Instruktør: ”Der gik politik i modtagelsen”

Det var aldrig meningen at genstarte debatten om våbensmugleren Niels Holcks mulige udlevering til Indien. Ikke desto mindre havde Andreas Koefoed i forbindelse med biografpremieren på sin dokumentarfilm Våbensmuglingen i juni både den danske udenrigsminister, Politiken og Information på nakken.

De kritiserede ham for at fremstille en kriminel mand som en helt og for at løbe fra det etiske ansvar, der er forbundet med at lave dokumentarfilm.

Filmen fortæller historien om danske Niels Holck, der i 1995 kastede fire tons våben ned til munkebevægelsen Ananda Marga i en indisk landsby. Holck mente, at bevægelsen skulle have mulighed for at forsvare sig mod gentagne overfald fra folk med direkte forbindelse til den kommunistiske delstatsregering i Vestbengalen.

”Ud fra det, jeg har hørt om filmen, forekommer den at være et ensidigt forsvar for Niels Holck, der er eftersøgt for meget alvorlige forbrydelser i Indien, og som den danske regering gerne havde set udleveret til retsforfølgelse,” sagde udenrigsminister Martin Lidegaard i dagene op til, at Våbensmuglingen fik premiere.

I aftes blev filmen vist i en forkortet tv-version på DR1, og i den anledning tager Andreas Koefoed til genmæle. Han mener, at filmen er blevet taget til fange i en større politisk diskussion.

”Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt, at filmen skulle være et forsvar for Holck. Jeg har heller ikke forestillet mig filmen som en del af en politisk debat, og det er måske naivt. Det lader til, at så snart det handler om Holck, så skaber det debat lige meget, hvad man bringer til torvs,” siger den 35-årige instruktør.

Damage control fra Lidegaard
Andreas Koefoed fortæller, at han i Holck-sagen først og fremmest så et menneskeligt drama.

”Det, der fascinerede mig ved Holck, var, at han stod med ryggen mod muren og over for en mulig udlevering,” siger instruktøren og fortsætter:

”Hans aktivistiske og kriminelle fortid havde indhentet ham, og det syntes jeg var interessant. Hvordan reagerer en mand i sådan en situation?”

Ud over Niels Holck følger man i Våbensmuglingen også den britiske våbensmugler Peter Bleach, der bag Holcks ryg havde holdt den britiske efterretningstjeneste orienteret og fik otte år i indisk fængsel for sine handlinger.

”Det blev hurtigt klart for mig, at Holck ikke kunne stå alene i filmen. Derfor valgte jeg at lave det som et dobbeltportræt af Bleach og Holck. Jeg fokuserede på selve den begivenhed som våbennedkastningen var for derigennem at tegne et portræt af de to og deres indbyrdes forhold.”

”Man får lov at kigge ind bag masken og lære Holck at kende som et helt menneske med de forskellige facetter, han har. Både de dunkle og de lyse sider.”

”Jeg føler ikke, at det er korrekt at fremstille filmen som ét langt forsvar for ham. Det kan jeg kun ryste på hovedet af og tænke, at det har kritikerne nok en anden grund til at sige.”

– Og hvad skulle den grund være?

”Når udenrigsministeren går ud og siger, at filmen fremstod som ren fiktion, og at det var en fejl, at Holck ikke var blevet udleveret, ser jeg det som et strategisk signal til inderne om, at den danske regering tager afstand fra filmen. Jeg forestiller mig, at det var en slags damage control, inden inderne ville få filmen at se. Derudover tror jeg, det var et forsøg på at genoptage en udleveringssag.”

”Man forestiller sig, at filmen kunne skabe yderligere diplomatisk krise, men i forhold til det, jeg har hørt, så var det snarere udenrigsministerens udtalelser, der skabte opmærksomhed om filmen i Indien.”

– Hvad bygger du den påstand på?

”Vi har vist filmen for nogle indere, der ikke mener, at den bringer noget særligt nyt på banen. Det, som filmen lægger frem i forhold til efterretningstjenestens involvering, har allerede været fremme og kørt på tv-kanalen Times Now.”

