Shortlist: Frygten for de andres blikke

Aksel er splitternøgen.

Han står foran sine gymnasiekammerater i brusebadet efter idrætstimen uden en trævl på kroppen.

De har lige opdaget, at Aksel er homoseksuel. Det er ellers en hemmelighed, som Aksel har holdt for sig selv, men nu står han for første gang foran gutterne, og han ved, at de ved det.

Derfor er Aksel splitter-Hans Jørgen i både bogstavelig og symbolsk forstand. Han står nøgen og forsvarsløs og viser endelig sit sande jeg frem. Hvordan reagerer vennerne?

Scenen er fra slutningen på Martin Reinhards Svans, der for tiden storhitter på Ekko Shortlist. I sin niende uge på top 10 har den indkasseret seks førstepladser og tre andenpladser. Dermed er Reinhard snublende tæt på at tangere Aske Bangs rekorder med otte førstepladser til Den fremmede og syv førstepladser for Ladyboy.

Shortlist-publikummet har med andre ord taget virkelig godt imod Martin Reinhards film.

Svans handler om gymnasieeleven Aksel, der er homoseksuel. Han ser en anden dreng fra gymnasiet, men som skjuler sin seksualitet for vennerne fra klassen. Han frygter deres fordomme, men da de tilfældigt opdager Aksels hemmelighed, bliver han selv offer for sine egne fordomme.

Blege drengerøve
Inden rulleteksterne toner ordene ”Baseret på virkelige hændelser” frem på skærmen. Martin Reinhard og hans manuskriptforfatter Troels Linde Andersen har nemlig fundet historien om Aksel i det virkelige liv.

”Da vi idéudviklede filmen, fortalte Troels mig en virkelig historie om en ung gymnasieelev, som han kendte til, der skjulte sin seksualitet, og hvordan hans fordomme fik ham til at gøre nogle rigtig dumme ting, som viste sig at være helt unødvendige,” fortæller 38-årige Martin Reinhard.

Navnene på personerne er ændret, og vennegruppen er ikke én-til-én identisk med virkeligheden, men kernen i fortællingen er baseret på en sand historie. Og filmens sidste scenen, hvor Aksel står i brusebadet med alle kammeraterne, er inspireret af en virkelig episode:

Mens Aksel afventer gutternes reaktion på sin seksualitet, driller de ham kærligt ved at lade deres sæbe dumpe ned på bruserummets gulv og bukke sig ned, så Aksel har frit udsyn til en række blege drengerøve. Og så accepterer de ham til slut i én stor omfavnelse.

”Slutscenen viser vennernes uforbeholdne accept af Aksel, og den fangede virkelig min opmærksomhed. Jeg tænkte virkelig: You can’t make these tings up!” lyder det begejstret fra Martin Reinhard.

”Hvis vi selv havde fundet på den slutning, ville man måske have tænkt, at den var for fantastisk. Unge mennesker, der fuldstændigt smadrer en fordom, er enormt dejligt og gav mig følelsen af håb. Og hvis det virkelig er sket, må den slutning være legitim nok.”

Diktator Film
Foruden Svans er Martin Reinhard også repræsenteret med For livet fra 2013 på Ekko Shortlist. I filmen forsøger en far med ekstreme metoder at få sin selvmordstruede søn til at kæmpe for sit liv.

Ligesom Svans er For livet skrevet i samarbejde med manuskriptforfatteren Troels Linde Andersen.

Vejen til de to film startede for alvor, da Martin Reinhard begyndte at læse Filmvidenskab på Københavns Universitet. Her mødte han et par gutter, der ligesom ham selv brændte for at lave film.

Sammen stiftede de i 2003 et lille produktionsselskab, som de med et glimt i øjet kaldte Diktator Film. Nu skulle de styre det hele og erobre verden. Målet var i første omgang at lave kortfilm, men drømmen var at lave spillefilm.

