Nordic Reality: De mystiske bærplukkere

Hvad er konsekvenserne af den globaliserede økonomi og arbejdskraftens frie bevægelighed? 

Finlands Elina Talvensaari (født 1979) stiller det store spørgsmål i How to Pick Berries (Miten marjoja poimitaan) og finder svaret på overraskende poetisk maner i de øde finske sumpe. 

I den nordlige del af det finske Lapland går immigrantarbejdere nemlig hver sommer på jagt efter eftertragtede bær – til stor fortrydelse for de lokale, der har plukket bærrene igennem generationer. 

Gennem fagter og smil
Talvensaari udfolder konflikten med science fiction-lignende billeder af den majestætiske finske natur og de mystiske indtrængere, der langsomt og søgende vandrer rundt i buskadset i den finske morgendis.

På lydsiden fortæller lokalbeboerne om deres syn på de fremmede, mens billederne går tæt på deres umælende ansigter, bærfabrikkernes maskineri og den barske natur. Instruktøren undgår på den måde helt dokumentarens klassiske talking heads-sekvenser.

How to Pick Berries blev udvalgt til Venedig-festivalen i 2010 og er Talvensaaris bachelorprojekt fra hendes filmstudier på Aalto Universitet. 

– Hvordan startede filmen, og hvilke omstændigheder blev den til under? 

”Bærbranchen havde vakt min nysgerrig gennem noget tid. Den slog mig som meget sær, en smule tragisk, men også komisk på en forskruet måde. Min familie er fra den nordlige del af Finland, så jeg havde hørt alle mulige historier og rygter via familiemedlemmer og bekendte.” 

”Da jeg først besluttede mig for at lave filmen, gik det hele stærkt. Det var på et tidspunkt under mine studier, hvor jeg skulle lave en film, så vi fik støtte fra skolen. Dybest set drog vi bare nordpå med filmens fotograf Joonas Pulkkanen og gik i gang med arbejdet.” 

– Hvad var den største udfordring? 

”Det var sprogbarrieren i forhold til de thailandske bærplukkere. Deres oversætter hjalp os fra tid til anden, men hun havde selvfølgelig travlt med sit eget arbejde, så det meste af tiden kommunikerede vi gennem fagter eller smil. Det betød, at der var mange misforståelser. Ofte vidste vi ikke, hvor de ville være næste dag, så vi kom til at køre hundredvis af kilometer rundt i Lapland for at lede efter dem.” 

”Det var også et kunstnerisk problem. Vi var nødt til at ændre vores planer lidt, da vi ikke rigtig kunne lære plukkerne at kende. Men jeg tror på, at det var den bedste løsning, og at det understøttede filmens stil.” 

Mystisk tilstedeværelse
– Hvorfor valgte du den æstetiske tilgang til emnet?

 ”Det er ikke et spørgsmål om at vælge mellem forskellige muligheder. For mit vedkommende starter det med en følelse og kan forvandle sig til en visuel stil. Jeg havde en stærk følelse af ærefrygt, fremmedhed og noget mærkeligt i forbindelse med filmens temaer, som jeg ikke kunne sætte ord på.” 

”Det mindede mig om stemningen i nogle science fiction-film, så vi endte med at gå efter den stil. Og da et af filmens temaer er noget så abstrakt som den globale økonomi – noget ingen kan se, men som påvirker alle – begyndte vi at lede efter en slags mystisk ’tilstedeværelse’ af et eller andet i filmen. Det er derfra, hele den visuelle stil og lydbilledet stammer fra.” 

”Den narrative stil blev skabt i klipningen. Da det gik op for mig, at jeg ikke rigtigt kunne introducere de enkelte personer ved at få dem til at sige en sætning eller to –det ville være meget unfair – besluttede jeg at ændre den narrative tilgang, så al dialogen udspringer fra selve miljøet. Det, der bliver sagt, er mere som et rygte, der går rundt i lokalsamfundet, end nogle enkeltpersoners meninger. Men mere end et bevidst valg var det noget, der kom ved at prøve sig frem.” 

– Hvad var det vigtigste, du lærte af de personer, du beskriver i din film? 

