”Jeg føler mig ikke hjemme i iransk film”

Ali Abbasi udfordrede filmkunstens rammer i det grænseoverskridende troldedrama Grænse, der i 2018 vandt en pris i Cannes.

I år er han blevet forfremmet til hovedkonkurrencen med Holy Spider, der er med i toppen af Ekkos stjernebarometer. Den handler om en kvindelig journalist, som i den iranske by Mashhad er på sporet af en seriemorder, der slår kvindelige prostituerede ihjel.

Filmen er inspireret af ægte begivenheder, da en familiefar i starten af 00’erne dræbte seksten prostituerede, før han blev fanget.

Men instruktøren, der flyttede fra Iran til Sverige og siden bosatte sig i Danmark, hvor han blev uddannet på Filmskolen, har andre ambitioner med filmen end at fortælle om en seriemorder.

”Det er ikke en seriemorderfilm, det er en film om et seriemordersamfund,” sagde Ali Abbasi på dagens pressemøde i Cannes.

”Jeg er ikke fan af seriemordere – heller ikke af seriemorderfilm. Jeg går ikke op i krimi, men jeg fulgte nyhederne som alle andre, da jeg boede i Iran i starten af 00’erne,” fortsatte instruktøren.

”Det blev interessant for mig, da en del af den iranske befolkning og presse omtalte ham som en helt, der ofrede sig for samfundets bedste. Den samtale var meget interessant, for så kom det til at handle om andet og mere end en syg mand, der slog kvinder ihjel.”

En blomst i vinden
Selv om Ali Abbasi gjorde meget for at understrege, at Holy Spider ikke er en kritik af de religiøse myndigheder i Iran, delte instruktøren på pressemødet skarpe synspunkter om iransk film.

”I de seneste 50 år har iranske film præsenteret en parallel virkelighed,” sagde den 41-årige instruktør på pressemødet.

”Kvinder tager aldrig tøjet af. De sover indbundet i fem meter klæde omkring deres hoved. De har aldrig sex, de slår aldrig en prut. En kys på kvinden vises i stedet som en blomst, der blafrer i vinden. Det er ikke en inspiration.”

Ali Abbasi sagde, at han er mere inspireret af ”hvide, fede mænd” og instruktører som David Lynch og Luis Buñuel end af iranske filmskabere.

”Jeg har stor respekt for iransk film. Der er mange, jeg ser op til. Men jeg føler mig ikke hjemme i iransk film, for de er så metaforiske. Jeg er for kantet til den slags,” fortsatte instruktøren.

”Mine film handler mere om at vise ting end at skjule ting. I Iran bliver elendig propaganda gemt for eftertiden, mens kunsten skjules. Film har ingen grænser, hverken nationalitetsmæssigt eller kønsmæssigt.”

Te med myndighederne
Holy Spider har vakt opsigt i Cannes for sin meget eksplicitte skildring af både sex og vold i et iransk samfund, hvor den slags ikke kan vises i kunsten.

”Er det ikke fucked up, at et kys på kinden er over grænsen?” spurgte Ali Abbasi ud i lokalet, da en journalist kommenterede på en scene, hvor den kvindelige hovedperson giver sin kollega et kys på kinden.

Instruktøren fortalte også, at han havde prøvet at samarbejde med de iranske myndigheder for at få lov til at optage filmen i den hellige by Mashhad.

”Jeg gik til ministeriet for kultur og islamisk vejledning, som det hedder, og drak en kop te med dem. Jeg viste dem manuskriptet – minus nogle scener – og jeg var klar til at finde et kompromis, fordi jeg gerne ville tæt på virkeligheden i det rigtige Mashhad,” fortalte Ali Abbasi.

Et år senere, hvor han ikke havde hørt noget – men blev inviteret til en kop te mere – blev det dog besluttet at optage filmen i Jordan. Ali Abbasi havde dog ikke til hensigt at trækket tæppet væk under de iranske myndigheder.

”Der er ikke noget kontroversielt eller hemmeligt i filmen. Den viser hverdagen for iranere. Der er prostitution i alle iranske byer ligesom i alle andre byer over hele verden. Var jeg den iranske regering, ville jeg sige: ’Den fyr har gjort sit arbejde!’”