Portræt: Den viltre gennembrudsstjerne

Fra overnatninger på parkbænke til stjerneroller for Angelina Jolie, Jodie Foster og Terry Gilliam: Den kun 24-årige Jack O’Connell er for alvor brudt igennem med sin sitrende vildskab og sit rå talent, som han har slebet af med en række biroller igennem de seneste ti år.

Den engelske arbejderklasseknægt med det irske navn, det firskårne udtryk og den tykke midt-engelske accent har gjort karriere i roller, der med reference til Dickens’ unge lømler i Oliver Twist er blevet kaldt ”artful dodgers”: utilpassede unge på kant med loven, middelklassens mareridt, i horrorfilm som Eden Lake og selvtægts-thrilleren Harry Brown.

I sidstnævnte film spiller han over for Michael Caine, der profetisk har kaldt ham ”fremtidens stjerne”.

Med tre opsigtsvækkende hovedroller i løbet af det sidste års tid – som temperamentsfuld psykopat i Starred Up, desperat militærkadet i biografaktuelle Bag fjendens linjer og ressourcestærk krigsfange i Unbroken (premiere 8. januar) – er man tilbøjelig til at give ham ret.

Deponeret i dramaklassen
For den unge Jack O’Connell var drømmen ellers ikke at blive skuespiller. Han voksede op i jernbanebyen Derby med en fraværende far og en støttende mor og søster.

Drømmen var at følge i bedstefars fodspor og blive professionel fodboldspiller, men det satte flere knæskader en stopper for.

Nødplanen var militæret, men i mellemtiden havde han hutlet sig vej ind i skuespilfaget. Som uterlig unge blev han i skolen deponeret i dramaklassen og fik dér blod på tanden. Inden længe tog han hver anden uge toget til The Television Workshop i nabobyen Nottingham og derfra til London, hvor han overnattede i parker mellem auditions.

Han debuterede i de lægesoaps og uendelige krimiserier, der florerer på britisk tv.

I sin første halvstore rolle spillede han en trettenårig voldtægtsmand i tv-serien The Bill, og året efter blev karrieren knæsat som barneskinhead i Shane Meadows’ hårdtslående periodeportræt This Is England.

Antiautoritær bad boy
Som så mange andre aspirerende skuespillere i England fortsatte O’Connell karrieren på tv, blandt andet i krimiserien Wire in the Blood og en filmatisering af Wuthering Heights – over for Tom Hardy og Walking Dead-stjernen Andrew Lincoln.

I 2009 blev han et teenage-idol med som charmerende, selvdestruktiv narkohandler i ungdomsserien Skins. Han fulgte op på succesen med romantiske roller som teenage-far i Dive og lurvet småkriminel i 60’er-serien The Runaway.

Stille og roligt fik han sig markeret som en af sin generations stærkeste skuespillere.

Sideløbende med tv-arbejdet har han skabt sig et image som antiautoritær bad boy. Han har haft sammenstød med politiet og en vane med at dukke op til interviews med tømmermænd. Skins-rollen som den karismatiske pusher James Cook er efter eget udsagn den, der minder mest om hans eget liv.

Tv-arbejdet blev fulgt op med mere eller mindre succesulde biograffilm – med det sidste. Weekender, om rave-kulturen i starten af 90’erne, og Tower Block, om en snigskytte i et socialt boligbyggeri, var nærmest glemt, før de havde fået premiere.

Groft sagt varierer graden af sympati for hans karakterer alt efter hans hårlængde: fra psykopatisk skinhead til uheldig gårdkarl.

Tragisk menneskelighed
Før Bag fjendens linjer medvirkede Jacko O’Connel i flere krigsfilm. Han spiller krigsveteran i Private Peaceful, en brødrefejde under Første Verdenskrig fra War Horse-forfatteren Michael Morpurgo, og han har også en rolle i Irak-dramaet The Somnambulists.

De mange forsøg etablerede ham som en kapabel og ihærdig skuespiller, selvom filmene blev haglet ned af kritikerne.

