Det færøske filmmiljø rører på sig

Ordenes ejermand er den 27-årige filminstruktør Sakaris Stórá, og det er svaret på spørgsmålet om, hvordan det var at vinde en pris på den nyligt overståede filmfestival i Berlin.

Hans kortfilm Vetrarmorgun (på dansk ”Vintermorgen”) fik special-prisen The Generation 14plus.

”Bare det at komme med på festivalen var meget stort. Så det var lidt mærkeligt at vinde med en under-dog-film.”

Vetrarmorgun er den første film fra Færøerne, der har vundet en pris på Berlinalen – faktisk har der ikke været en film fra Færøerne på den tyske filmfestival siden Atlantic Rhapsody i 1990.

Tvunget til udlandet
Sakaris Stórá bor på Færøerne. Samtalen foregår samtalen over Skype, og Sakaris taler flydende dansk med en vildt charmerende accent.

Dansk er da også det andet officielle sprog på Færøerne, der har delvist selvstyre.

Sakaris Stórá er uddannet på Nordland Kunst- og Filmfagskole i Lofoten, Norge, og inden da fik han smag for film på Agder Folkehøjskole i Kristiansand. Han var nødt til at blive i udlandet, for der findes ingen filmuddannelse på Færøerne.

I det hele taget er det meget få film, der kommer fra Færøerne. Film, der har relation til landet – det vil sige, at de enten handler om Færøerne, er optaget dér eller har en færøsk instruktør – tæller faktisk kun 24!

Blandt disse er Nils Malmros’ Barbara og Sakaris Stórás to kortfilm.

”Vi har haft nogle film i 90’erne og 80’erne, men det er først de seneste år, at vi har fået et filmmiljø. Der er næsten ingen penge, så det bliver kun til kortfilm,” forklarer han.

Nystiftet pris
Færøerne har dog netop stiftet sin egen filmpris: Geytin, der er opkaldt efter en mand, som rejste rundt på øerne og viste film i tiden før fjernsynet.

”Det er næsten sådan Cinema Paradiso,” griner Sakaris Stórá med reference til den italienske filmperle. Sakaris Stórá vandt den første pris, der blev uddelt, i december 2012 med kortfilmen Summarnátt.

”Men jeg vandt ikke den næste. Til gengæld vandt jeg i Berlin,” siger han med både humor og ydmyghed.

Sygt mange danske film
Der er mange som Sakaris Stórá, der tager sig en filmuddannelse væk fra øerne. Danske græsrodsskoler som Super16 og 18frames har da også deres færinger på holdlisterne.

Sakaris Stórá har altid drømt om lave film, når han blev stor. Det var bare vanskeligt i Færøerne. Da han startede på den norske folkehøjskole, åbnede der sig en helt ny verden.

”Jeg vidste ingenting om Ingmar Bergman eller Kieslowski,” fortæller han. Populære film fra Skandinavien har dog altid haft en stor plads i hans hjerte.

”Vi ser helt sygt mange danske film, og jeg har for eksempel set alle Olsen Banden-filmene.”

Fisk, fisk og atter fisk
90 % af Færøernes eksport er fisk, og inden Sakaris Stórá tog til Norge, arbejdede han på en fiskefabrik. Og for det ikke skal være løgn, er hans Berlinale-belønnede Vetrarmorgun produceret af selskabet Fish and Film!

”Men nu skal det ikke gå helt i fisk,” joker Sakaris Stórá.

Det er nu ikke, fordi Vetrarmorgun er en komisk film. Det er alvorstung coming-of-age-film med fokus på pigen Maria, som bliver mobbet groft og anklaget for at være lesbisk.

Der er en skøn scene, hvor filmens to teenagepiger befinder sig på en nattemørk havn og taler om, hvor meget de drømmer om at slippe væk fra det lille ørige. Væk fra fisk, fiskere og både.

”Hvis du bor et lille sted, længes du efter noget større,” som Sakaris Stórá siger.

Fucking Færøerne
Visuelt er det en stærk film på sin egen underspillede facon. Sakaris Stórá har bevidst fravalgt at vise den smukke natur, det vigtige er ifølge ham at vise menneskene og deres relationer.

Til festen overtales Maria til at tage et drastisk valg for at modbevise anklagerne. Men slutningen lægger op til fortolkning.

Sakaris Stórá nævner Thomas Vinterberg og især svenske Lukas Moodyson som stor inspiration – Vetrarmorgun er stærkt inspireret af sidstnævntes Fucking Åmål.

”Jeg husker tydeligt, da jeg så filmen. Tematikken var så utrolig. Men det er mange år siden, og dengang tænkte jeg umiddelbart, at emnet ikke var noget, man kunne lave på Færøerne,” siger Sakaris Stórá.

Lille lesbisk flirt
Færøerne er et stærkt kristent samfund, og her har man haft svært ved at forholde sig til homoseksuelle. De er blevet fortiet, og det har derfor været problematisk for mange at komme ud af skabet.

I dag er der imidlertid sket et holdningsskift på øerne. Selv om homoseksuelle stadig kæmper for at få flere rettigheder, bliver de støttet af størstedelen af befolkningen.

Vetrarmorgun, der byder på lille, lesbisk flirt, har da heller ikke vakt større opsigt på den konto. Alligevel har filmen været et tilløbsstykke.

Jarmusch giver råd
Instruktøren valgte at have premieren i et lille bibliotek i byen Sandur, fordi han ønsker, at filmene kommer ud til de mindre samfund i landet.

Siden blev den vist – igen og igen – i hovedstaden Thorshavn, hvor den var et af 2013’s kulturelle højdepunkter.

Sakaris Stórá skal også på et tidspunkt fejres i sin hjemby Skopun. Der bor kun 460 mennesker, så han er et populært bysbarn oven på Berlinalen. Mens mange færinger definitivt forlader øerne, når de begynder at studere, er det vigtigt for Sakaris Stórá at blive og arbejde i sit hjemland.

”Færøerne er perfekt. Der sker meget her, og folk er begyndt at se mulighederne. Verden er blevet så lille. Jeg tror, tingene forandrer sig. Det håber jeg i hvert fald.”

I øvrigt har den amerikanske indie-instruktør Jim Jarmusch, som han mødte i Reykjavik, anbefalet ham enten at lave film på Færøerne eller helt lade være. Sakaris Stórás mål er da også, at det færøske sprog og kultur skal blive en del af filmverdenen.

”Filmen er så stærkt et medie og så indflydelsesrigt, og derfor synes jeg, at enhver nation – også små nationer – skal kunne se sig selv og sin egen samtid på film.”