Den 33-årige lillebror

Den irriterende lillesøster Sofie vil være med til at lave træhus, men det vil storebror Jonathan slet ikke høre tale om.

Sofie mener dog, at hun da godt lige kan hjælpe med at slå et søm i. Med det resultat at hele huset braser til jorden, og så bliver Sofie velfortjent jagtet rundt i haven af Jonathan.

Scenen er fra instruktør Esben Toft Jacobsens 3D-animationsfilmen Den kæmpestore bjørn, som har premiere den 10. februar. Men hvorfor lave en hel animationsfilm om søskende, når han allerede berørte emnet i sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, Drengen i Kufferten (udgivet på Ekko-dvd #6).

”Det er sådan et fedt emne, og jeg syntes ikke, jeg var færdig med det. Drengen i kufferten er ekstrem enkel og ensidig, for der er det storebroren, der er hovedpersonen. I Den kæmpestore bjørn er både lillesøster og storebror ude for at lære noget,” fortæller instruktøren og fortsætter:

”Jonathans empati er begyndt at udvikle sig, så han lærer noget ved at tage rigtige eller forkerte valg.”

Esben Toft Jacobsen er selv lillebror, og kan sagtens huske det at være irriterende lillebror. Han kan huske, hvordan han fik tørret skylden af på sin storebror for noget, han selv havde gjort.

Men aspirationen mod tegning og animation kom af at se storebroren tegne.

Startede med computerspil
”Jeg så ham tegne og tænkte: ’Wow, det vil jeg også.’ Men jeg nægtede at holde på en blyant i mange år, fordi han tegnede så godt, så det kunne jeg umuligt gøre lige så godt.”

- Synes du stadig, han tegner bedre end dig?

”Ja, han tegner fantastisk. Det er helt vildt!”

Fra skolelærerhjemmet i Hareskov er de to brødre gået i hver sin kreative retning. I dag er storebroren arkitekt og Esben animationsinstruktør.

- Hvorfor ville du gerne være animationsinstruktør?

”Det var noget, jeg drømte om, siden jeg var helt lille. Men jeg troede ikke, at det var noget, man kunne komme til at lave.”

”Så jeg lavede computerspil i en masse år, indtil jeg var med på Martin de Thurahs midtvejsfilm på Filmskolen og opdagede, at ’gud, det jeg ønsker mig allermest at lave, er det, man laver lige her.’”

Så Esben startede på visuel kommunikation fra Danmarks Designskole, men kom senere ind på Filmskolens animationsuddannelse. Og allerede i 2006 fik han stor opmærksomhed, da han dimitterede fra Filmskolen med animationskortfilmen Drengen i kufferten.

Filmen fik en speciel mention ved Berlinalen, og instruktøren skal afsted igen i år. Denne gang med animationsfilmen Den kæmpestore bjørn, som er nomineret i kategorien ”Generation Kplus”.

I Filmmagasinet Ekko #52 skriver anmelder Nanna Frank Rasmussen:

”Vi kan ikke tage patent på den gode børnefilm i Danmark, men Esben Toft Jacobsen beviser med Den kæmpestore bjørn, at vi endnu engang har fostret et originalt talent inden for netop denne genre. Det er kæmpestort.”

Bedste venner og værste fjender
Den kæmpestore bjørn handler om Jonathan, der er sur over at have lillesøster Sofie på slæb i sommerferien hos bedstefar. Selvom de har fået af vide, at de ikke må forlade haven, går Sofie under et skænderi med Jonathan alligevel derud og bliver kidnappet af en bjørn. Og så må Jonathan ud at finde hende i skoven for ikke at få skæld ud.

”Helt grundlæggende handler filmen om, hvordan søskende kan være de bedste venner og de værste fjender. Det er det, der sætter hele historien i gang.”

— Hvad er det, der fascinerer dig ved had/kærligheds-forholdet mellem søskende?

”Tja, jeg er jo selv lillebror, og selvom filmen overhovedet ikke handler om mig og min bror, så har jeg hentet noget inspiration derfra.”

Bjørnen er en naturkraft
Bjørnen, som kidnapper Sofie, er kæmpestor. På bjørnens ryg vokser mos og grantræer. Og når den skal beskytte sig selv, lægger den sig ned og bliver en del af skoven, der er gemt fra omverdenen.

”Bjørnen er det, som får dem til at finde sammen. Det var ret tidligt, vi fandt ud af, at det skulle være en bjørn med træer på ryggen. Vi ville finde det vildeste dyr, vi har, og så kom den lidt af sig selv,” siger Esben Toft Jacobsen og fortsætter:

”Den virkede bare så utrolig naturlig. Vi tænkte: Hvorfor har der ikke været et klassisk eventyr med sådan en bjørn før? For bjørne kan være sjove karakterer. De har noget sur gammel mand over sig, samtidig med at de kan tumle rundt som små børn.”

