. Andre film-giganter som Roman Polanski og Woody Allen står stadig, trods alvorlige anklager, men det er nye tider for Hollywoods magtfulde mænd.

Også i den danske filmindustri er snakken om sexchikane og upassende opførsel et varmt emne. Björk rettede anklager om befamlinger og seksuelle tilbud mod en unavngiven dansk instruktør, som dog ikke var svær at gætte: Lars von Trier.

”Da jeg efter to måneder sagde, at han skulle holde op med at røre mig, eksploderede han og smadrede en stol foran alle på settet. Det var, som om han var vant til at få lov til at kæle med sine kvindelige skuespillere. Derefter blev vi alle sendt hjem,” skriver Björk på sin Facebook-side.

Lars von Trier har hurtigt været ude og afvise den islandske musiker og skuespillers beskyldninger, mens Charlotte Gainsbourg har udtalt, at hun ikke har noget dårligt at sige om den danske instruktør.

Kærlighedserklæring
Det havde Line Arlien-Søborg til gengæld om en anden dansk instruktør. I Ekko #65 skriver hun om sine oplevelser med Nils Malmros, og hvad hun oplever som en fordrejning af virkeligheden i instruktørens autofiktive Sorg og glæde fra 2013.

Filmen handler om den frygtelige begivenhed, hvor Malmros’ kone tager livet af deres baby. Men den skildrer også optagelserne og tiden umiddelbart efter Skønheden og udyret fra 1983, hvor en seksten-sytten-årig Line Arlien-Søborg medvirker.

I Sorg og glæde hedder den unge kvinde Iben, og i filmen flirter hun med den voksne instruktør. Men virkeligheden var en ganske anden ifølge Line Arlien-Søborg. Hun skriver, at Nils Malmros erklærer hende sin kærlighed på et hotelværelse under Berlinalen, kort tid efter sit barns død.

”Min verden brød sammen. Jeg var i chok. Alt faldt på plads, og samtidig faldt alt fra hinanden. Den tillid, jeg havde haft til Malmros, forsvandt med ét. Det, jeg troede var et venskab, viste sig at have en helt anden betydning for Malmros. Pludselig gik det op for mig, at Malmros’ fascination havde varet, fra jeg var fjorten-femten år under optagelserne af Kundskabens træ, til jeg var seksten-sytten år, mens vi lavede Skønheden og udyret,” skriver Line Arlien-Søborg i Ekko.

”Jeg var slet ikke moden til at kunne gennemskue eller forstå de følelser, han havde for mig og sammenhængen med deres tragedie.”

Liderlig herreklub
I Jakob Thuesens Zentropa-film De unge år (2007) fortæller en anden dansk instruktør sin egen historie, der fremstiller den danske filmbranche som lidt af en liderlig herreklub.

Bag filmens manuskriptforfatter Erik Nietzsche, som kommer ind på Den Danske Filmskole i 1979 og møder mange af branchens vilde personager, gemmer sig selvfølgelig ingen ringere end Lars von Trier.

Den unge Nietzsche stifter på Filmskolen bekendtskab med den dameglade rektor Mads (læs: Henning Camre) og manusguruen Selkoff (læs: Mogens Rukov).

Her redder en af de kvindelige elever Erik og flere af de andre fra at blive smidt ud, da hun viser rektoren den research, hun har samlet. Det er optegnelser over Mads og eleven Margrethes ”personlige møder”, blandt andet i en Volvo. 

”Jeg prøvede bare at overbevise Mads om, at der er brug for flere kvinder i filmbranchen,” forklarer Margrethe, mens mændene begynder at grine.

Mogens Rukov, der var leder af Filmskolens manuskriptlinje, skrev i øvrigt i 2001 en kronik, hvor han argumenterede for legaliseringen af trafficking – for kvindernes egen skyld!

”Vi tager jordbærplukkere og brobyggere og IT-folk og den slags ind. Hvad er der i vejen med kvinder? Hvorfor skal kvinder udleveres til illegalitetens følger? Hvorfor skal det være kriminelt at være kvinde? At have noget at sælge?” lød det fra manusguruen i kronikken, som i dag næppe kunne være blevet bragt uden højlydte protester.

Nøgen Dogme-film
I De unge år møder Erik Nietzsche også den aarhusianske instruktør Troels Højbjerg, der selvfølgelig er drejet over Nils Malmros.

I 1989 lavede samme Malmros Århus by Night, der er baseret på instruktørens oplevelser under optagelsen af Drenge (1977), hvor et brovtende københavnsk filmhold indtager smilets by.

Ved premierefesten på Drenge skal en scripter have rejst sig og sagt, at hun aldrig havde oplevet et mere liderligt filmhold.

Lars von Trier beskriver også et ikke udelukkende professionelt forhold til skuespilleren Anne Louise Hassing under optagelserne af Idioterne, der i øvrigt indeholder en berømt gruppesexscene.

