Den magtfulde biografklub

De danske filmselskaber har længe ventet i spænding. Ikke på Oscar-nomineringer eller udtagelse til en prestigefuld filmfestival, men på noget så tilsyneladende prosaisk som en hjemlig biografklub.

Men med sine 190.000 medlemmer i det svære, men særdeles attraktive segment - det modne publikum (40+) uden for København - er Biografklub Danmark i dag en magtfaktor, som har vendt op og ned på traditionelle magtforhold i filmbranchen. Normalt må en filmklub planlægge sit program efter filmselskaberne, men med  Biograffilm Danmark er det omvendt selskaberne, der fastsætter deres premiere-datoer efter filmklubben.

Således udskød Nordisk Film premieren på Drømmen Niels Arden Oplev i et halvt år for at komme i biografklubben. En klog disposition, skulle det vise sig, for filmen solgte sensationelt 400.000 billetter, og det havde den næppe gjort uden filmklubben.

Bornedal åbner ballet
Sidste år solgte de fire danske film, der var i Biografklubbens program, i snit 260.000 billetter, hvilket er 100.000 flere billetter end en almindelig dansk film i snit. Derfor har stort set alle danske spillefilm bejlet kraftigt til filmklubbens kommende sæsonprogram, der starter til august og byder på ialt syv film.

Programmet bliver først offentliggjort til august, men ifølge EKKOs oplysninger er den store vinder Ole Bornedals Kærlighed på film med Anders W. Berthelsen og Nikolaj Lie Kaas, der er udvalgt som åbningsfilmen den 24. august og af samme grund tegner til at blive en af efterårets store film.

To andre danske film er sluppet igennem nåleøjet: Ole Christian Madsens modstandsdrama Flammen og Citronen (28. marts 2008) og Søren Kragh-Jacobsens thriller Det som ingen ved (16. juni 2008).

Svært for de vragede
Blandt de vragede er Thomas Vinterbergs En mand kommer hjem og Lars von Trier & Jakob Thuesens Erik Nietzsche - de unge år. De film får det sværere nu, vurderer Maja Giese, tidl. lanceringschef på Det danske filminstitut og i dag chef for det Zentropa-ejede distributionsselskab Trust Film.

"Når en film kommer med i filmklubben, er den på forhånd garanteret at sælge mange billetter. Hvis filmen ikke kommer med, men alligevel henvender sig til det samme voksne publikum, kan det være problematisk. Så skal den jo konkurrere med de syv film, der ligger spredt ud over hele året og henvender sig til et publikum, der måske ikke går mere i biografen end det," siger Maja Giese.

"Der er i bedste fald nogle film, der får et løft. For eksempel Peter Schønau Fogs Kunsten at græde i kor, der egentlig var lidt for smal, men som mange mennesker nok har været glade for, at de har set," siger Maja Giese. "For en film som Erik Nietzsche, der nu ikke er blevet valgt, betyder det, at den måske kommer ud på hårdere vilkår," siger Maja Giese.

Michael Obel fra Thura Film, der har produceret Ole Bornedals Kærlighed på film, er enig i, at det betyder meget for en film at komme med i Biografklub Danmark.

"Der er jo en masse medlemmer, der går ind og ser filmen - ganske enkelt. Og man kommer meget bredere ud, når man er med i Biografklub Danmark," siger han.

Afviser automatik
Biografklub Danmarks daglige leder, Jonna Jensen, mener dog slet ikke, at det er nogen garanti for succes, at en film kommer med i programmet.

"Nogle film bliver kun set af 40 procent af medlemmerne, så det er ikke sådan, at man automatisk sælger 200.000 billetter," siger hun og nævner som eksempel Lone Scherfigs Wilbur begår selvmord, der kun lokkede 40 procent af Biografklubbens medlemmer ind i de bløde sæder. Filmen solgte dog 175.000 billetter, hvoraf 80.000 altså var medlemmer af Biografklub Danmark.

Biografklubben startede i 1995 og er ejet af en erhvervsdrivende fond. Hidtil har det været hele bestyrelsen i Biografklub Danmark, der har udvalgt hvilke film, medlemmer får rabatbilletter til. Bestyrelsen består af fire repræsentanter for biografforeningerne, tre repræsentanter for distributørerne, en repræsentant for Det Danske Filminstitut og en fra producentforeningen samt en uvildig bestyrelsesformand.

Nietzsche for elitær
Men fra i år er det kun de fire repræsentanterne fra biografforeningerne og de tre fra distributionsselskaberne, der vælger. Og det er ikke alle film, der passer til Biografklub Danmark.

"Vores udgangspunkt for at vælge film er, at programmet skal være varieret og selvfølgelig ramme målgruppen, som er 40+-segmentet. For eksempel passer actionfilm eller elitære film ikke til målgruppen. Når man bor uden for de store byer, kan en film som Erik Nietzsche, der handler om Triers år på Filmskolen, nemt virke for elitær," siger Jonna Jensen.

Det er et krav, at alle film i klubben kommer ud i mindst 50 kopier, hvoraf distributøren selv skal betale for de 35. Det begrænser antallet af bejlere, og Jonna Jensen understreger da også, at det aldrig har været klubbens opgave at hjælpe bestemte film eller distributører.

"Der er mange, der spørger, hvorfor vi ikke tager alle de vanskelige film, der har svært ved at klare sig selv. Men Biografklub Danmark er ikke lavet for at hjælpe danske film eller nogen som helst andre film," siger Jonna Jensen og fortsætter:

"Klubben er lavet for at styrke besøget i biograferne, og så skal du altså ikke servere syv smalle film. I så fald ville vi hurtigt ryge ned på 30.000 medlemmer og ikke kunne leve op til vores målsætning, som er at få det modne publikum, der normalt kun går en til to gange i biografen om året, i biografen fem gange," siger hun og forklarer, at målsætningen i dag er nået.

Tvunget til at satse
"Medlemmerne får biografbilletten til halv pris, og på forhånd skal mna kun investere 60 kroner. Det er en af årsagerne til vores succes. Med de billetpriser, som vi har i dag, er investeringen hurtigt tjent ind," siger Jonna Jensen.

Maja Giese peger på, at Biografklub Danmark har det problem, at de skal planlægge for et helt år ad gangen. "Nogle gange vælger man film, som slet ikke er produceret færdige endnu, og som kan vise sig at være meget svagere, end man havde troet. Og så får sådan en film et forspring foran andre film, selvom den måske ikke er god nok til det," siger Maja Giese.

Jonna Jensen erkender problemet.

"Ja, nogle gange har vi kun manuskriptet, og det er selvfølgelig en satsning at vælge en film på den baggrund," siger hun. "Men i år har vi været heldige, at den danske film, der afslutter sæsonen næste sommer, har været så langt fremme, at vi har kunnet se en meget rå klipning. Det optimale er naturligvis at se den færdige film, men det kan ikke altid lade sig gøre, og så må man vurdere ud fra manuskriptet, kendskabet til instruktøren og skuespillerne. Der bliver fra bestyrelsen lagt et stort arbejde i at udvælge filmene og diskutere præmisserne."

Ud over de nævnte tre danske film byder Biografklub Danmarks kommende sæson på Michael Moores Sicko (21. september), det historiske drama Elisabeth: The Golden Age (16. november), Susanne Biers Hollywood-debut Things We Lost in the Fire med Halle Barry (18. januar 2008) og den amerikanske Marquez-filmatisering Kærlighed i koleraens tid (25. april 2008).