”USA lader dig leve – og dø”

”Triple Frontier er en film, der basker med vingerne og lander et sted midt i følelsernes morads,” siger J.C. Chandor og slår en skraldlatter op i det store værelse på Hotel Villa Magna i Madrid.

Netflix-filmen, som vi mødes for at tale om, er den 45-årige amerikaners fjerde spillefilm. De er alle dystre udgaver af den amerikanske drøm.

Margin Call fra 2011 tager udgangspunkt i en række investeringsfolks ageren i timerne før finanskrisens udbrud, mens All Is Lost fra 2013 med historien om en hærget amerikaner bragte Robert Redford tilbage til toppen af klodens skuespillerhierarki.

I A Most Violent Year fra 2014 bliver Jessica Chastain og Oscar Isaac korrumperet i New York City anno 1981.

Ar på sjælen
Oscar Isaac indtager også en bærende rolle i Triple Frontier, som netop er kommet på Netflix. Her skruer J.C. Chandor helt op for actionen i historien om en gruppe tidligere elitesoldater, der planlægger et kup hos en narkobaron.

Det amerikanske samfund har svigtet dem efter krigshjemkomsten, og nu må de smede deres egen lykke. Men filmen udvikler sig til et studie i gruppedynamikken mellem mænd med ar på sjælen og konstant mistillid til omgivelserne.

”Det var slet ikke meningen, at jeg skulle instruere sådan en film, men manuskriptet tiltalte mig – også selv om jeg ikke havde skrevet det,” siger J.C. Chandor og smiler.

Omgivet af marmor og personlige assistenter på hotellet går New Jersey-instruktøren i gang med at fortælle om sin nye film. Han er som en knap, man trykker på, og hans vejrtrækninger står næsten i vejen for pointerne.

”Jeg vil helst skrive mine egne film, men jeg var på en eller anden måde flad efter A Most Violent Year. Jeg havde brug for ny energi udefra … Forstår du, hvad jeg mener?”

– Du virker ikke umiddelbart som én, der har brug for energi?

”Dig kan jeg lide! Men hør engang,” siger J.C. Chandor og kører pludselig hænderne fire-fem gange igennem det bølgede hår.

Den rette historie
”Mit hold og jeg besluttede, at vi skulle lave noget, andre havde skrevet. Men det var svært! Det skulle jo være noget, vi syntes var bedre end det, vi selv kunne have skrevet, ik’? Jeg gider jo ikke instruere makværk, og vi troede egentlig, at vi havde fundet det …”

Pludselig afbryder instruktøren sig selv og rækker ud efter en vandflaske på bordet.

”Vand!” udbryder han og tager en stor tår.

– Hvilken film var det, I havde fundet?

”Det var Deepwater Horizon, som jeg ikke kom til at lave på grund af en masse forskellige ting.”

– Det blev til en historie om en olieboreplatform af den helt gamle action-skole i 2016.

”Og dér var jeg allerede godt i gang med Triple Frontier, som havde et virkelig interessant manuskript. Jeg ville aldrig have fundet på en historie, hvor en gruppe soldaterveteraner bliver en del af en heist-film, som pludselig udvikler sig til noget helt andet. Nemlig til et portræt af den amerikanske folkesjæl.”

Far i Vietnam
Det er Mark Boal, der har skrevet Triple Frontier. Den amerikanske journalist har indtil nu været synonym med Kathryn Bigelows The Hurt Locker, Zero Dark Thirty og Detroit.

Boal-mantraet er, at researchen ikke må kunne pilles fra hinanden, og oprindeligt var det da også meningen, at Bigelow skulle instruere Triple Frontier.

Men den endte i hænderne på J.C. Chandor, og dermed modellerede instruktøren også rollerne for, at de kunne sige ham noget personligt.

”Jeg kommer selv fra en soldaterfamilie, og derfor følte jeg, at den dybere psykologi kunne bruges til at fortælle om et Amerika, der ikke altid tager hånd om dem, der har kæmpet for landet,” siger J.C. Chandor og knækker et par fingre, mens han torpedosnakker.