Hurtigt begyndte de fleste arbejdsopgaver for Martin Reinhard dog at bestå i reklamefilm og musikvideoer rundt omkring i hele verden. I dag kan han både skrive instruktør, producer, klipper og fotograf på cv’et.

Den indre konflikt
Selv om Svans handler om en ung fyr, der kæmper med sin seksualitet, er det homoseksuelle ikke det vigtigste for Martin Reinhard.

”Svans er først og fremmest et drama og en ungdomsfilm, som handler om fordomme, kærlighed, frygt og angst. Og så handler den selvfølgelig om homoseksualitet, men for mig er det ikke nødvendigvis det centrale tema. Det er nok mere en ramme til at fortælle en historie om et vendepunkt i en ung mands liv,” fortæller instruktøren.

”Det, som filmen handler om, er, at vi i alderen omkring gymnasietiden ikke rigtigt ved, hvem vi er, og hvad vi vil. Det gælder nok for de fleste i den alder. Den her indre konflikt, som Aksel har om at føle sig anderledes og endnu ikke dele den med resten af verden, er en følelse, som bunder i frygt i forhold til social accept og status. Frygten og de andres blik på én selv er det centrale omdrejningspunkt i Svans.”

”Jeg har ikke forsøgt at lave en film om en homoseksuel og alt, hvad det indebærer. Jeg er ikke selv homoseksuel, og det ville være svært for mig at sætte mig ind i alle de følelser, som det indebærer. Mit fokus var i stedet på alle fordommene.”

Facebook er synderen
I For livet arbejdede Martin Reinhard især meget med den stilistiske og visuelle side af filmens udtryk. Med Svans ville han gerne flytte fokus fra stilen til selve historien.

”Jeg ville gerne arbejde med skuespillere og selve historien. Historien skulle være det bærende, og stilen skulle mere bare støtte op om den på en mere diskret måde,” forklarer instruktøren.

”Det, jeg så i historien, er, at vi alle sammen render rundt med en banal frygt for, hvad omverdenen synes om os. Det føltes enormt aktuelt, fordi vi i dag har fået nogle nye arenaer for andres blikke på os. Her er de sociale medier nok en af de største syndere.”

”I min research til filmen opdagede jeg, at mange unge er bange for at bade efter idrætstimerne af frygt for at ende med bar røv på Facebook. Det er helt gak, at det skal være på den måde, men samtidig forstår jeg det også godt. For vi er alle bange for at blive afsløret på den ene eller på den anden måde.”

”Noget af det, der fascinerede mig, var netop, at vennerne accepterede Aksel. Det var det, der tændte mig, og som jeg virkelig godt kunne lide. Det siger noget om, at der er håb derude for alle på trods af vores fordomme.”

Lidt af et paradoks
Står det til Martin Reinhard selv, har han ikke lavet sin sidste kortfilm med Svans. Men det kræver meget tid og arbejde at stable en produktion på benene uden det store budget.

Og for tiden arbejder Martin Reinhard også sammen med Troels Linde Andersen på en idé til en spillefilm, men det er ligeledes en vanskelig proces.

”Det er, som om man skal have lavet en spillefilm, før man får lov til at lave sin første spillefilm. Og det er lidt af et paradoks,” som Martin Reinhard formulerer det.

I første omgang er instruktøren glad for den modtagelse, som Svans har fået.

”Svans er stadig en temmelig ny film, men generelt har reaktionerne på den været rigtigt positive. Skuespillerne har især fået meget ros, og det er jeg meget glad for, fordi jeg netop har lagt en masse arbejde i castingen af dem,” siger Martin Reinhard.

”Vi må have lykkedes med et eller andet. Folk hopper med på historien og kan identificere sig med Aksel. Han er på en måde både helten og skurken i filmen. Han er den, vi skal identificere os med og føle igennem. Og det lykkes jo tilsyneladende. Selv om han gør noget rigtig dumt, tror jeg ikke identifikationen stopper, for alle har gjort noget dumt på et eller andet tidspunkt.”