”Men jeg mener også, at Lidegaards udtalelser er et forsøg på at aflede opmærksomheden fra alle de ubesvarede spørgsmål i sagen. For hvis PET, den engelske og indiske efterretningstjeneste var informeret inden våbennedkastningen, hvorfor skred man så ikke ind?”

”Ved at miskreditere filmen forsøger man at få opmærksomheden væk fra de kritiske spørgsmål, man kan stille til den danske stats involvering. Og det håber jeg ikke, at de lykkes med.”

Kriminelle har også taleret
I kølvandet på Martin Lidegaards udtalelser skrev Politiken en leder, hvor Andreas Koefoed kritiseres for at fremstille Holck som en helt. Det forundrer instruktøren.

”Politiken skaber et billede af, at filmen er en del af Holcks kampagne. Avisen skilter ellers med, at man er modstander af udlevering til diktatur, men i den her sag er det åbenbart irrelevant.”

– Hvorfor mener du, at Politikens udlægning af filmen er forkert?

”Fordi filmen giver et nuanceret billede af Holck og ikke forsvarer ham. Jeg kan ikke forestille mig at moralisere over de medvirkende og prædike et bestemt budskab. Jeg lægger sporene åbent frem i filmen, og så må folk selv danne sig en holdning.”

”Men der er et journalistisk dogme om, at når man beskæftiger sig med folk, der har gjort noget kriminelt, så må de ikke få taletid. Man må i hvert fald ikke vise deres bløde og menneskelige side. Det er jeg meget uenig i.”

– Hvad er det så, du gerne vil opnå med filmen?

”For mig har det været interessant at undersøge, hvad der dengang drev Holck, og hvordan han reagerer, når han bliver indhentet af fortiden. Jeg har villet gå tættere på, end man gør i normal tv-journalistik, hvor man bare stiller konfronterende spørgsmål, mens den interviewede står med paraderne oppe.”

”Når jeg filmer Holck, der bryder grædende sammen over for sin mor, så får vi et andet billede. Hovedpersonen mister kontrollen og glemmer, at der er et kamera til stede, og det synes jeg kan noget.”

Ingen bør udleveres til tortur
– Så du kan ikke nikke genkendende til, at Politiken synes du fremstiller Holck som en helt?

”Holck er en vild figur, som nu skal stå til regnskab for det, han har gjort i sin fortid. Men min film handler ikke om, hvorvidt han er skyldig eller ej. Det er en fejlslutning, som jeg tror opstår, fordi vi fra film er vant til, at når man har en retssag, så skal forløbet afgøre, om han er skyldig.”

– Hvad mener du selv: Skal Holck udleveres til retsforfølgelse i Indien?

”Jeg vil ikke gøre mig ikke til dommer over, hvad hans handlinger skal takseres til. Det kræver selvfølgelig en retssag, og at alle forhold omkring handlingen bliver lagt frem, og så langt er jeg ikke nået i min research. Der er en masse ubekendte.”

”Det at kaste fire tons våben ned i et fremmed land er selvfølgelig en kriminel handling, men man er nødt til at kende alle detaljer. Og personligt har jeg den holdning, at man ikke bør udlevere folk til tortur.”

Den indiske regering havde chancen
– Hvis den indiske regering var vidende om Holcks våbensmugling, hvorfor greb man så ikke ind?

”I filmen bliver der gisnet om, at den centrale regering i Delhi var utilfreds med den kommunistiske delstatsregering i Vestbengalen. Ved at støtte en lokal oprørsgruppe med våben, kunne man skabe noget tumult, og så kunne centralregeringen overtage magten.”

”Det er den tese, som Holck fremlægger, og han bliver støttet af nogle journalister i Indien. Men det står for Holcks egen regning, da vi ikke har beviser for det.”

– Burde du ikke have forelagt disse påstande for den indiske regering?

”Vi havde en fotograf og en journalist i Indien, som i tre uger prøvede at få regeringen til at stille op og snakke om sagen. De kom hjem med meget lidt. Vi forsøgte at få en udtalelse fra den indiske ambassadør i Danmark, som forhalede det og gav os afslag efter fire måneder. Så vi har gjort, hvad vi kunne for at få en stemme, der repræsenterede det officielle Indien.”

