Shortlist: Desperat mand søger fodfæste

Vi er halvvejs i denne uges dyst mellem top 10-filmene og de seks boblere, der forsøger at tilkæmpe sig en plads på den eftertragtede top 10.

Mandag klokken 12 offentliggør vi næste uges top 10, som er baseret på brugernes – altså jeres – views og stjerner. Og der kæmpes helt til klokken 11.59. Hver eneste stjerne og hvert eneste minut, en film bliver set, tæller, og ikke sjældent er det nogle få points, der skiller to film.

Dokumentaren En klima-krimi! og levende død-dramaet Vogn 347 bobler videre fra sidste uge, hvor de ikke samlede nok points til at komme på top 10. En film kan maksimalt boble i tre uger.

Hvis det ikke lykkes i tredje forsøg, forsvinder filmen dog ikke fra siden, men fortsætter på All Time Shortlist, som rangerer filmene efter deres samlede popularitet i al den tid, de har ligget på Ekkos hjemmeside.

De fire nye boblere er: Frederik Louis Hviids Palma, Kristian Sejrbo Lidegaards Millennium, Svend Ploug Johansens Skizo og Kim Wrang Henriksens Die Verwandlung.

Fåmælt ydre, storm indeni
På her & nu kan man få et øjebliksbillede af, hvordan det går filmene, og hvordan top 10 ville se ud, hvis den blev offentliggjort nu.

I skrivende stund er Palma kommet så forrygende fra start, at den har taget førertrøjen foran de sidste fire ugers ellers suveræne etter, Dirtbusters.

Men der er længe til mandag, og meget kan ske endnu. Fredag klokken 12 holder vi op med at opdatere her & nu-listen, så der er spænding om resultatet på mandag.

”Det er det fåmælte ydre versus stormen indeni, vi går efter. Det har aldrig været hensigten, at Nicky skal tale særlig meget. Han er lukket og sammenbidt, og derfor skal hans handlinger afspejle hans indre liv,” skriver instruktør Frederik Louis Hviid om sin hovedperson, der spilles af den karismatiske debutant, Mickey Nørregaard.

Research i rockermiljøet
Nicky er en desperat mand, der forsøger at finde fodfæste. Han er blevet løsladt fra fængslet, men hans søster vil ikke kendes ved ham, og snart opsøges han af sine tidligere kammesjukker i det kriminelle miljø, som han skylder penge.

Instruktøren har lagt særlig vægt på at skildre miljøet autentisk, og til filmen har han været i kontakt med rockermiljøet omkring AK81.

”Det har været skræmmende at researche i så udsatte miljøer, men også umådeligt inspirerende at opleve disse menneskers fantastiske og dybest set tragiske livshistorier,” skriver Frederik Louis Hviid til Ekko og fortsætter:

”Arbejdet med skuespillerne har stået særlig højt på min prioriteringsliste. Med sin struktur sætter manuskriptet rammen for dramaet, men det har i praksis kun fungeret som en rettesnor. Jeg har været meget åben over for fortolkninger og skuespillernes evne til at improvisere.”

Frederik Louis Hviid blev optaget på Super16 i sommer og er samtidig ved at tage Zentropas småtteuddannelse.

Inspirationen til den rå realisme i Palma stammer dog snarere fra Pusher og de Nordisk Film-producerede R og Nordvest end fra Lars von Triers mere abstrakte filmkunst. Bemærk Jacob Møllers enkle, men udtryksfulde sort-hvide billeder (der kan lede tankerne hen på Kassovitz’ franske Hadet) og Tomas Arents dystert-rungende lyd, som er en stor del af dramaet.

Så er der fest!
Ligesom Frederik Louis Hviid er Kristian Sejrbo Lidegaard lige startet på Super16. Men på Ekko Shortlist kender vi ham allerede takket være komedien Mit blødende hjerte (instrueret med Niels Holst-Jensen), som lå på top ti i fem uger og netop nu er nummer 33 på All Time Shortlist.

”Jeg ville gerne lave noget lidt vildere efter Mit blødende hjerte. Med udgangspunktet i en lille fortælling om to venner, der er ved at glide fra hinanden, har jeg forsøgt at lave en overgearet stemningsfilm om at vokse op i Nordsjælland i nullernes materialisme og forbrugerræs,” skriver instruktøren til Ekko om Millennium.