”Min far var med i Vietnamkrigen, og den modtagelse, han fik, da han vendte hjem, er noget, jeg har taget med ind i rollerne i Triple Frontier. Jeg har set, hvordan det påvirker en mand at være udsendt og ikke blive anerkendt. Det ligger der en naturlig energi i.”

Store navne og potent musik
Med Boals manuskript og Chandors personlige tilgang skulle der stærke og ikke mindst maskuline herrer til at fylde rollerne ud.

”Netflix har helt klart tænkt på plakatens navne, og det er jeg selvfølgelig glad for. Det er meget tilfredsstillende at kunne male med så store skuespillere som pensler,” griner J.C. Chandor og trækker igen vandflasken op til munden.

Testosteron-gutter som Ben Affleck, Oscar Isaac, Charlie Hunnam, Garrett Hedlund og Pedro Pascal vidner om, at det ikke er nogen spejderlejr, soldaterne drager ud på. Og samtidig smører instruktøren Triple Frontier ind i et potent lydspor – Metallica forstår at sætte en stemning.

”Jeg mødte Lars Ulrich ved en screening på min forrige film, og han stillede mig faktisk et spørgsmål efter visningen foran publikum. Derfor kunne jeg ikke dy mig for at spørge, om jeg måtte bruge hans musik. Det skulle Metallica lige diskutere,” siger Chandor og smiler bredt, men sluger så nærmest sin glæde for at tale videre.

”Eftersom bandet har et tæt forhold til det amerikanske militær, var de med på den, og Lars Ulrich genindspillede endda trommesoloerne på For Whom the Bell Tolls til soundtracket.”

Kontraster
– Alle dine film handler om mennesker, der jagter den amerikanske drøm, og som ofte er blevet svigtet. Hvorfor?

”Jeg er selv et produkt af den amerikanske drøm. Mine bedsteforældre var indvandrere, og de muligheder, som den amerikanske drøm kan skabe, er helt unikke. Men vi ser ikke drømmen så meget mere,” siger instruktøren og løfter hånden, da jeg skal til at stille et opfølgende spørgsmål.

”I dag ser vi snarere resultatet af ikke at have et sikkerhedsnet. Jeg havde ingen sundhedsforsikring som voksen, før jeg var i midten af 30’erne,” siger han og ryster på hovedet.

”USA lader dig leve, men landet lader dig også dø. Nationen er en kontrast i sig selv, og der ligger nogle virkelig stærke historier i det, som jeg gerne vil udforske.”

Vred på systemet
Pludselig bliver den mentale grammofonstift løftet op fra den plade, der ellers har kørt og kørt i de seneste minutter fra instruktørens mund.

J.C. Chandor ser ned på sit vand og lader så stille blikket glide hen over bordet.

”Soldaterne i Triple Frontier er virkelig amerikanske, fordi de vil dræbe slynglerne, men de har også det amerikanske behov for at få noget ud af det. Enhver er sin egen lykkes smed, og Triple Frontier er for mig en slags metafor på, hvordan USA har udkæmpet krige i verden de seneste årtier. USA vil holde frihedsfanen højt, men vi vil samtidig have noget ud af det.”

– Nu skal vi jo ikke spoile filmen, men vi kan vel godt sige, at du sætter soldatertilliden på prøve i Triple Frontier?

”Sammenhold er svært – især, når du vil rage mere og mere til dig. Den amerikanske drøm korrumperer, fordi vi er mennesker, og fordi vi hurtigt føler os svigtede,” siger instruktøren og kører så igen hænderne gennem håret.

”Det er det samme, man må sige om dem, der stemte på Donald Trump i 2016,” siger han så. ”De mennesker var vrede på det system, der havde udnyttet og manipuleret med dem. Den samme følelse har soldaterne i filmen.”