Instruktører: ”Den danske fortælling er truet”

Der er mange store samtaleemner op til forhandlingerne af det kommende filmforlig, der skal indgås i løbet af efteråret og træde i kraft fra 2019.

Derfor er de forskellige brancheorganisationer lige nu på mærkerne i forhold til at lade politikerne vide, hvad de ser som de vigtigste problemer at adressere for dansk film.

Hos Danske Filminstruktører – sammenslutningen af danske instruktører – er man særligt opmærksom på, at streamingtjenesterne har gjort deres indtog, mens dansk film kæmper for at opretholde en volumen på omkring tyve film om året.

”Færre film vil påvirke talentudviklingen, branchens høje faglige niveau, risikovilligheden og originaliteten. Lader vi streamingtjenesterne sætte dagsordenen, vil publikum miste den danske fortælling på film,” skriver foreningen i deres anbefalinger til filmforliget 2019-22.

Helt konkret foreslår Danske Filminstruktører, at der skal produceres minimum 100 spillefilm og 130 dokumentarfilm i den fireårige periode.

Sommerens medieaftale pålagde streamingtjenester at investere to procent af deres omsætning herhjemme i dansk indhold. Danske Filminstruktører vil have indskrevet i filmaftalen, at streamingtjenesterne derudover skal indbetale et kulturbidrag på to-fire procent af omsætningen til Det Danske Filminstitut, som kan fordele pengene.

Mere lavbudget
Forkvinde for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, var primus motor i den aktuelle filmaftales lavbudget-initiativ, som primært er knyttet til talentordningen New Danish Screen.

Både Dansk Folkeparti og Danske Biografer vil have nedlagt New Danish Screen, men Danske Filminstruktører ønsker at beholde støtteordningen. Den er ligesom andre dele af branchen presset af, at det i medieaftalen blev besluttet at sløjfe tv-stationernes filmforpligtelse, som var del af finansieringen til New Danish Screen.

Foreningen ønsker nye midler til ordningen, så den kan videreføres som hidtil. Desuden vil Danske Filminstruktører i højere grad integrere lavbudget-initiativet i de andre støtteordninger: konsulent- og markedsordningen.

Der skal kunne finansieres lavbudgetfilm på alle ordninger, og antallet skal ikke defineres i filmforliget, men fastsættes af Filminstituttet, mener Danske Filminstruktører.

Kulturelle oplevelser
Danske Filminstruktører ønsker også nytænkning af filmlancering og støttesystemet.

Foreningen foreslår at oprette en ”Afdeling for Publikumsoplevelse” på Filminstituttet, der skal have som mål at udvikle publikumsengagementet i dansk film ved at designe en lanceringsstrategi for hver film.

I det nye nummer af Ekko siger direktøren for Det Danske Filminstitut, Claus Ladegaard, at han savner flere danske film med kulturel betydning. Danske Filminstruktører bruger udtrykket ”kulturel merværdi” i lanceringen af film, men selv om de to parter bruger enslydende terminologi, kan direktøren ikke se idéen i at gøre lanceringsstøtte separat fra udviklings- og produktionsstøtte.

”Jeg frygter, at forslaget kan blive et skridt baglæns,” siger Claus Ladegaard til Berlingske.

Endelig vil Danske Filminstruktører udvikle det danske filmsprog med en ændring i måden at søge støtte på.

I dag søger filmskabere først manuskriptstøtte og dernæst støtte til et projekts filmiske udvikling. Foreningen vil lægge støtten sammen i en ny udviklingsstøtteordning, hvor det filmiske udtryk ligestilles med udviklingen af et manuskript.