Gennembruddet til det store lærred kom sidste år med Starred Up, et fængselsdrama på højde med Un prophet og R. Som den ærekære og eksplosivt voldelige Eric Love leverer han et intenst studie i afstumpet ondskab, som modereres af karakterens tragiske menneskelighed.

Om sin hovedrolleskuespiller har instruktør David Mackenzie sagt: ”Hvis det var gået lidt anderledes for ham, kunne han måske have været i samme situation. Så han identificerede sig meget med den karakter.”

At filmen endnu ikke har en dansk distributionsaftale, kan man undre sig over. Ekko udnævnte den til en af årets ti oversete film, og Hollywood-casterne var heller ikke sene til at gribe telefonen.

Amerikansk biopic
Starred Up blev efterfulgt af Bag fjendens linjer, hvor han spiller en debuterende rekrut, der efterlades i Belfasts gader blandt engelsk-fjendtlige IRA-sympatisører. Den spillefilmdebuterende instruktør Yann Demange begrunder valget af Jack O’Connel således:

”Han har en old school-kvalitet, en rå, livlig maskulinitet, som han er meget afslappet omkring. Han har en sjælelighed og en kompleksitet i sig, der passede perfekt til rollen.”

Ekkos anmelder kvitterede med fem stjerner og skrev: ”Jack O’Connell fortjener et alvorligt gennembrud med rollen som Gary. Han er mere medløber end kriger, og tvivlen og frygten – hvad er det, vi laver! – brænder i hans øjne.”

Det store gennembrud kom ikke i forårets 300: Rise of an Empire, hvor han trænede sig til en six-pack og i øvrigt så ganske drabelig ud. Det kom derimod i Unbroken, hvor han sultede sine muskler væk for at portrættere den olympiske langdistanceløber Louis Zamperini fra USA.

Zamperini var under Anden Verdenskrig militærpilot, og efter at være blevet nedskudt overlevede han 47 dage i en redningsflåde for blot at blive reddet til tortur i en japansk fangelejr.

For at forberede sig til rollen mødte O’Connell flere gange med Zamperini før dennes død, 97 år gammel. Selv kalder O’Connell portrættet en hyldest, og Jolie, der nåede at vise Zamperini første gennemklip af filmen, har udtalt, at kun hans mening betyder noget.

De amerikanske kritikere er ikke helt enige og påpeger netop filmens heltedyrkelse som dens største svaghed.

Holder fast i rødderne
Ikke desto mindre har filmen virket som entrebillet til Hollywood. Succesen til trods holder han fast i sine rødder og har ingen planer om at flytte for karrierens skyld:

”Jeg tror, det ville skade mig mentalt. Jeg er fra Derby. Jeg støtter fodboldholdet ivrigt. Jeg arbejder tæt sammen med dem. Hvis jeg tager til Los Angeles, distancerer jeg mig fra det.”

Et hurtigt kig på Jack O’Connells Twitter-profil bekræfter påstanden: Omkring halvdelen af hans tweets handler om klubben Derby Rams.

Kommende projekter
Professionelt har han smedet, mens jernet er varmt: Tulip Fever er allerede i kassen, hvor han spiller over for Christoph Waltz, Zach Galifianakis og svenske Alicia Vikander (En kongelig affære). Dernæst følger mediesatiren Money Monster med Jodie Foster på instruktørstolen og George Clooney og Julia Roberts foran kameraet.

Mest interessant er imidlertid hans tilknytning til Terry Gilliams legendariske The Man Who Killed Don Quixote, hvor han skal spille over for John Hurt. I denne udlægning af historien erstattes Sancho Panza af en moderne reklamemand (O’Connell), der sendes tilbage i tiden og bliver Quixotes følgesvend i kampen mod vindmøllerne.

Omkring årtusindskiftet nåede Gilliam at optage et par scener med Jean Rochefort og Johnny Depp i hovedrollerne, men stormvejr og forsikringsvanskeligheder saboterede produktionen. Hvis alt går vel, prøver holdet dog igen i næste måned – vi krydser fingre.