Bjørnen er dog ikke det eneste dyr, som lever i skoven. Jonathan og Sofie møder også miniature-elge og en mærkelig fugl.

”Med skoven arbejdede vi meget med, at den ikke nødvendigvis skulle være logisk, den skulle mere bare være en oplevelse af, hvordan sådan en skov kunne være.”

”Hvis man kigger på en stor granskov i skumringen, så har man på den ene side lyst til at gå derind og så alligevel ikke. Man får fornemmelsen af, at der er noget derinde, og så har vi egentlig bare prøvet at lave dét.”

— Er det bevidst, at I har taget skovens dyr og gjort dem magiske?

”Ja, helt klart. For i nordisk magi er der ting i naturen, som kan noget andet. For eksempel sten, der bevæger sig eller en ulv, der er meget stor. Så er det bare et helt klassisk eventyr om mødet med en vild natur. En natur, der hverken er god eller ond, men hvad man gør den til.”

”På den måde er filmen jo i familie med Ronja Røverdatter, selvom vi ikke har trolde med i vores film.”

Hverken Miyazaki eller Pixar
Generelt virker filmen som en blanding af forskellige stilarter, der til sammen giver et mere råt udtryk.

”Vi har jo været så frække, at vi har lavet ret menneskelignende karakterer. Der er ikke så mange animationsfilm, som går den vej. Vi har også haft en rigtig stor udfordring i, hvor tegnefilmsagtigt udtrykket skulle være i bevægelserne.”

”Jeg synes, vi har ramt det ret godt. Det er ikke realistisk menneske-animation, altså hvor mennesker går normalt og den slags. Men det er heller ikke over-tegnefilmsagtigt.”

”Der er nok mange, der vil sammenligne den med Miyazakis film. Men den er ikke fortalt som en Miyazaki-film. Jeg kan godt se, at mine karakterer bevæger sig lidt på den måde. Men jeg er ikke fra Japan, og jeg laver ikke film på den måde, japanerne gør.”

”På den anden side er den heller ikke fortalt som en Pixar-film, for så ville den være meget mere joke-baseret. Vi prøvede at lave noget, som var ægte i forhold til de menneske-karakterer vi havde med og de problemer, som de havde.”

En collage af stilarter
”Den kæmpestore bjørn er ikke lavet, som man normalt ville gøre det i 3D-film. Den er meget mere i familie med collage-kunst. Vi prøvede at bringe noget analogt ind i det, for 3D har det med at være meget ren og glat i udtrykket. Så vi prøvede at blande maling, foto og 3D-figurer sammen for at lave et udtryk, der var lidt mere beskidt.”

Generelt er stemning og ægthed meget vigtigt for Esben Toft Jacobsen.  Hans barndom var fyldt med historier som Mumie-troldene og andre stemningsfyldte fortællinger.

”Pointen var at lave noget, som ikke var en karikatur. Stemning er ekstrem vigtig i den her film, og hvis jeg karikerede for meget, så ville jeg være bange for at miste noget af den stemning, som jeg gerne ville lave.”

”Vi gik efter noget, som var spændende og underholdende. Vi ville gerne have, at den var helt tyk af stemning. For jeg ville rigtig gerne give en række stemningsfyldte oplevelser til de børn, der ser den.”

Lyden er en vigtig ingrediens
”Hans-Erik Phillip (underviser i lydens og musikkens dramaturgi på Filmskolen red.) taler om det mentale rum, som er hans ord for stemningsfyldte film. At der foregår mere end det, der bare sker i billedet. Det har vi snakket rigtig meget om, og der har musikken været rigtig vigtig. Den fortæller sjældent, hvad der foregår i filmen, men mere om, hvordan karaktererne har det.”

- Hvor vigtig er lyden generelt for animationsfilm?

”Det er sindssygt vigtigt. Det var vigtigt for os at få noget nærvær i skoven med træer, som bruser, insekter, der summer, og fugle, der fløjter.”

”Det er ret vildt, for jeg så filmen før og efter, den var blevet mixet, og det var to vidt forskellige film.”

Kontrol over regnen
— Hvad er det, som fascinerer dig ved animationsfilm i forhold til almindelige spillefilm?

”Man kan simpelthen få lov til at gøre, hvad man vil. Hvis man for eksempel vil have en speciel stemning, så bestemmer man jo selv, hvor regndråberne lander eller hvilket lys, der er i rummet. Den mulighed har man ikke rigtig med realfilm.”

”Men det at få noget liv og noget tilfældighed i animation er faktisk ret svært, fordi man netop kontrollerer alting. Det er derfor, vi brugte så meget tid på at male og fotografere ting, for at proppe noget tilfældig ind i filmen.”

Den kæmpestore bjørn har premiere den 10. februar. Næsten samtidig bliver den vist på Film festivalen i Berlin.