Her spiller William Rudbeck Lindhardt den generte og indadvendte Karl, der hænger ud med den fandenivoldske Thomas (Jonathan Werner Juel). De har begge et godt øje til klassens lækre pige, Katzy (Carla Fjelsted Rasmussen), og inviterer hende til en ekstravant limousine-fest. Men noget overraskende viser hun større interesse for Karl end Thomas.

”Enhver kultur har ritualer omkring det at komme i puberteten. Nogle kulturer spænder kønsdele fast til totempæle, i andre bliver man sendt ud for at overleve i skoven. Hvilke ritualer havde vi i nullerne, og hvordan afspejler de vores samfund?” spørger instruktøren i sin ”director's statement” til Ekko.

Den kalejdoskopiske film er fyldt med overgearet billedlir, pumpende discorytmer og tidstypisk slang, men den byder også på en tidløs ungdomsskrøbelighed, som er historiens egentlige hjerte. Og vildest er filmen faktisk, når Thomas sprayer sig over hele kroppen med deodorant.

Ind i Hitchcock
Svend Ploug Johansen har også allerede en film på All Time Shortlist, gyseren Ansigtet (hvor er det glædeligt, at Shortlist-instruktører vender tilbage!).

Nu bobler han med endnu en gyser, Skizo, hvor David (Danny Thykær) har opdaget, at hans kæreste (Sussie Christiansen) er utro, og til sin eneste ven, et videokamera, indtaler han sine planer: at slå kæresten ihjel med den kniv, som han sidder og kærtegner.

Da kæresten går i brusebad, aner vi, hvor det bærer hen.

”Skizo er en fortolkning og moderne version a Hitchcocks mesterværk Psycho. Omdrejningspunktet er et opdateret bud på en af filmhistoriens mest berømte scener, mordet i brusebadet – nu med mere blod og i farver,” skriver Svend Ploug Johansen.

Men det går naturligvis ikke helt som i Hitchcocks film, og i stedet udvikler Skizo sig til en historie om en mand, der ikke magter at udføre det, han fantaserer om.

”De hvinende strygere i Psycho, der akkompagnerer den dræbende kniv, er legendariske. Komponisten Simon Ravn og jeg giver et bud på en mere opdateret version, men samtidig bevarer vi en klassisk klang,” fortæller Svend Ploug Johansen, der ikke er den eneste instruktør, som har været fascineret af at genskabe Psycho for at komme ind i hovedet på geniet Hitchcock.

I 1998 lavede Gus Van Sant en genindspilning af Psycho, hvor han med få, men markante undtagelser genskabte klassikeren replik for replik, billede for billede. Men skuespillerne var af gode grunde nye, og resultatet er et af de mærkeligste værker i filmhistorien.

Baglæns + baglæns = forlæns
Fjerde og sidste nye bobler er en decideret eksperimentalfilm, Die Verwandlung.

”Jeg havde et billede i hovedet af en mand, der går på et befærdet sted, men ikke er i kontakt med verden omkring ham,” skriver instruktør Kim Wrang Henriksen.

”Samtidig læste jeg Franz Kafkas novelle Forvandlingen, som er et portræt af en mand, der bliver udstødt af sine omgivelser og sin egen familie. Novellen fangede det billede, jeg havde i hovedet, og derfra kom ideen til at kombinere de to ting og lave en visualisering af Forvandlingen.”

Det er dog, skal vi skynde os at tilføje, en meget personlig fortolkning af Kafkas novelle, hvor hovedpersonen Gregor Samsa vågner op og konstaterer, at han er blevet til en kæmpebille. I Kim Wrang Henriksens film er der ingen transformering til dyr, og handlingen foregår ikke i et hjem, men i et stort kirkerum. Til gengæld indeholder filmen en drømmeagtig stemning, der er skabt via et radikalt, filmisk greb.

”Alt er indspillet baglæns, for eksempel gik Jonathan Harboe Moreira baglæns under optagelserne,” afslører Kim Wrang Henriksen, der driver kunstgruppen Birds Walk sammen med Lisa Bregneager.

”Filmen afspilles ligeledes baglæns. Det giver en illusion om en forlæns, normal fortælling, fordi det hele er vendt om to gange.”

Se ugens boblere og husk at give dem stjerner. Du kan give fra en stjerne (makværk) og helt op til seks stjerner (mesterværk).