I sin dagbog fra 1998 – udgivet på Gyldendal – beskriver Trier en begyndende forelskelse i Hassing og skriver: ”Er der noget seksuelt i denne tiltrækning? Selvfølgelig er der noget seksuelt, men det er ikke udtalt.”

Lars von Trier nævner i dagbogen, at næsten alle de kvindelige skuespillere optræder i hans seksuelle fantasier.

Jesper Jargil dokumenterede optagelserne af Dogme-filmen i et værk, hvis titel De ydmygede meget godt indfanger Triers grænseoverskridende metode til at instruere skuespillere. Idioterne handler om et løssluppent kollektiv, og Trier forsøgte helt bevidst at gøre filmholdet til et lige så løssluppent kollektiv med nøgenhed, druk, orgier og intime, sjæleudkrængende samtaler.

Sex, løgn og film
I 2008 kom journalisten og entertaineren Anders Lund Madsen med en anklage, som blev forbigået i relativ tavshed trods sin opsigtsvækkende karakter.

I en klumme i Jyllands-Posten beskyldte han instruktøren Lasse Nielsen for at have været særdeles upassende, da han i 1970’erne interviewede den unge Anders Lund Madsen om en filmrolle.

”Jeg var tretten år gammel og på vej ind i et homohelvede af sex og løgn og film,” skriver Anders Lund Madsen.

Lasse Nielsen havde i årene forinden lavet La’ os være og Måske ku’ vi, der fører den danske ungdomsfilm ind i en mere ægte periode, hvor det vitterligt er unge problemstillinger, som bliver behandlet.

Men Anders Lund Madsen oplevede en langt mere ubehagelig situation, hvor instruktøren berørte ham upassende og inviterede ham ind i soveværelset for at se film. Lasse Nielsen har over for Information dog afvist, at Anders Lund Madsen nogensinde skulle have været hjemme hos ham.

Ifølge klummen får Lasse Nielsens medinstruktør på La’ os være og Du er ikke alene, Ernst Johansen, fængselsdomme i 1980 og 1983 for ”adskillige tilfælde af anden kønslig omgang med mindreårige” og ”for at ’lokke’ en femtenårig pige til samleje med løfter om en større filmrolle”.

Aalbæk laver helikopteren
Mere kendte filmkoryfæer som Zentropa-grundlægger Peter Aalbæk Jensen og instruktør Jørgen Leth har også været i vælten af forskellige årsager.

At Peter Aalbæk Jensen altid har været glad for at vise sin nøgne krop frem, er ikke nogen hemmelighed. Han fik en plads i Martin Krasniks varme stol i forbindelse med udgivelsen af Zentropia fra 2013, hvor det fremgik, at ”Ålen” havde svinget sin penis omkring ude hos Zentropa.

Men med sin folkelige humor fik Aalbæk Jensen afmonteret forargelsen, da han teknisk forklarede, hvordan man laver helikopteren.

Ifølge instruktøren Katrine Wiedemann skal Aalbæk dog have ændret sin opførsel. Da hun i 2012 instruerede Viceværten på Zentropa, siger Wiedemann at ”han var holdt op med at klappe os bagi”.

”Jeg forstod, at tiderne havde ændret sig, og nogen havde påtalt det, og at han anså det for klogt at opføre sig mere normalt,” skriver hun i Ekko #67 og tilføjer, at hun bad ham fortsætte, men uden effekt.

”Tiden var blevet mere puritansk, og selv han skulle passe mere på.”

Gentleman med mørk side
Måske var det selvsamme tidsånd, der ramte Jørgen Leth, da han i 2005 udgav erindringsbogen Det uperfekte menneske. Her skriver han den i dag herostratisk berømte sætning: ”Jeg tager kokkens datter, når jeg vil.”

Det kostede en fyring som Tour de France-kommentator, men tre år senere blev Leth taget til nåde af TV 2. Også befolkningen lader til at stå bag Jørgen Leth, der i dag nyder en status som levende legende i det danske kulturliv.

Det samme kan ikke siges om en tidligere prominent filmanmelder.

Berlingskes Ebbe Iversen var kendt som filmjournalistikkens gentleman, men i 2012 blev han fundet skyldig i at have været i besiddelse af børnepornografiske billeder. Iversen endte med at blive idømt tyve dages betinget fængsel, men i 2016 blev han dømt igen, og denne gang lød straffen på 80 dages betinget fængsel.

Den i dag 70-årige Ebbe Iversen blev allerede i 2011 bortvist fra Berlingske efter at have sendt upassende billeder til en anden kvindelig kollega.

På billederne figurerede en yngre kvindelig filmskribent, som han havde haft et forhold til. Iversen har siden også delt billederne på sin nu nedlagte Twitter-profil i en sag, der må betragtes som et eksempel på hævnporno.