”Jeg lærte, at alle har gode grunde til deres handlinger og meninger. Jeg tror, at folk i sidste ende ligner hinanden meget, og selvom andre folks beslutninger og synspunkter kan synes urimelige, finder man måske samme trang eller behov hos sig selv. Det manifesterer sig bare på forskellige måder hos forskellige folk.” 

Dansk yndlingsfilm
– Hvad håber du, publikum tager med sig fra filmen? 

”At de bliver suget ind i en stemning, som giver dem en mulighed for at se på almindelige ting som noget nyt. Jeg håber at give dem rum til at tænke over filmens temaer på en fri måde – fra et point of view, der vil få en betydning for dem. Og jeg håber, at man får en mulighed for at reflektere over ting som global økonomi og den flid, folk er nødt til at investere for at tjene til dagen og vejen.” 

– Hvordan ser du tilbage på resultatet nu? 

”Processen var svær, og der var mange tilbageslag, før filmen fik sin endelige form. Jeg er meget glad for resultatet – takket være det fantastiske hold, vi havde. Alle lagde virkelig noget meget originalt fra deres respektive kunstneriske tænkning ind i filmen, og i sidste ende gik disse forskellige dele op i en højere enhed på en fin måde. Men det krævede en masse hårdt arbejde!” 

– Hvilken nordisk dokumentarfilm fra samtiden har gjort det største indtryk på dig? 

”En lille film, jeg så for nogle år siden: Ditte Haarløv Johnsensafgangsfilm fra Den Danske Filmskole: One Day (udgivet på Ekko-dvd #7). Jeg tænker stadig på den – den er fantastisk. En anden film, jeg virkelig blev imponeret over, er Thomas Østbyes Imagining Emanuel. Og så er jeg nødt til at nævne The Punkt Syndrome af Jukka Kärkkäinen og Jani-Petteri Passi. Jeg beundrer virkelig tilgangen og verdensanskuelsen i den film. Jeg synes i det hele taget, at nordiske dokumentarfilm er rigtig gode og meget kreative. De kommer med mange forskellige kunstneriske tilgange.” 

Film om intimitet
– Hvilket tema fra livet i Norden har dokumentarfilmene forsømt at beskrive? 

”Minevirksomheden Talvivaaras nylige miljøkatastrofe i Finland har fået mig til at tænke over, om man kunne se på miljøspørgsmål fra et nyt perspektiv. Det er et meget vigtigt tema i Norden, og det er blevet behandlet fra et videnskabeligt og aktivistisk perspektiv. Det har været meget velkomment, men det ville også være fedt med en mere filmisk refleksion over de temaer. Noget, der er knyttet til almindelige menneskers liv her i Norden.” 

– Hvad skal din næste dokumentarfilm handle om – og hvorfor har du valgt det emne? 

”Den vil handle om intimitet og seksualitet. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har valgt det emne. Jeg tænker, at efter bærrene var jeg stadig interesseret i økonomi, og min første tanke var at lave en film om forholdet mellem økonomi og intimitet eller seksualitet, primært sexarbejde.” 

”Men tematikken har ændret sig under min research, og fokus er nu mere på intimitet. Det behov, vi har for at røre og blive rørt. Jeg er ikke sikker på, om jeg vælger emnerne. Der sker snarere det, at jeg kigger på noget fra forskellige perspektiver, og at jeg ikke kan give slip på det, og så tror jeg, det vil være et godt emne for en film – simpelthen fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på det.” 

– Hvis du kunne ændre én ting ved betingelserne for at lave dokumentarfilm i Norden, hvad skulle det så være? 

”De nordiske lande må være de bedste steder i verden til at lave dokumentarfilm. De statsejede stationer har været villige til at løbe risici og støtte kunstnerisk marginale film, og den offentlige støtte har i det hele taget været god, ligesom folkene, der arbejder her, er meget kompetente.” 

”Men tingene ændrer sig, og flere kommercielle og ’brede’ emner er blevet en prioritet. Filmene har brug for internationale penge, finansieringsprocessen er lang og opslidende, og i sidste ende kan dokumentarfilminstruktørerne ikke rigtigt leve af at lave film. Så dét ville jeg ændre og skrue tiden tilbage til gamle dage!”