”Vi har taget det kunstneriske og metodiske valg, at vi fortæller historien gennem Holck og Bleach. Og så forsøger vi så vidt muligt at verificere deres historier, så de ikke sidder og fantaserer. Vi har blandt andet studeret de retsudskrifter, der kom frem i Bleach’ retssag. Jeg har også talt med en Interpol-officer. De har været med til at bekræfte, at vores udlægning af sagen i store træk stemmer overens med virkeligheden.”

Kan ikke nå 360 grader rundt
– Du mener med andre ord, at filmen og du er blevet offer for en politisk dagsorden?

”Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke føler mig som et offer. Jeg ryster på hovedet af kritikken og prøver at forstå, hvad den kommer af. Men filmen bliver brugt som anledning til at markere noget om Holck-sagen.”

”Politiken og Information har haft behov for at lægge afstand til Holck, og det bruger de filmen til. Information behandler filmen, som om den vil fortælle den fulde historie, men en dokumentar behøver ikke nødvendigvis fortælle historien 360 grader rundt og spørge alle. Vi har taget det valg, at publikum oplever sagen gennem Holck og Bleach – suppleret af andre kilder – og det godkender Information åbenbart ikke som metode.”

– Ekkos filmhistoriker, Peter Schepelern, har i Information udtalt, at når du laver en dokumentar, så er du bundet af en etisk forpligtelse. Er du ikke enig i det?

”Selvfølgelig har man et etisk ansvar. Men dokumentarfilmen kan noget i forhold til at forstå mennesker. Hvis man siger, at man ikke må se et kriminelt menneske som familiefar, vender man det blinde øje til. Og så må jeg bare konstatere, at man ikke ønsker at vise virkeligheden, som den er.”

”Man forfægter en sort-hvid verdensforståelse om, at hvis man først er forbryder, er man kun forbryder og intet andet. Det er ekstremt forstokket og moraliserende, og det gør blandt andre Politiken – som ellers er en åbensindet avis – sig skyldig i.”

Den fjerde statsmagt
Politikens chefredaktør Bo Lidegaard er udenrigsministerens bror, og det mener Andreas Koefoed har spillet en rolle for Politikens dækning af Våbensmuglingen:

”Politikens leder nævner slet ikke Martin Lidegaards udtalelse, selvom det er tydeligt, at det er den, den lægger sig op ad. Jeg ved, at Bo Lidegaard bad en redaktør om at skrive lederen, fordi han ikke selv kunne skrive den. Her er der noget ved den fjerde statsmagt, der ikke rigtigt fungerer.”

– Det er ikke første gang, at instruktører fra Filmskolens dokumentarlinje får kritik, når de med deres ”bløde metode” bevæger sig ind på politisk sprængfarlige emner. Har du følt dig klædt godt nok på til opgaven?

”Jamen, mit primære fokus med filmen er at fortælle en medrivende og voldsom historie om de her to mænd, der begiver sig ud på en mission.”

”Jeg er ikke politisk indigneret. Det er mennesket og de eksistentielle temaer, der optager mig. Og dem synes jeg er stærke i filmen. Nu er Våbensmuglingen blevet vist på DR, og en masse mennesker har fået mulighed for at danne deres egen mening. I det lange løb vil filmen forhåbentlig hæve sig over de politiske interesser.”

Ekko har forelagt kritikken for Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, der svarer via e-mail:

”Det er en god idé også for dokumentarister at tjekke fakta, inden de løber med konspirationsteorier. Siden 2010 har Politiken bragt fem ledere om Holck-sagen. De har alle været båret af de samme tre grundlæggende synspunkter: At Niels Holck bør stilles til ansvar. At det er noget rod, at det ikke kan ske i Danmark. Og at en udlevering til Indien ikke kan finde sted. Først var argumentet, at Indien ikke har underskrevet tortur-konventionen. Siden blev det, at Østre Landsrets afgørelse må respekteres.”